« Tilbage til søgeresultaterne

De taalmodige Kvinder

Af: Henriette Beenfeldt

« Se emneord

Som Stemmelistefører ved Folkeafstemningen den 14. ds. havde under­tegnede Lejlighed til at konstatere en absolut stor Fejl ved Valglisternes Udfærdigelse, den nemlig, at de gifte Kvinder stod opført umiddelbart efter deres Mænd. Ganske sikkert er det gjort ud fra den tilsyneladende prak­tiske   Tanke, at lette Arbejdet for Valglisteføreren, idet man er gaaet ud fra, at Mand og Hustru kommer paa engang til Valgstedet; Erfaringen viser imidlertid, at dette snarere er Und­tagelsen end Reglen. Følgen var da, at man maatte indlede enhver Eftersøg­ning af en Kvindes Navn i Valglisten med    det  nærgaaende Spørgsmaal: „Er De gift, for saa maa vi bede om Deres Mands Fornavn." (Kun    de ugifte stod opført  under deres eget Fornavn i rigtig Bogstavorden). Sva­ret lød undertiden:  „Jeg er fraskilt." Enhver vil forstaa, at det for mange kan have været meget pinligt i en hel Del    Menneskers Paahør at skulle skrifte for en tilfældig Valglistefører, mandlig eller kvindelig, og jeg kalder Kvinderne taalmodige, fordi dette Forhold har faaet Lov at gentage sig, - ved Kommunevalgene har den samme Fremgangsmaade været fulgt. Mændene skulde saasandt nok forlængst have faaet  sat  en  Stopper for den Utilbørlighed, som det er paa offent­ligt Sted at blive udspurgt om deres intimeste  Forhold med  Pligt  til  at svare. Dette bør altsaa forandres, og vil sikkert ogsaa let lade sig gøre, blot de rette Vedkommende bliver oplyst derom.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner