« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelige Tjenestemænds Efterladte

Af: Astrid Stampe Feddersen, Edvard Brandes

« Se emneord

Indgivet Andragende.    Et Svar

Til Finansministeren!

„Dansk Kvindesamfund" tillader sig herved ærbødigst at hen­stille til den højtærede Finansmi­nister ved Udarbejdelsen af Regler for Gennemførelsen af Loven om et Fjerdingaars Efter-Indtægt for Tjenestemænds Efterladte at lige­stille de gifte kvindelige pensionsberettigede Tjenestemænd med de mandlige.

Naar Lovens Tanke er den: ved Forsørgerens Død at drage Omsorg for, at Familiens økonomiske Levefod kan bevares i denne Over­gangstid paa samme Maade, som den har været i den nærmest foregaaende Tid, synes dette os kon­sekvent at kræve, at i de Hjem, hvor denne Levefod har hvilet paa begge Ægtefællers Erhvervsarbejde, maa der ydes den efterlevende Ægtefælle samme Støtte til Opretholdelse heraf uanset Køn - sær­lig naturligvis for saa vidt, der er Børn.

Hvad enten det gælder den i Tje­neste værende eller afgaaede og pensionerede Tjenestemand, da vil man ved at udelukke de kvindelige Tjenestemænd faktisk stille dem ringere end deres mandlige Kolle­ger og berøve dem en Del af deres retmæssige Arbejdsfortjeneste,  der jo netop indeholdes i Pensionsretten, naar man ved en kvindelig Tjenestemands Død ikke lader Hjemmet og Familien nyde det samme Gode, som hvis det havde været en i samme Stilling værende Tjeneste­mand, der var død.

I samme Øjeblik som Staten er­kender det heldige og retfærdige i, at Familiens Levefod kan opret­holdes i den i Loven nævnte Over­gangstid, men kun vil paatage sig Byrden derved for Mandens Vedkommende, lægger den tillige et moralsk Tryk paa den kvindelige Tjenestemand til selv at paatage sig Byrden og gennem Forsikring skaffe den efterlevende Familie det samme Gode, som Staten yder ved Tjenestemandens Død.

Et saadant Skel mellem Ægtefæller forekommer det os, der ikke bør sættes netop i denne Tid, hvor Kvindernes Valgret og Medbestemmelsesret paa Lovgivningsomraadet jo er en Kendsgerning, som

kun Forholdene har hindret i at træde i Kraft.

I Ærbødighed

København d. 7. December 1916.

A. Stampe Feddersen.

 

København, den 13. Dcbr. 1916.

I Besvarelse af „Dansk Kvindesamfund"s  Skrivelse af 7. d. M. skal man meddele, at Lov Nr. 362 af 2. d. M. om et Fjerdingaars Efter-Indtægt for Tjenestemænds Ef­terladte ikke hjemler Finansmini­steriet nogen Ret til ved Lovens Gennemførelse at tillægge en kvindelig Tjenestemands efterlevende Ægtefælle Efter-Indtægt.

Loven bygger nemlig paa den bestaaende Ordning af Pensions-og Forsøgelsesvæsenet, efter hvil­ken Enkemanden ikke har Adgang til pension efter sin Hustru, lige saa lidt som der er paalagt denne

Forpligtelse til at sikre sin Mand Qverlevelsesrente.

Hvis den kvindelige Tjenestemand derimod var Enke og efterlader sig Børn under 18 Aar uden Forsørger ville Børnene ifølge ovennævnte Lov være berettigede til Efter-Indtægt efter hende.

Edvard Brandes.

Til „Dansk Kvindesamfund". 

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner