« Tilbage til søgeresultaterne
Bespisningsanstalter, der ledes af Kvinder
Som meddelt i sidste Nummer af „Kv. og Samf." paabegynder vi i dette Nummer en Artikelrække om de større Bespisningsanstalter, der ledes af Kvinder.
Andetsteds i Bladet vil man finde en Artikel fra Kvindehjemmet i Læssøesgade, der sikkert er en af de ældste Bespisningsanstalter, Hovedstaden har, og som ledes udelukkende af og ved Kvinder.
Vi skal i denne Artikel komme Ind paa en nærmere Omtale af Frederiksberg-Folkekøkken, som vi omtalte ganske kort i sidste Nummer.
Frederiksberg Folkekøkken aabnedes den 20. April 1917. Dets Forstander er Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Camilla Nielsen, kendt for sit Arbejde som Leder af den af Frederiksberg Kommune i mange Aar med stor Dygtighed drevne Bespisningsanstalt for Ubemidlede.
Det har kostet Kommunen ca. 4500 Kr. at indrette Køkkenet, der ligger paa Guldborgvej 35 i en tidligere i Anledning af Krigen oprettet Fabrik for Tilvirkning af Bouillonterninger.
Køkkenet leverer Mad til 12 - 1300 Mennesker daglig, men dets dygtige og erfarne Forstander hævder energisk, at dette i Virkeligheden er et større Antal Portioner end hensigtsmæssigt for et Folkekøkken. Køkkenet har 3 Udleveringssteder, men ogsaa her tilraader Camilla Nielsen energisk, at man saavidt mulig kommer bort fra Udleveringssteder, og ogsaa udleverer Maden, hvor den laves. Hendes her fremsatte Udtalelse falder jo ganske sammen med det, vi hævdede i sidste Artikel. -
Der leveres 2 Retter Middagsmad for 40 Øre. Udleveringstiden er fra 4-6 og Spisesedlen lige saa varieret som i et almindeligt Middelstandshjem. Vi aftrykker eksempelvis en Uge:
Mandag: Bygvælling og Blodbudding med Æblemos.
Tirsdag: Hvid Søbekaal og Flæsk
Onsdag: Kirsebærsuppe og Frikadeller.
Torsdag: Oksekødssuppe med Ris og Peberrodssauce.
Fredag: Kærnemælkssuppe og Medisterpølse.
Lørdag: Risenvælling og Boller i skarp Sauce.
En Portion bestaar af 1/2 Liter Formad og 20 Kvint Kød, hertil Sauce og Kartofler, naar denne sidste Vare er at faa.
Leverandørerne til Folkekøkkenet er de bedst mulige. Der købes altid direkte kontant i Forretningerne. Licitation er der ikke Tale om.
Folkekøkkenet har til Dato ikke betalt Husleje og heller ikke forrentet Anlægskapitalen; men med Lønninger og Brændsel iberegnet er der Tale om et ganske lille Overskud, i hvert Fald ikke Underskud. - Forholdene er jo imidlertid saa lunefulde, at dat er umuligt at lægge nogen som helst bindende Beregning.
I Køkkenet beskæftiges foruden selve Lederen, der faar en mndl. Gage af Kr. 200, 2 Kogejomfruer og 2 Piger og endelig en fast Halvdagshjælp. Lønnen til Kogejomfruerne er Kr. 100, til Pigerne Kr. 60 pr. Maaned samt fri Kost men derimod ikke Logi.
Damerne, der udleverer Maden paa Udleveringsstederne og sælger Billetter, faar 35 Kr. om Maaneden for 2 Timers Arbejde..
Man stiller alle, ogsaa Lederen, Kl. 5 ½-6 om Morgenen og arbejder til Kl. 6-7 om Aftenen.
I de fleste kommunale Folkekøkkener er Forholdet det, at Lederen er et Udvalgsmedlem, som
Regel Formanden for det i Anledning af Folkekøkkenets Oprettelse nedsatte Udvalg, og denne maa i mange Tilfælde ofre baade 3 og 4 Timer om Dagen paa at lægge Budgettet og i det hele taget lede Bedriften. Det forekommer os, at man her er inde paa en Vej, som kan føre til noget mindre heldigt. Vi synes det er glædeligt, i at Camilla Nielsen ogsaa her har vist sund Sans ved at lade sig ansætte som lønnet, ansvarlig Leder af hele Institutionen fremfor at basere denne paa delvis gratis Arbejdskraft. Der vil ikke kunne rettes nogen Bebrejdelse til hende for, at hun har „taget Arbejdet fra en anden” og hun har fulgt et Princip, som det er af overordentlig stor Vigtighed fra første Begyndelse at faa slaaet fast. Man maa jo nemlig erindre, at man her rimeligvis staar overfor en hel Reform paa Ernæringsomraadet, og man maa da overalt forberede sig paa, at det Arbejde, der udrettes, ogsaa maa lønnes.
Vi skal i næste Nummer fortsætte med Omtalen af de forskellige Folkekøkkener, der er oprettet Landet over. Vi har indhentet Oplysninger, der bringer interessante Tal for Dagens Lys, men som ogsaa viser, at det hele Spørgsmaal burde gøres til Genstand for en virkelig indgaaende Behandling. Det gribes saa forskelligt an de fleste Steder, og Summerne, navnlig Anlægssummen, er saa overordentlig forskellig, at der sikkert maatte kunne spares noget ved en gennemtænkt ensartet Plan. Var det ikke noget for Husholdningsudvalget at tage sig af?
Horsens Folkekøkken.
Som Medlem af Hjælpekassens Bestyrelse i Horsens vilde jeg gerne hermed fremkomme med et Supplement til Artiklen om Folkekøkkener i sidste Nummer af „Kv. og Samf."
Horsens Folkekøkken, der er oprettet af Hjælpekassen i Horsens, ledes af en Køkkenchef Marie
Petersen og 6 kvindelige Assistenter.
I Regnskabsaaret 1916-17 (fra 17. April til 31. Marts) er solgt 126,171 Billetter à 30 Øre, ialt Kr. 37,851,30. Udgiften har andraget Kr. 40,388,29.
Produktionen har i Regnskabsaaret gennemsnitlig andraget 31,6 Øre pr. Portion.
I Januar Kvartal 1917 Slev solgt: 55,058 Billetter og i April Maaned gennemsnitlig 646 Billetter pr. Dag. I Køkkenet, hvor der kun anvendes Gasfyring, er opstillet 4 Dampkogegryder, l Fiskekoger, l Saucekoger, l Gas Etage-Stegeovn, l Komfur, l Kødhakkemaskine med Hurtighakker.
Folkekøkkenet er installeret i et nyt opført Hus, der med Køkkeninventaret har kostet ca. 15,000 Kr. I denne Maaned foretages en større Udvidelse af Folkekøkkenet for at tilfredsstille den stadig stigende Kundekreds. Maden er altid fortrinlig tilberedt og rigelig med Variationer. Køkkenchefen har vundet almindelig Anerkendelse for hendes dygtige Ledelse af Køkkenet. Et Udvalg af Hjælpekassens Bestyrelse har Tilsynet med Folkekøkkenet.
Disse Oplysninger turde være et Bevis for, at Folkekøkkener under nuværende Forhold har deres absolute Berettigelse, og sikkert ikke kan blive nogen „Fiasco", hvis der kun maa blive anvendt de sikkert mange dygtige Kvinder, vi har her i Landet. Netop her maa jo være et af de Omraader, hvor dygtige Kvinder kan gøre sig gældende.
Horsens d. 23. Maj 17.
Dagmar Runge.
Kvindehjemmets Folkekøkken
er ingen selvstændig Bespisningsanstalt, men en Gren af det Arbejde, som „Kvindehjemmet i Læs-søesgade" paa Grundlaget „Hjælp til Selvhjælp” udretter til Gavn for trængende eller smaatstillede Kvinder.
Fra Folkekøkkenet, der begyndte sin Virksomhed paa Graabrødretorv i 1902 (Institutionen hed dengang Herberg for hjemløse Kvinder) kan enhver enlig Person eller Husstand afhente eller lade afhente Middagsmad, men kun Kvinder kan nyde Maden paa Stedet.
For Aarene 1902 og 1903 er det vanskeligt nu at skille ud, hvor mange Portioner Middagsmad, der i alt er bleven udleveret, da Regnskabet er opgjort i Billetter, der baade omfatter Billetter solgt til Soveafdelingen og Vuggestuen. - Men fra 1914, da Institutionen flyttede ud i Læssøesgade og forandrede Navnet til „Kvindehjemmet", haves Statistik over Køkkenet for sig.
Gennemsnitstal for Middagsportioner dgl. er for 1904: 91 Portioner pr. Dag, for 1915: 162 Portioner pr. Dag.
I Maaneder hvor Portionernes Antal naar Højdepunktet - som oftest sidst paa Vinteren, en sjælden Gang ved Sommertide - svinger Antallet af Middagsportionerne mellem 300 og 350 daglig.
Nu da dette skrives, konsumeres der daglig 200 Portioner og derover.
Gennemsnitsantallet af Rundtenommer Smørrebrød, Paalægsmaad eller Fedtebrød: 1904: 25 Stk., 1916: 94 Stk. daglig.
Kopper The, Mælk eller Kaffe: 1904: 25, 1916: 94 Kopper daglig.
Fra 1912 har Folkekøkkenet hver Aften fra 6-8 solgt en varm Aftenret for 12 Øre pr. Portion.
Det gennemsnitlige Antal Aftenretter daglig: 1912: 16 Portioner, 1913: 16, 1914: 17, 1915: 21 og 1916 23 Portioner.
Nu i 1917 da dette skrives i Maj Maaned, har Aftenretterne taget et stærk Opsving, nemlig daglig fra 35 til 55 Portioner. Om dette vil holde sig er uvist, det kan tænkes, at de Mennesker, der køber Aftenret, er saadanme ensomme, smaatstillede Personer, som ikke har Raad til at give 30 Øre for Middagsmad, men maa nøjes med for 12 Øre varm Mad daglig.
Prisen paa Middagsmad har oprindelig været 20 Øre pr. Portion (en Portion er baade Formad og Eftermad) men er under Krigssituationen bleven forhøjet, først til 25 Øre og nu sidst til 30 Øre. Kaffe, The, Mælk og Smørrebrød sælges stadig for 5 Øre og Paalægsmad for 10 Øre.
Arbejdskraften i Folkekøkkenet bestaar af 3 fastansatte Kvinder: En Husholderske, en Kokkepige, en Køkkenpige. Paa Tider, hvor der er meget at bestille, gives ekstra Hjælp til Kartoffelpilning. Opvasken besørges af Køkkenpigen med ekstra Hjælp, naar der er særligt mange, der nyder Middagsmaden i Kvindehjemmets Lokaler.
Gryderne, der benyttes, er af den almindelige Vaskekedeltype med Indfyring underneden. Vi har 3 i Brug foruden et godt Komfur. Først i denne Vinter har vi faaet en stor cylinderformet Gryde med dobbelt Bund og Sider til at koge Mælkemad i. Udleveringen af Middagsmad sker om Hverdage fra 12-6 om Søn- og Helligdage fra 12-2. Vi har ingen bestemt Turnus for Retternes Vedkommende, men Spisesedlen varieres stærkt. Af de hyppigst forekommende Retter noteres her: Suppe, Suppekød, Kaal, Ærter, Sylte, Grynsuppe, norsk Øllebrød, Brødsuppe, Øllebrød, Vandgrød, Hakkebøf, Medisterpølse, Kød- og Fiskefrikadeller, Fricasé, Lever m. m. Madbilletter sælges kun samtidigt med, at Maden afhentes eller spises. Folk kan paa Tavlen udenfor Kontordøren læse sig til Dagens og den næste Dags Middag, samt Aftenretten.
Det er beklageligt, at Kvindehjemmet aldrig har haft Raad eller Mod til at oprette en Filial af Folkekøkkenet, vi har aldrig savnet Opfordring dertil, men Midler.
Det samlede Antal Middagsportioer i Aarene:
1910 .... 49,220
1911 .... 45,733
1912 .... 49,590
1913 ..... 50,890
1914 .-... 58,129
1915 .... 59,004
1916 .... 55,695
Nedgangen i Madportionerne fra 1915 til 1916 skyldes Forskydning fra Middagsmad til varme Aftenretter og til Smørrebrød.
Vibeke Salicath.