« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Borgerrepræsentationen
Kommunalt Fødehjem.
(Fortsat!)
Fru Harbou Hoff:
Nu kunde ganske vist det Spørgsmaal rejses, om Oprettelse og Drift af et Fødehjem for Kvinder ogsaa virkelig er en kommunal Opgave, om det er en Pligt, som Københavns Kommunalbestyrelse ikke bør vise fra sig. Dertil vilde hun sige, at Opgaven bør løses, og den bør løses snart, og hun var ikke i Tvivl om, at hvis den ikke løses af Kommunen, bliver den overhovedet ikke løst. Ganske vist hører Rigshospitalets to Fødeafdelinger saavel som Anstalten i Aarhus under Staten og bekostes delvis af den, hvorfor det maaske ikke var udelukket, at Staten, hvis København opretter et kommunalt Fødehjem, kunde yde et Tilskud dertil i Lighed med det Tilskud, den yder til Sct. Hans Hospital, medens Sindssygevæsenet iøvrigt hører under Staten. Hendes Tanke var altsaa den, at et kommunalt Fødehjem muligvis kunde opnaa Statsstøtte, paa lignende Maade som den kommunale Sindssygeanstalt faar Statsstøtte, fordi Landets andre Fødselsstiftelser og Sindssygeanstalter udenfor København bekostes af Staten. Det var en Selvfølge, at det, naar et saadan kommunalt Fødehjem oprettes, i høj Grad vilde være i Københavns Kommunes Interesse at sørge for, at Rigshospitalets Fødeafdelinger søges i ligesaa stort Omfang som hidtil, at de ugifte Kvinder, som har Ret til vederlagsfri Pleje paa en Mønsteranstalt som Rigshospitalet, kun rent undtagelsesvis optages paa det kommunale Fødehjem, og at de gifte Kvinder i ligesaa stort Omfang som hidtil henvises til Rigshospitalet. Muligvis havde Københavns Kommune ifølge en gammel Bestemmelse om, at Kommunen yder et Tilskud paa 10,000 Kr. til Rigshospitalets Fødeafdelinger, ogsaa en vis Ret i saa Henseende, som netop skulde være til Gavn for de gifte Kvinder.
Da Forsamlingen for nogen Tid siden førte Forhandling om, hvorvidt den kommunale Sygepleje i Hjemmene ogsaa skulde omfatte Barselpatienter, fik den fra Hospitalsdirektøren en kalkulatorisk Beregning angaaende Fødsler i ubemidlede Familier i København, i hvilken han anslog Antallet af Fødsler, som foregaar i Familier med Indtægter paa omkring 2000 Kr. eller derunder, til op imod 8000. Opgivelsen er fra Aaret 1913, og nu er Pengenes Værdi jo en ganske anden, men det maatte netop være Familier, der er saaledes stillet, at deres Indtægter efter Pengeværdien i 1913 var ca. 2000 Kr. eller derunder, som fortrinsvis skulde have Adgang til et kommunalt Fødehjem. Mange af disse Kvinder vilde selvfølgelig have saa gode hjemlige Forhold, at der kunde være megen Rimelighed for, at de vilde blive i Hjemmet, og mange vilde selvfølgelig ønske at blive der, omend maaske de ydre Forhold kunde gøre deres Anbringelse paa et Fødehjem ønskelig. Men hvis en Fødselsstiftelse for gifte Kvinder skulde gøre virkelig Nytte, maatte den kunne rumme et Par Tusind Patienter om Aaret, hvilket omtrent vilde svare til 100 Sengepladser, alt medregnet, baade Fødeafdeling, Barselafdeling og, muligvis, en lille Svangerafdeling. Til Sammenligning tjente, at Rigshospitalets Fødeafdelinger har med deres 134 Sengepladser, Svangerafdelingen medregnet, ca. 3000 Fødsler aarlig.
Hun skulde slet ikke komme ind paa at stille Fodslag om Enkeltheder ved Indretningen, men kun fremhæve to Hovedpunkter. Medens det vilde være naturligt, at Barselpatienterne behandledes paa Fællesstue, vilde det være absolut nødvendigt at have et tilstrækkeligt Antal Enestuer til selve Fødselen og en Isolationsafdeling for Patienter med smitsomme Sygdomme. En lille Svangerafdeling maatte man vel ogsaa have udelukkende til Indlæggelse af Patienter, hvis Tilstand er en saadan, at den erfaringsmæssigt let slaar over i faretruende Tilfælde, som vil kræve øjeblikkelig Lægehjælp, men iøvrigt vilde der ikke være nogen Grund til paa et saadant Fødehjem for gifte Kvinder at have en Afdeling for svangre eller for Patienter, efter at den egentlige Barselseng er overstaaet, saaledes som man paa de fleste andre Fødselsstiftelser for de unge Piger, som er allerdaarligst stillet, maa have en Afdeling, hvor de kan blive nogen Tid efter Fødselen, hvis de befinder sig i en vis Svaghedstilstand og ikke har andre Steder at ty hen. Det andet Hovedpunkt, hun vilde pege paa, var dette, at en saadan Fødselsstiftelse maatte bygges af et langt mere lyddæmpende Materiale og med flere lyddæmpende Foranstaltninger, end man almindeligvis anvender paa de moderne Hospitaler. Det maatte være indrettet saaledes, at Lyden ikke trænger fra Fødeafdelingen ind til Barselafdelingen, og hvis man havde det indrettet paa et Hospital med flere Sygepavilloner, saaledes, at Lyden fra Fødeafdelingen ikke kan naa til de andre Sygepavilloner.
Skulde man nære Frygt for, at et Fødehjem af den her nævnte Størrelse med ca. 100 Sengepladser og beregnet paa at modtage ca. 2000 fødende om Aaret, skulde være for stort i den allerførste Tid, inden Befolkningen havde vænnet sig dertil, vilde det meget vel kunne benyttes foruden til de fødende ogsaa til Abortpatienter. Af saadanne behandles der paa Kommunens kirurgiske Afdelinger, de to Afdelinger paa Kommunehospitalet og de kirurgiske Afdelinger paa Bispebjerg Hospital og Sundby Hospital, ca. 500 aarlig. Hvis det skulde vise sig, at der i den allerførste Tid var Plads tilovers paa det kommunale Fødehjem, vilde man ved at overflytte Abortpatienterne dertil opnaa bedre Plads paa de kirurgiske Afdelinger til de egentlig kirurgiske Patienter, hvilket kunde være en Fordel. Iøvrigt vilde hun antage, at det kun vilde vare overordentlig kort Tid, inden en Fødselsstiftelse af den nævnte Størrelse vilde blive fuldt optaget.
Med Hensyn til Beliggenheden vilde hun for sit Vedkommende tro, at det vilde være rettest at lægge Fødehjemmet paa Bispebjerg Hospitals Grund, saaledes at det kom i organisk Forbindelse med den derværende Administration og de økonomiske og tekniske Anlæg, der alle er beregnede paa en Udvidelse og meget vel vil kunne fyldestgøre den ved Oprettelse af et saadan kommunalt Fødehjem fremkaldte Forøgelse af Kravene. Utvivlsomt vilde det være rigtigst, at der til Fødehjemmet opførtes en ny Bygning, hvor alt baade i Hovedsagen og i enhver Enkelthed var vel overvejet og indrettet saaledes, at det blev baade bekvemt og økonomisk i Drift. Hun vidste vel, at for hver Dag, der gaar, stiller Byggeforholdene sig vanskeligere, og at det i Øjeblikket er Boligbyggeriet, som kræver alt, hvad der kan skaffes af Byggeri, men i den førstkommende Tid kunde man planlægge, en saadan Fødselsstiftelse; Planernes Udarbejdelse vilde altid tage nogen Tid, og om man end ikke vilde paabegynde Udførelsen, før Tiden virkelig var inde dertil, burde det formentlig heller ikke udsættes længere end højst nødvendigt, ikke længere, end Situationen virkelig kræver det.
Tanken om et saadant kommunalt Fødehjem i København var ingenlunde ny. Allerede for 20 Aar siden blev den drøftet mellem Kommunehospitalets Læger, og nogle af de mest indflydelsesrige blandt Hospitalets Funktionærer ansaa dengang en saadan Foranstaltning for at være nærforestaaende, uden at Planen dog er kommet et Skridt videre i den forløbne Tid. Senere er Spørgsmaalet blevet drøftet mellem Læger og hospitalsinteresserede, i Pressen o. s. v. Hun havde nogle Gange slaaet til Lyd derfor i Forsamlingen, og ogsaa andre af Forsamlingens Medlemmer havde i udtalt sig offentlig med stor Interesse om Spørgsmaalet.
Paa Bispebjerg Hospital findes en Operationsbygning, som staar tom og foreløbig ikke agtes benyttet. Det laa nær for den, der interesserer sig for Oprettelsen af et kommunalt Fødehjem, at overveje, om denne Bygning ikke kunde egne sig til et saadant Formaal. For hende stod det saaledes, at selv om denne Bygning i og for sig kunde benyttes og uden altfor store økonomiske Ofre indrettes til det nævnte Formaal, vilde det paa Grund af dens Beliggenhed have store Betænkeligheder at benytte den, idet denne Operationspavillon, der er omtrent halvt saa stor som en almindelig Sygebygning, ligger imellem 2 Sygebygninger, forbundet med dem ved en Gang og saa nær ved dem, at dens Benyttelse til Fødselsstiftelse vilde give Anledning til stadig Forstyrrelse og Uro for Patienterne i de to Sygebygninger. Fischer havde nylig i en Artikel i „Berlingske Tidende” gjort sig til Talsmand for Benyttelsen af den nævnte Operationspavillon til Fødehjem, men af de nævnte Grunde var hun desværre bange for, at den vilde vise sig uegnet dertil, endogsaa som midlertidig Nødhjælp for et mindre Antal fødende. Imidlertid kunde dette Spørgsmaal overvejes nærmere, naar Magistraten tager Sagen op til Undersøgelse, hvilket forhaabentlig vilde ske. Hvis Kommunalbestyrelsen skulde bestemme sig til at oprette et saadant Fødehjem, maatte det formentlig ganske henstilles til Magistraten at udarbejde Planer og fremkomme med Forslag med Hensyn til Beliggenhed, Bygningens Indretning og Drift, Betingelserne for Indskrivning og Betaling o. s. v.
Det var naturligvis ikke let at afgøre, hvor store Omkostningerne vil være ved Oprettelse og Drift af et kommunalt Fødehjem. Lejligheden til at drage Sammenligning mangler, fordi de fleste større Fødselsstiftelser dels findes i Forbindelse med Læreanstalter for Jordemødre og Læger, dels indeholder Plejestiftelser for de ugifte Kvinder før og efter Fødselen og Barselsengen, medens der ikke skulde stilles saadanne Fordringer til et Fødehjem som det her omhandlede. Rundt regnet kunde formentlig Udgifterne Ved Opførelse og Drift blive omtrent de samme som for en kirurgisk Afdeling af samme Størrelse; maaske vilde dog Udgifterne til et Fødehjem blive noget, men formentlig ikke meget større. Selvfølgelig afhænger Udgifternes Størrelse af, hvilke Fordringer man vil stille i Retning af Komfort og i Retning af videnskabelig Installation. Hun vilde i denne Forbindelse pege paa, at Rigshospitalets Fødeafdelinger er knyttet til Landets fornemste Undervisningsanstalt, Universitetet, og at de er henholdsvis Læge- og Jordemoderskole, og Fordringerne til et kommunalt Fødehjem kan være meget mindre, end de maa være til en saadan Undervisningsanstalt. Den anseligste europæiske Fødselsstiftelse er den kongelige Kvindeklinik i Dresden, som oprettedes i Begyndelsen af Aarhundredet. Bygningen er anselig og bekosteligt indrettet og indeholder alle tænkelige Installationer til videnskabelige Formaal, Undervisning
o. s. v. Den søges ikke blot af Jordemødre og studerende, men ogsaa af Læger og Hospitalsautoriteter baade fra selve Tyskland og fra Udlandet, som kommer og beundrer de i enhver Henseende fortrinlige Installationer. Den har som Følge af denne fortrinlige Indretning været meget bekostelig, dog lider den af en Hovedmangel, idet Patienterne under selve Fødselen ligger paa store Fællesstuer, hvor der, som det hedder i Beretningen, bekvemt er Plads til 5 fødende paa én Gang, men, tilføjes der, i sværere Tilfælde, navnlig hvor Operation behøves, bringes Patienten til Operationssalen, saaledes at alle normalt fødende spares for at høre og være til Stede ved Operationerne. Men efter Begreberne her til Lands forlanger man, at de fødende Kvinder ogsaa spares for at være til Stede ved andre Kvinders normale Fødsel og for uvedkommendes Tilstedeværelse, naar de føder; paa de danske Fødselsstiftelser ligger Patienterne paa Enestue, indtil selve Fødselen er overstaaet. Den Sammenligning, som det maaske kunde være rimeligt at anstille, var med Fødeanstalten i Jylland, som er tiltalende ved sin beskedne Indretning og økonomiske Drift, samtidig med at den tilfredsstiller alle lægelige, hygiejniske og humane Krav. Det var netop saadanne Fordringer, der skulde stilles til et kommunalt Fødehjem.
Hermed anbefalede hun Forslaget til Forsamlingens største Velvilje, idet hun pegede paa, at det fremsættes af Medlemmer af alle Grupper, og formentlig maatte den Omstændighed, at det fremsættes af kvindelige Medlemmer fra alle Grupper, give netop dette Forslag en vis Vægt.
(Fortsættes).
