Ene i Mørke.
Det har altid gjort mig ondt for de Børn, der af Forældre eller Barnepiger er blevne skræmmede for Mørke. Hvor mange angstfulde Timer tilbringer saadanne smaa Stakler ikke vaagne i deres Senge, naar Lampen eller Lyset er slukket? Ja, selv om de havde saa omhyggelige Forældre, at en Natlampe faar Lov at brænde i Soveværelset, kan en paa Klem staaende Dør ind til et mørkt Værelse blive en Kilde til Pine og Angst for de frygtsomme smaa. Denne ”væren bange for Mørket” er meget vanskelig at udrydde igen, og hvor mange nervøse Lidelser har ikke deres Udspring i den.
Den bedste Maade at faa den for mange Børn naturlige Skræk for Mørke overvunden paa, er at give dem smaa Ærinder at udføre i mørke Stuer, helst først i saadanne Værelser, der ligger lige op til den lyse Stue. Er de i Begyndelsen lidt modvillige til at gaa, bør man gaa med, og opdager man, at et eller andet lader til at indgyde dem Frygt, bør man føre Barnet derhen og vise, at det er et eller andet Møbel eller lignende, der ved Lys er alt andet end skrækindgydende. Der er intet, der hjælper mere mod Skræk end at komme til at le, og en sund Latter er ofte Følgen af, at den lille faar at vide, hvad det var, han eller hun var tosset nok til at lade sig skræmme af. Med Strænghed eller ved Tvang lader der sig derimod intet udrette.
Den eneste Frygt, jeg har tilladt mine Børn. er Frygten for at støde sig.
”Kvinden og Hjemmet”.
