« Tilbage til søgeresultaterne
Fru Elise Bay f. Lund
f. 28. Juni 1842 d. 9. Oktbr. 1916.
Vi havde ikke, da Fru Bay døde, Lejlighed til at bringe en Artikel om hende. Det glæder os herved at kunne oprette det forsømte.
Red.
For den store Offentlighed er Fru Bays Navn kun kendt fra den Periode, hvor hun sammen med sin Ven og Arbejdsfælle, Comt. Th. Moltke, førte en haard og sejrrig Kamp for at hævde Østersøgades Gymnasium, hvis ledende Haand og Aand hun var, som en fri Skole i økonomisk Henseende, for derigennem at kunne bevare den som en kristen Skole. Det var i Virkeligheden en modig Bedrift, de to Damer udførte, som mangen en Mand ikke kunde gøre dem efter.
Fru Bay blev født 28. Juni 1842, og tilbragte en lykkelig Barndom og Ungdom i et fint kultiveret, gammeldags Embedsmandshjem. Hun blev forlovet og nogle Aar efter gift med den højtbegavede unge Præst Aksel Bay, der allerede kort efter viste sig at være brystsyg. I 1870 holdt de Bryllup og drog som Præstefolk over til den lille Ø Thurø ved Svendborg, efter alles Vidnesbyrd var deres Indflydelse her overordentlig stor.
Næppe et Aar efter Brylluppet døde Pastor Bay, og baade under hans Sygdom og i det følgende Aar tog hans Hustru en stor Del af hans Gerning op. Derefter vendte hun tilbage til Faderens Hjem, og begyndte snart efter at læse til Almuelærerindeeksamen ved W. Zahles Skole, tog den særdeles fint, og var kort efter i Gang med at undervise ved N. Zahles Barneskole, ved Seminariet, hvor hendes Undervisning maaske har sat sine dybeste Spor, og ved Comt. Moltkes Borgerskole, hvor hun efter nogen Tids Forløb blev optaget i Bestyrelsen. Hun sluttede et inderligt Venskab med Comt. Moltke, og de to dannede Hjem sammen; senere tog de tre Plejebørn til sig, for hvem de begyndte en lille Skole med Kræfter fra deres Pigeskole; nogle Venner bad dem ogsaa optage deres Drenge, og dette var den spæde Spire til det senere Gymnasium. I 1895 byggedes Skolen ved Østersøgade, som nu tæller c. 470 Elever.
Fru Bay var rigt udrustet med Evner og Anlæg, rigere end de fleste. Hendes klare, skarpe, logiske Forstand sammen med hendes udprægede Omhyggelighed og Grundighed, hjalp hende at klare de Skær, der findes i en stor Drengeskole; hendes store Arbejdsevne kom hende til Hjælp. Indtil det sidste havde hun Traaden i sin Haand, og tog personlig Del i alle vigtigere Afgørelser. Men det var hendes varme Hjertes Interesse for og fine Forstaaelse af den enkeltes Personlighed, der var den egentlige Drivfjeder i hendes Arbejde. Som den udprægede og ejendommelige Personlighed, hun var, kunde Samarbejdet med dem, der ikke forstod hende, være vanskeligt; mange kunde ogsaa, navnlig i hendes yngre Dage, skræmmes af noget vist satirisk i hendes Væsen. Maaske var det heller ikke alle hendes Elever, der havde en klar Opfattelse af hendes stærke og personlige Indflydelse, som alligevel direkte og indirekte prægede hele Skolen og gør det den Dag i Dag.
Men var den gensidige Forstaaelse tilstede, havde hun efter manges Vidnesbyrd netop en usædvanlig Evne til at arbejde sammen med andre i fuld Tillid, og hun havde en vækkende og inspirerende Indflydelse, saa det, der laa gemt i Mennesker fik Mod til at komme frem og folde sig ud. Der var over hende et sprudlende Liv, som af en rislende Kilde, der styrkede øg vederkvægede. Hun kunde med nænsom Haand mildne og trøste, og for dem, der kendte hende bedst i Venskab og Arbejde, kastede hendes rige poetiske Gemyt og stærke Sans for Humor Glans over Livet. Hun var trofast som faa, den, der engang kom hende nær, omfattede hun altid med Kærlighed og Interesse; og det er grumme mange, hun i sit Liv stod i personligt Venskabsforhold til.
Hun kunde skabe Fest i sin Skole og i sit Hjem, hvor hver lille Enkelthed forud var gennemtænkt og lagt tilrette, saa alt gik af sig selv, og hun var utrættelig i Indfald og Paahit for at glæde og more andre.
Selv følte hun vel nok, at Kræfterne tog af, og det var, som hun i de sidste Aar af sit Liv ikke kunde yde nok af sit Hjertes rige Fylde. Ved Siden af Skolens daglige store Arbejde naaede hendes Virksomhed og Flid viden om, baade til den enkelte og til mange af de Institutioner, der støtter og hjælper dem der trænger.
Der var i de senere Aar en større og større Mildhed udbredt over hendes Personlighed, og hun kendte ikke til Nag. -
Hvor danske Kvinder færdes, bør Fru Bays Navn nævnes med Ære. Blandt danske Kristne bør hendes Navn ikke glemmes. Hun tjente ikke sin egen, men Guds Riges Sag i Danmark.
