« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Borgerrepræsentationen
(Fortsat).
Lige Løn for lige Arbejde.
Viggo Christensen: Kravet om Kvindernes sociale og økonomiske Ligestilling er ubestrideligt rejst af Socialdemokraterne, rejst samtidig med Socialdemokratiets Opstaaen, og naar nu Kravet har sejret - og det synes jo, som om Krigens revolutionerende Virkninger vælter de sidste Skranker, saaledes at Sejren bliver fuldkommen, - kan man naturligvis kun være glad derved. Men som det er gaaet paa dette Omraade, hvor man først begynder med den argeste Modstand, men efterhaanden Skanse efter Skanse falder, og man til sidst maa overgive sig - og, som Becker, overgive sig med Glæde - saaledes vil det sikkert gaa med overordentlig mange andre Spørgsmaal.
Becker: For sin Gruppes Standpunkt til Kvindespørgsmålet havde han, foranlediget ved Fru Aren-holts Forespørgsel, gjort Rede, og han skulde nu kun sige til Viggo Christensen, at det var glædeligt, at Socialdemokraterne nu havde fundet sig selv og deres gamle Standpunkt. De andre Taler fra den Side havde været lidt i Vildrede med Hensyn til dette Spørgsmaal, og har det været et gammelt, godt Spørgsmaal paa deres Program, har de ogsaa gemt det forfærdelig godt og passet paa det, for han kunde ikke mindes at have hørt det Krav rejst fra Socialdemokraternes Side her i Forsamlingen, i hvert Tilfælde ikke med nogen Kraft, tværtimod. Men det var altid godt, at man tager saadan en lille Spareskilling frem, naar det kniber.
Fru Harbou Hoff: Da Becker indkastede i Debatten Spørgsmaalet om Kvindernes Anvendelse i Kommunens Tjeneste), udtalte han, at han i denne Forbindelse dog kun tænkte paa de ugifte Kvinder, og at man sikkert ved Anvendelse af kvindelig Arbejdskraft burde sondre meget skarpt mellem de gifte og de ugifte Kvinder, og han kom dernæst med nogle medicinske Betragtninger om, hvorvidt gifte og ugifte Kvinder kunde taale at staa op. Heldigvis fik man imidlertid snart oplyst, at man ikke skulde tage det fuldt saa bestemt, som det var udtalt, man fik at vide, at der fra den konservative Side ikke vilde blive gjort nogen meget stor Forskel i Anvendelsen af de gifte og de ugifte Kvinder. Dette var kun godt, for hvis man vilde gøre det, vidste man, naar man tænkte Sagen igennem, hvilke Resultater det vilde føre til. Naar en Kvinde kan skaffe sig et godt Erhverv som ugift, vil hun jo nok betænke sig meget paa at gifte sig, selv om hun ellers kunde være tilbøjelig dertil. Naar nu Krigen ophører, vil der i de krigsførende Lande være et stort Overskud af Kvinder i Forhold til Mænd, og da man tillige i de krigsførende Lande netop ønsker at skaffe en stor Befolkning i Fremtiden, ved man, at Børneproduktionen vil blive vurderet meget højt. Man vil altsaa komme til i højere Grad end tidligere at værdsætte Moderskabet udenfor Ægteskab. De Forhold, som saaledes vil opstaa i de krigsførende Lande, vil uvilkaarligt forplante sig til andre Lande, og naar hertil kommer, at de ugifte Kvinder skal være gunstigt og de gifte Kvinder ugunstigt stillede paa Arbejdsmarkedet, er det klart, at Ægteskabernes Antal vilde blive indskrænket i en ganske betydelig Grad. Tallet paa uægte fødte vilde stige uforholdsmæssig stærkt, Børnene vilde ikke faa det Hjem, de trænger til, og den Form for Familieliv, som man sætter mest Pris paa, vil komme til at lide i betydelig Grad. Det var derfor, hun havde sagt, at Freden maaske vilde belære Becker om, at Forskellen paa den gifte og den ugifte Kvindes Adgang til Arbejdsmarkedet ikke burde opretholdes. Nu var det jo heldigt, at andre Faktorer allerede har grebet ind, og at dette Spørgsmaal for den konservative Gruppes Vedkommende har fundet en heldig Løsning.
Med Hensyn til det store Spørgsmaal om Kvindernes Løn - lige Løn for lige Arbejde, som Fru Arenholt hævdede saa stærkt - blev det udtalt af Becker, at Mændenes og Kvindernes Arbejde ikke var lige paa Grund af Kvindernes svagere Fysik. Naar man ser paa Forholdet mellem Lærere og Lærerinder, som var det, det væsentligst laa til Grund for Betragtningerne, viser det sig, at medens Lærerne forsømmer 2 pCt. af deres Arbejdstimer, forsømmer Lærerinderne 4 pCt. Lærerinderne forsømmer altsaa kun 2 pCt. mere end Lærerne, og deres Løn burde derefter kun være 2 pCt. mindre end Lærernes. Forholdet er imidlertid det, at medens Lærernes kan stige til 3600 Kr., kan Lærerindernes kun stige til 2600 Kr., og denne Forskel lader sig ikke forklare ved, at Lærerinderne forsømmer mere end Lærerne, men den har sin Aarsag i, at man ser paa Kvinderne som dem, der ikke har den store Forsørgerpligt, og paa Mændene som dem, der har den. Imidlertid burde dette Forhold formentlig ikke tages med i Betragtning, da det vilde skabe uheldige Arbejdsforhold og bevirke, at Lønnen reduceredes ikke blot for Kvindernes, men ogsaa for Mændenes Vedkommende, naar Kvinderne fik større Adgang til Arbejde. Derimod havde Becker maaske Ret i, at Kvinderne burde have noget mindre i Pension end Mændene, da det vel er utvivlsomt, at Kvinderne mod Slutningen af deres Liv har en længere Periode, hvor de var uarbejdsdygtitge, end Mændene - det godtgør jo de fleste Medicinal- og Folkestatistikker.
Et kommunalt Fødehjem.
- Af Fru Arenholt, Frk. Blom, Fru Harbou Hoff, Fru Anna Johansen, Fru Helga Larsen, Fru Salicath og Fru Welding var under 2. November stillet følgende Forslag til Beslutning:
„Borgerrepræsentationen opfordrer Magistraten til at forelægge Forsamlingen Planer til Oprettelse af et kommunalt Fødehjem, særlig for gifte Kvinder"
Ordføreren for Forslagsstillerne (Fru Harbou Hoff) skulde motivere det foreliggende Forslag til Beslutning om Oprettelse af et kommunalt Fødehjem, særlig for gifte Kvinder. Begrundelsen for, at det særligt tager Sigte paa gifte Kvinder er den, at medens den eneste bestaaende offentlige Fødselsstiftelse i København, Rigshospitalets Fødeafdelinger, modtager de ugifte Kvinder uden Vanskelighed, endogsaa vederlagsfrit, kan gifte Kvinder kun i meget begrænset Omfang optages der. Det vilde imidlertid være ønskeligt, om ogsaa gifte Kvinder, naar Forholdene gør det ønskeligt, i ret stort Omfang kunde modtages paa en Fødselsstiftelse. Det var meget naturligt, at den første Fødselsstiftelse i en større By fortrinsvis gav Adgang for de ugifte fødende, fordi disse er saa ilde stedt i enhver Henseende. Det første lille Fødehjem, der i 1750 aabnedes i København under halvt private Former hos en privat praktiserende Jordemoder, var kun beregnet paa ugifte. Det oprettedes under Frederik den 5te, der, som det dengang udtryktes: „intet hellere ønskede, end at den saa ofte forekommende Fødsel i Dølgsmaal og ofte derpaa følgende Fostrenes Ombringelse kunde forebygges." Medens Anstalten nogle Aar senere knyttedes til det medicinske Fakultet og i 1788 flyttedes til den anselige Fødselsstiftelse i Amaliegade, hvilket muliggjordes ved Dronning Juliane Maries store Gaver, og endelig for nogle Aar siden fik Plads i Rigshospitalets to Fødeafdelinger, har stadig de samme Indlæggelsesstatutter, hvorefter de ugifte har saa absolut Fortrinsret, været gældende. I Rigshospitalets Aarsberetning er Statutterne formuleret saaledes: „Ugifte Kvinder, der ønsker at føde paa Rigshospitalet, modtages til vederlagsfri Behandling sammesteds." Derpaa følger Indskrivningsreglerne, hvorefter det hedder: „Gifte Kvinder modtages til vederlagsfri Behandling, naar de ved Attest fra vedkommende Distriktsforstander godtgør, at de har fast Ophold i København og foruden at være fattige lever under saa uheldige Forhold i Hjemmet, at det maa anses betænkeligt, om Fødselen skulde foregaa der. Udenfor de nævnte Tilfælde kan gifte Kvinder kun modtages, naar vedkommende Overaccuchør skønner, at Moderens Helbredstilstand er saaledes, at det maa befrygtes, at Fødselen ikke vil kunne foregaa i Hjemmet uden Fare for hende eller Barnet." Derpaa følger Reglerne for Betalingen, hvorefter det hedder: „Vederlagsfri Behandling og Ophold paa Hospitalet kan under de nævnte særlige Omstændigheder dog tilstaas gifte Kvinder, naar de er 1) forsørgelsesberettigede her i Landet, 2) trængende og 3) ikke nyder Fattighjælp." Statutterne trækker altsaa meget snevre Grænser for Optagelse af gifte fødende, og det er i Praksis ogsaa kun forholdsvis faa gifte, som optages; naar Hensyn tages til Pladsforholdene, kunde de formentlig heller ikke optages i større Udstrækning, da der dog skal skaffes Plads til alle de ugifte, for hvem Fødselsstiftelsen er bestemt.
Der fødes i København aarlig ca. 11,500 Børn. I 1915 var Tallet 11,443, det laveste Fødselstal, der har været i Hovedstaden efter Indlemmelsen i 1902; heraf fødtes 72 pCt. indenfor og 28 pCt. udenfor Ægteskab. Det i Sammenligning med Landets 11-12 pCt. meget store Procenttal uægte Børn skyldes naturligvis den Omstændighed, at adskillige unge ugifte Kvinder rejser til Hovedstaden, naar Fødselen nærmer sig, i den Formening, at denne lettere kan foregaa ubemærket i den store By, og ikke blot fra de andre Dele af Landet, men ogsaa fra Nabolandet kommer en Del ugifte fødende Kvinder til København, for at Fødselen skal foregaa der. I 1915 - 16 fødte 3111 Kvinder paa Rigshospitalet, heraf 2429 ugifte og 682 gifte, altsaa omtrent 70 pCt. ugifte, men kun 9 pCt. gifte. Forholdstallene var omtrent de samme i de nærmest foregaaende Aar. Af de 682 gifte, som fødte paa Rigshospitalet, indlagdes de 366 paa Grund af faretruende Tilstand, 277 indlagdes af Distriktsforstanderen paa Grund af daarlige Forhold i Hjemmet, 29 af Nyboders Kommandantskab - de sidste naturligvis paa Grund af de indskrænkede Boligforhold i Nyboder - og 10 af forskellige andre Grunde. Altsaa kun 306 eller 4 pCt. af alle de fødende Hustruer i København blev indlagt paa
Grund af Fattigdom og uheldige Forhold i Hjemmet. Det er imidlertid indlysende, at der, naar Hensyn tages til de eksisterende sociale Forhold, i Virkeligheden maa være et langt større Antal gifte Kvinder, som kunde trænge til at indlægges paa en Fødeanstalt. Enhver, der kender lidt til de faktiske Forhold, ved ogsaa, at mange Fødsler foregaar i Omgivelser, som i Virkeligheden staar i en grel Modsætning til de Fordringer, man ellers, mener at burde stille ved en Fødsel. Naar henses til, hvilke Foranstaltninger der træffes i et blot nogenlunde velstillet Privathjem, for at en Fødsel skal foregaa under betryggende Forhold, var det indlysende, at det maa være uheldigt og uforsvarligt, hvis Fødselen foregaar i en ganske lille Lejlighed, f. Eks. en 2 Værelsers Lejlighed eller et lille Bagværelse til en Forretning, hvor der knap er Plads til, at man kan røre sig. De nødvendige Redskaber, Badevand o. s. v. er ikke altid til Stede, det er til Tider vanskeligt, ja, endogsaa umuligt at skaffe de større Børn af Vejen, naar Fødselen finder Sted, især hvis den indtræder om Natten, og der var dog næppe noget Hjem, hvor man ønsker, at de større Børn, Drenge og Piger, skal være til Stede ved en saadan Lejlighed. Ikke alene under selve Fødselen kan Forholdene baade for Moder og Barn være vanskelige i de meget maa Hjem, men selvfølgelig vil Barselpatienten i et saadant Hjem ikke faa den tilstrækkelige Ro. Den fornødne sagkyndige Pleje er heller ikke altid til Stede, og man ved dog, at selv en lille Forsømmelse, et lille Fejlgreb kan blive skæbnesvangert for Moder og Barn. Gælder disse Betragtninger ved almindelige Fødsler, maa de gælde saa meget mere, hvor det drejer sig om Fødsler, der kræver Operation eller Kunsthjælp, og i en By, hvor Hospitaliseringen er saa udbredt, at enhver, som blot skal ligge 8 Dage til Sengs for Mavekatar, Bronchitis eller lignende, anses for berettiget til Indlæggelse paa Hospital, var det mærkeligt, at man kan lade Fødsler ved hvilke der kræves endogsaa ret store kunstige Indgreb, Operationer, foregaa i de smaa Hjem, hvor de nødvendige Hjælpemidler ikke er til Stede. Ikke alene har man paa en Fødselsstiftelse alle Hjælpemidler, men tillige træffes det til Fødselen belejlige Øjeblik meget lettere der end i det private Hjem, hvor den sagkyndige Hjælp ikke til Stadighed kan være til Stede. Ganske vist lader det sig gøre Selv i smaa Hjem at faa den tiltrængte sagkyndige Hjælp. Jordemødrene er veluddannede, og det er antagelig de gennemgaaende bedst uddannede, som nedsætter sig i Hovedstaden, Sygekasserne yder Lægehjælp til deres Klientel, og Fødselsstiftelsen sender fra sin Poliklinik gratis Lægehjælp til enhver ubemidlet fødende, som maatte begære det, men om end selve den sagkyndige Hjælp kan faas, bøder det ikke paa de tilstedeværende Mangler ved Forholdene. Ved at give Adgang til et Fødehjem for de fødende fra meget smaa Hjem vilde man ikke alene opnaa bedre Forhold, mindre Sygelighed under selve Fødselen og Barselsengen, men Følgesygdommene vilde ogsaa derved indskrænkes. Naar Uheld støder til, hvilket lettere sker under private Forhold i de smaa Hjem end paa en Fødselsstiftelse, vil Arbejdsevnen hos den vedkommende Kvinde kunde indskrænkes betydeligt, saaledes at hun bliver arbejdsudygtig netop i de Aar, i hvilke hendes Børn og hendes Hjem trænger i allerhøjeste Grad til hendes Kræfter, og denne Arbejdsudygtighed kan gaa over til en vis Invaliditet, som endogsaa kan kræve gentagne Hospitalsophold, hvis Sygdomstilfældet er noget mere fremtrædende. For Børnenes Vedkommende vil det utvivlsomt bevirke ringere Dødelighed under selve Fødselen, hvis denne foregaar paa en Fødselsstiftelse, hvor de modtager en kyndig og omhyggelig Pleje i den første, allermodtageligste Periode af deres Liv. Mødrene vil her lettere kunne vænnes til en rationel Diegivning end i Hjemmet, hvor den kyndige Hjælp mangler, og dette maatte utvivlsomt betegnes som et Plus, i alt Fald for den kommende Slægts Sundhedstilstand.
Det første danske Fødehjem udenfor København, Frederiksberg Fødehjem, oprettedes paa Initiativ af Professor Howitz med det Formaal at yde gratis Hjælp under Fødsel og Barselseng til Koner fra de smaa Hjem. Det har utvivlsomt gjort megen Gavn, skønt det kun er beregnet til at kunne modtage ca. 180 Patienter, af hvilke endda kun omtrent Halvdelen stammer fra de ubemidlede Hjem. Landets 3die Fødselsstiftelse, Fødeanstalten i Jylland, er beliggende i Aarhus og er betydeligt større, idet den er beregnet paa 500 fødende aarlig. Af disse er omtrent Halvdelen gifte, og den modtager fødende fra hele Jylland. I den sidste Tid før Krigens Udbrud var der Planer oppe om Oprettelse af en Fødselsstiftelse i Aalborg for den nordlige Del af Jylland og en i Odense for Fyn. Planerne kom ikke til Udførelse, kom ikke engang offentlig frem, men det maatte vel anses for givet, at naar disse Planer kommer til Udførelse, vil de paagældende Stiftelser være beregnede paa at modtage gifte lige saa vel som ugifte fra de vedkommende Landsdele.
Da hun for nogle Maaneder siden i Forsamlingen fremsatte den Formening, at Københavns Kommune burde oprette en Fødselsstiftelse eller et Fødehjem, for at ogsaa de gifte Kvinder kunde faa Adgang til at føde udenfor Hjemmet, naar Forholdene maatte gøre det ønskeligt, gjorde Borgmesteren for 2den Afdeling opmærksom paa, at man forskellige Steder i Udlandet, f. Eks. i Stockholm, har saadanne Fødehjem, hvor gifte Kvinder optages i stort Omfang, og heri havde Borgmesteren fuldkommen Ret. Adskillige Steder i Udlandet findes Stiftelser, der i samme Udstrækning modtager gifte og ugifte fødende; saaledes optages der i Tysklands og Frankrigs talrige Fødselsstiftelser overordentlig mange gifte Kvinder.
I Stockholm, som Borgmesteren særlig nævnede, findes der, foruden en mindre privat Stiftelse, 2 store Fødselsstiftelser, som er Undervisningsanstalter henholdsvis for Jordemødre og Læger. I disse fandt der i Aaret 1914 6750 Fødsler Sted mod knap ca. 3000 paa Københavns eneste Fødselsstiftelse, og paa Sverrigs samtlige Fødselsstiftelser foregaar der ca. 13,000 Fødsler om Aaret. Der findes nemlig Fødselsstiftelser i flere andre svenske Byer: i Lund og Upsala, hvor de hører til Universiteterne, i Gøteborg i Forbindelse med en stor Jordemoderskole, men ogsaa i følgende mindre Byer: Linkøping, Norrkøping, Karlskrona og Gefle, og endelig findes der i Malmø en stor tidssvarende, ny indrettet Stiftelse. Ved alle disse svenske Fødselsstiftelser gælder uden Undtagelse samme Regler for Optagelse af gifte og ugifte. Hun havde i Sommer Lejlighed til at drøfte Spørgsmaalet med nogle svenske Læger, som er særlig kyndige i offentlig Medicinalforvaltning. De ansaa den Tanke for ganske absurd, at de gifte Kvinder ifølge de gældende Statutter skulde have en mindre gunstig Stilling end de ugifte med Hensyn til Indlæggelse paa et offentligt Fødehjem. De kunde slet ikke fatte, at en Fødselsstiftelse, udelukkende fordi vedkommende var gift, kunde afvise en Kvinde, som trængte til og anmodede om Optagelse, naar der ikke engang i samme By fandtes en anden Fødselsstiftelse, hvortil hun kunde henvises. De kunde overhovedet
ikke tænke sig, hvorledes en By som København kunde undvære en Fødselsstiftelse, der optog gifte Kvinder. De svenske Fødselsstiftelser fører i Almindelighed ikke Statistik over Antallet af gifte og ugifte fødende, ligesom Københavns kommunale Hospitaler ikke interesserer sig for en Statistik over, hvorvidt de indlagte Abortpatienter er gifte eller ugifte. Hun kunde dog eksempelvis nævne nogle Tal, som viste, at ikke blot teoretisk, men ogsaa praktisk har de gifte og ugifte fødende i Sverrig samme Rettigheder. I Stockholms største Fødselsstiftelse, Allmänna Barnbördshuset, fødte i 1915 1535 gifte og 1452 ugifte, og i Gøteborgs Fødselsstiftelse, den største udenfor Hovedstaden, fødte 1318 gifte og 668 ugifte. I Sverrigs mindste Fødselsstiftelse, i Karlskrona, fødte samme Aar 160 gifte og 60 ugifte. En af Malmøs Stadsfuldmægtige, der nylig aflagde Besøg hos Københavns Kommunalbestyrelse, meddelte hende, at Malmø Fødselsstiftelse er saa stor, at omtrent Halvdelen af Fødslerne kan foregaa der, men han tilføjede: Vi holder paa med Udvidelse, saaledes at der skal blive Plads til alle Byens Fødsler. I Norge findes der kun Fødselsstiftelser i de 3 store Byer: Christiania, Bergen og Trondhjem, men Tendens i Retning af at udvide, saa at der bliver Plads til alle, er oppe, og i de 3 norske Fødselsstiftelser optages gifte og ugifte Kvinder paa samme Betingelser: i ingen af Byerne er Forholdet det, at de gifte og ugifte ikke har samme Rettigheder. Hun nævnede dette for at vise, at den Opfattelse gør sig saa udpræget gældende i vore Nabolande, at man bør yde de gifte Kvinder Støtte ved at give dem Adgang til Optagelse paa et Fødehjem, naar de ønsker det, og naar i det hele taget deres Forhold gør det ønskeligt, for at Fødselen kan foregaa under mere betryggende Forhold.
