« Tilbage til søgeresultaterne
Enkerne
Ved et Møde i Dansk Kvindesamfund for et Aars Tid siden hørte jeg opregne de mange gode Gerninger Dansk Kvindesamfund havde at opvise gennem Aarene, og derimellem ogsaa dets gode Indflydelse paa og Anbefaling af Enkebørnsloven.
Ved nærmere Eftertanke er jeg kommen til det Resultat, at her har Dansk Kvindesamfund enten sovet eller glemt at gøre sin Pligt, i hvert Fald er der ikke noget at være vigtig af. Vel var Enkeloven en Forbedring af Enkernes Kaar, men den stiller stadig Enkerne ugunstigere end de ugifte og separerede Kvinder med Børn, og dette synes mig er urigtigt, endvidere er Loven ført ud i Livet paa en Maade, der stiller Enkerne lidt uden for Lov og Ret.
En Enke faar f. Eks. til et 12-13 Aars Barn 5 Kr. mdl. og for Tiden i Dyrtidstillæg 2 1/2 Kr., ialt 7 Kr. mdl., en ugift eller sep. Kvinde faar i Reglen 10 Kr. mdl. til sit Barn, og skønt Enken saaledes er den daarligst stillede af enligt stillede Kvinder med Børn, har hun vanskeligere ved at faa Hjælp andre Steder fra, f. Eks. Københavns Understøttelsesforenings kommunale Afdeling.
Trænger en Enke til en Haandsrækning fra nævnte Forening, er der saa mange Ting i Vejen, der skal fremlægges Lægeattester, der skal spørges i Enkebørnskontoret, jeg har set Tilfælde, hvor det af Indstillingen fremgik, at Enken laa paa Hospitalet, ikke destomindre blev Sagen yderligere forhalet, idet der blev forlangt Lægeattest for, at Vedkommende var syg! - - - havde det været en ugift eller sep. Kvinde i lignende Situation, var Hjælpen bleven bevilget uden disse mange Omsvøb og Ophævelser. Dette Forhold synes jeg er noget af en Skandale, her tænker ingen paa, at hurtig Hjælp er dobbel Hjælp. Husværterne venter i disse Tider ikke paa deres Husleje, men en Enkesag, der bliver sendt til den kommunale Afdeling, kan godt faa Lov at vente en Uge længere, blot fordi det er en Enkes Sag.
Hvad var naturligere, end at en Enke, der faar Hjælp til sine Børn, havde lige saa let Adgang til at faa Hjælp fra Københavns Understøttelsesforening, som en ugift eller sep. Kvinde, der faar Hjælp til sine Børn - jeg mener ikke, det skal gøres vanskeligere for disse sidste at faa en i disse Tider ofte haardt tiltrængt Haandsrækning, men jeg mener, at Enkerne bør ikke stilles daarligere end disse, selvom „Systemet" dermed skulde gaa i Løbet, og der samtidig skulde blive nogle arbejdsløse Embedsmænd paa Enkebørnskontoret; der kunde vel nok i disse Tider blive Beskæftigelse for dem andetsteds.
Jeg beder de Kvinder og Mænd, der har Forstaaelse af denne Sag og Evne til at søge disse Forhold forandrede, at lægge sig i Selen for Enkernes Sag, det har hidtil ikke hjulpet, at vi i Understøttelsesforeningen har knurret derover.
Christoffer Olsen,
Kredsbestyrer for Københavns Understøttelsesforening.
I Anledning af ovenstaaende skal vi bemærke, at Dansk Kvindesamfund altid har været klar over, at det var en stor Uretfærdighed, at Loven om Understøttelse til Børn og Enker, stillede disse langt ugunstigere end ugifte Mødre og separerede Hustruer.
Vi henviser til en Artikel i „Kvinden og Samfundet”s Nr. 19, 1911, skrevet af Elisa Petersen, Medlem af D. K.s Fællesstyrelse og Næstved Byraad.
Med Hensyn til de Anker, der af Hr. Chr. Olsen er fremsat over Administrationen af denne Lov, skal vi foranledige en nærmere Undersøgelse af denne Side af Sagen.
