« Tilbage til søgeresultaterne
Det gryer rundt om!
England.
I „Kvinden og Samfundet” for 15. Novbr. 1916 gav vi en fyldig Beretning om den Strømkæntring, der havde fundet Sted med Hensyn til Kvinders Valgret i England, det Land, der før Krigen var Stormcentret for denne Reform.
I Slutningen af vor Artikel omtalte vi en Kommission, der var bleven nedsat for at tage hele Valgspørgsmaalet op og skaffe Klarhed over de Maader, paa hvilke man kunde faa det Valgretsmaskineri i Orden igen, som Verdenskrigen med sin Omflytning af Mændene og disses Erstatning med Kvinder, havde forstyrret saa grundigt, at det praktisk talt var umuligt under de gældende Regler at afholde Valg i England. Denne Kommission udsendte den 31. Januar 1917 sin Betænkning. Kommissionen havde faaet Navn af „The Speakers Conference” (Formandens Kommission), idet man havde bestemt, at Formanden i Underhuset skulde udpege dens Medlemmer. Han er kendt som en inkarneret Kvindevalgretsmodstander, men han maa naturligvis i sin betroede Stilling være fuldt ud loyal mod alle Anskuelser, og han havde derfor ladet Kommissionen sammensætte af et omtrent lige Antal Modstandere og Tilhængere af Kvindevalgrettens Indførelse.
At de sidste blev de stærkeste i Kommissionen og efterhaanden maa have omvendt nogle af de første, fremgaar af Betænkningen.
For Mænds Vedkommende kan Kommissionen anbefale, at enhver myndig Mand (med de sædvanlige Undtagelser af Forbrydere, Aandssvage o. s. v.), som i 6 Maaneder har beboet og betalt for en Lejlighed til en aarlig Værdi af £ 10 (ca. 200 Kr.), skal være valgberettiget ved politiske Valg..
Kommissionen anviser ogsaa Veje, der vil sikre Valgretten for de Mænd, der i Øjeblikket staar i Rigets Hær og Flaade og altsaa ikke er „bosiddende”.
Med Hensyn til Kvinders Valgret da har Kommissionen ikke kunnet naa til et enstemmigt vedtaget Forslag til en detailleret Form for dens Indførelse; man har indskrænket sig til med et stort Flertal at anbefale „en eller anden Form” for Kvindevalgret! Det nævnes endvidere (af et Mindretal altsaa), at saafremt Parlamentet vil antage Kvinders Valgret i Princippet, vilde følgende Form være den mest praktiske.
Politisk Valgret har enhver Kvinde, der er opført paa de kommunale Valglister, samt den Hustru, hvis Mand er opført paa samme Lister - naar de har naaet en nærmere fastsat Aldersgrænse.
Den Aldersgrænse, man fandt mest passende, er 30-35 Aar (Mændene stemmer, naar de er 21!). Kommissionen bestemte endvidere, at hvis Parlamentet vedtog at indføre Kvindevalgret, da bør enhver Kvinde, som har taget sin Universitetsgrad paa et af de Universiteter, der i Henh. til den sammenfatte engelske Forfatning har Ret til Repræsentation i Parlamentet, ogsaa have Ret til at stemme ved Valget af Repræsentationen fra vedkommende Universitet.
De mange Kvindevalgretsorganisationer, som England har, er, saa vidt vi kan se, med nogle faa Undtagelser tilfredse med Kommissionens Forslag, som de erklærer at ville støtte, selv om det ingenlunde opfylder deres Krav (Valgret for Kvinder paa samme Betingelser som for Mænd); de anmoder nu indtrængende Regeringen om uden Ophold at fremlægge et Regeringsforslag holdt i de af Kommissionen angivne Retninger og med Indførelse af Kvindevalgretten som et integrerende Punkt,
Dr. Millicent Fawcett, den mangeaarige Kvindevalgretsleder i England, udtaler i en Artikel, at det hele Forslag rimeligvis vilde være gaaet i Papirkurven, hvis Mr. Asquith havde været Konseilspræsident. „Men,” fortsætter hun, „Mr. Lloyd Georges Energi og Drivkraft stiller en Forandring i Lovgivningen meget gunstigere. Hans Mod er ukueligt; at kalde et politisk Problem uløseligt, er at udfordre ham til at løse det, og det vilde unægtelig give ham forøget Glans som Fører, hvis han er i Stand til at finde en Løsning af det gamle vanskelige Kvindevalgretsproblem, som nu i saa mange Aar har beskæftiget Landet.”
Den engelske Regering har altsaa Ordet. Den har haft det før i denne Sag, og det er blevet derved. Maatte den nu endelig svinge sig i Vejret til af handle. Der er næppe nogen Tvivl om, at den faar Flertal i Underhuset til et Forslag, der gaar i Kommissionens Kølvand, og da det engelske Overhus kun har udsættende Nejret (2 Gange), vil alt afhænge af den Kraft, hvormed Regeringen vil føre Sagen frem.
Vi har andet Steds Lejlighed til at fremhæve i Ord og Billeder lidt af det Arbejde, der i disse Tider udrettes af engelske Kvinder. Det er ikke let at se, hvorledes Fabeldyret „Mandslogikken” skal beholde sin Glorie, hvis det skulde ske, at England skulde vedtage en Valgretsreform „baseret paa de Tjenester, der ydes Staten” og i denne Reform udelukke Kvinderne.
Om ikke for andet saa for at holde det rare Dyr i Live - -
Tyskland.
Raadgivende men uden Stemme.
Krigens stærke Tryk har som bekendt draget tyske Kvinder frem til et socialt Arbejde, som naturligt i endnu højere Grad end hidtil maatte forvisse dem om, at skal man have Ansvar, saa maa man ogsaa have Indflydelse, og omvendt. Det har da ogsaa været debatteret ivrigt at gøre tyske Kvinder i det mindste kommunalt valgbare. En dertil kompetent Komité har, saa vidt vi forstaar, afgivet Beretning og er kommen til det Resultat, at Kvinder ikke kan vælges, da de ikke er Borgere! Der vilde derimod intet være til Hinder for, at de var tilstede ved kommunale Arbejdsorganers Møder som raadgivende uden Stemme, og som saadan bød man dem velkommen.
Danmark er et afskrækkende Eksempel.
Den 20. Januar debatterede man i den preussiske Landdag ligeledes Kvinders Valgbarhed til de kommunale Arbejdsraad, som i et neutralt Land i disse Tider forekommer i Hundredevis, og i et krigsførende vel sagtens i Tusindvis. - - Hr. Cassel talte varme, anerkendende Ord om den mægtige
Indsats, som tyske Kvinder paa alle Maader yder deres Land, og han sluttede med at hævde, at Kvinder burde have Stemme, ellers var deres Stilling uden Betydning.
D’Herrer Kessel, Kaufmann og Ludicke gjorde sig ved denne Lejlighed til Talsmænd for de gamle Talemaader, at Kvinden skal holdes borte fra det smudsige, politiske Liv, - at hendes Plads er i Hjemmet, - at hendes Virkekreds maa indskrænkes. - Hr. Heins bar dog Prisen hjem. Han fremsatte Paastande, som faar vore hjemlige Birckske og Wulffske Teorier (forfriskende Ihukommelse!) til at blegne. Hr. Heins sagde, at Danmark var et afskrækkende Eksempel paa, hvad der kan ske, naar Kvinder faar Rettigheder; der kan de endogsaa blive Ministre (!) Og i England er Familielivet ødelagt af Suffragetterne;*) af den Grund havde mange flere gifte end ugifte Mænd meldt sig til Fanerne (!!!) Hr. Heins sagde en Del mere, men dette maa vist tilfredsstille.
D’Herrer Hirsch og Rosenow talte Kvindernes Sag med den Tillid og Varme, som i alle Lande kendetegner de Mænd, der har Raad og Evne til at tro paa en Fremtid.
Minna Cauer (Red. af „Frauenbewegung”) tilføjer:
„Det er opmuntrende at spore Kvinders tiltagende Interesse for det politiske Liv. Kvindeverdenen stod tidligere paa den Side: at arbejde, at lide, at tie. Kvinderne hjalp, hvor Hjælp var nødvendig. De var, og er, Hjemmets tapre Forsvarere - uden nogensomhelst nævneværdig, direkte Indflydelse. Maa man tillade sig et Spørgsmaal: Hvad vilde der være sket i Tyskland, hvis Kvinderne ikke paa den mest beundringsværdige Maade (under Krigen) havde stillet sig til Samfundets Tjeneste og dokumenteret deres Evner?
Nu spørger Kvinderne om Grunden til, at Staten ikke anerkender dem lige som Mændene for Borgere i Landet. - - Vi maa og vil stille vore bestemte Krav; vi er nu naaet til et afgørende Punkt for Kvinders Fremtidsskæbne.”
*) Den dyriske Vold, som Europa de sidste 2 ½ Aar har været Vidne til og Genstand for ved Mænds Hjælp har altsaa ikke kunnet faa Genlyden fra et Par knuste Vinduer under en national Kvinde-Frihedskamp til at forstumme i Ørene paa en Mand fra det Land, som efter manges Overbevisning har paaført Verden denne blodige Forsmædelse!
Th. D.
Mexiko kommer med.
I Byen Merida i Staten Yacatan i Mexico har der fornylig været afholdt de to første Kvindekongresser i Mexico. Den første fandt Sted i Januar 1916 og varede 8 Dage, den anden fandt Sted 10 Maaneder senere.
800 Delegerede var tilstede og Kongressen fik et vist officielt Stempel derved, at Statens Guvernør, Gral. D. Salvador Alvardo aabnede den.
De fire Hovedforhandlingsspørgsmaal Var:
1. Hvorledes finde de sociale Midler, ved hvilke Kvinderne kan befris for Fordommens Tyranni?
2. Reformer i Statens Elementær-Undervisning.
3. Oprettelse af Udannelsesanstalter og Fagskoler for Kvinder i Kunst, Musik, Fotografi, Typografi, Bogbinderi, Blomsterbinding etc.
4. Til hvilke offentlige Embeder bør Kvinden have Adgang for at blive en direkte virkende Faktor ikke alene paa hendes eget Omraade, men ogsaa paa hele Samfundets?
Paa den næste Kongres, der ogsaa lededes under Guvernørens Auspicier, kom Valgretten til Debat. - Det er karakteristisk for Bevægelsens Ungdom og Uerfarenhed, at den ikke kan enes om at stille dette Krav. Den beskæftiger sig kun med den kommunale Valgret og synes (den endelige Beretning foreligger ikke endnu) at være enig om, at Kvinder bør kunne vælge, men ikke vælges. En enkelt Delegeret var endogsaa mødt med Besked paa at hævde, at Kvinder hverken burde have Stemme eller Valgbarhed. Altsaa en Meningsfælle af ovenfornævnte Hr. Heins i Preussen!
Paa den anden Kongres forhandlede man ogsaa Spørgsmaal som: Kønssygdomme og Ægteskabet og Fraskilte Forældres Ret til Børnene. Den endelige Beretning foreligger som sagt ikke, men af Udtalelser i „Jus Suffragii”, som er vor Kilde i dette Tilfælde, fremgaar det, at de mexicanske Kvinder gaar dristig løs paa Spørgsmaalene og i hvert Fald er vokset fra det Trin, som følgende sydamerikanske Ordsprog betegnede mexicanske Kvinders Tilværelse med for 20 Aar siden: „Fødes, bage Kager, og dø.”
Naar en Gang Mændene bliver trætte af at slaa hverandre ihjel, og Forholdene tillader den internationale Kvindevalgretsalliance at mødes igen, vil den efter ovenstaaende at dømme sikkert ogsaa tælle Repræsentanter for mexicanske Kvinder, der fordrer at blive hørt om ethvert nationalt og internationalt Spørgsmaal, inden det afgøres.
Frankrig.
Kommunal Valgret.
Madame de Witt Schlumberger, som er Formand for det franske Kvindevalgretsforbund, skriver i „Jus Suffragii”, at hendes Forening paa ingen Maade ønsker at skylde denne Krig, der piner dem, noget som helst eller vil indrømme den nogen Fordel, men hun maa dog erklære, at den har kastet et saadant Lys over Kvinders Arbejde, at det rimeligvis bliver i høj Grad medvirkende til, at franske Kvinder faar kommunal Valgret.
Den 14. Februar har en Deputation fra Kvindevalgretsforeningen haft Foretræde for den Parlamentskomité, som beskæftiger sig med Valgretsspørgsmaal. Komitéen har ved denne Lejlighed udtalt sig til Gunst for Kvinders Anmodning om kommunal Valgret og Valgbarhed og overdraget sin Ordfører at udarbejde et nærmere detailleret Forslag.
Holland.
Der fandt for nogle Uger siden en Forhandling Sted i Hollands 2det Kammer angaaende Indførelse af Kvinders Valgret. Grundene for og imod var ikke nye og skal derfor heller ikke gentages med Undtagelse af en, som i hvert Fald i Formen er ny. Et Medlem af Calvinist-Partiet mente, at gifte Kvinder ikke burde have Valgret, fordi de var at ligne ved Soldater i en Barak, der for en stor Del mistede deres Frihed til at sige, hvad de tænker! - (Prosit!)
Debatten endte som bekendt med, at 2det Kammer vedtog, at Kvinder kan være valgbare men ikke valgberettigede. Hvis 1ste Kammer akcepterer det Forslag til Forandring i Konstitutionen, som der er Tale om, skal Ny-Valg finde Sted (antagelig i Juni 1917), hvorefter den nye Rigsdags begge Kamre skal vedtage Forslaget, før det endelig bliver Lov.
