« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor bør vi staa i Dansk Kvindesamfund
Gang paa Gang rettes dette Spørgsmaal til „Kvinden og Samfundet", og skønt vi ved flere
Lejligheder her i Bladet har peget paa Kvindesagens Fremtidsopgaver, synes det altsaa ikke overflødigt, at vi endnu en Gang gør Rede herfor, da det maaske vil lette enkelte Kredsstyrelser deres Arbejde med at holde gamle Medlemmer sammen og drage nye til.
Dansk Kvindesamfunds Opgaver ligger dels indenfor Fællesstyrelsen, dels inden for Distriktsstyrelserne og dels indenfor Kredsstyrelserne, og for alle disse Styrelser gælder det samme, at Betingelsen for, at de kan virke med fornøden Kraft er, at der bag dem staar en talstærk og fast sammensluttet Kvindehær. Har Fællesstyrelsen ikke en saadan Hær i Ryggen, vil dens Andragender til Regering og Rigsdag sikkert ende i Ministeriernes Papirkurve, og har Kredsstyrelserne det ikke, vil det gaa paa samme Maade med deres Andragender til de kommunale Myndigheder.
Fællesstyrelsen.
Fællesstyrelsens Opgave er dels at skaffe Statens Støtte til de for skellige Grene af D. K.s Oplys-ningsarbejde, baade det teoretiske og det praktiske, dels at udvirke Ændringer i den bestaaende Lovgivning i Retning af Kønnenes Ligestilling og Forbedring af Kvinder og Børns Kaar. Ligestillingen mellem Mand og Kvinde bør gennemføres overalt i Familie, Samfund og Stat.
Paa Familierettens Qmraade bør der indføres Ændringer, som a) sikrer Moderen samme Raadighed over Børnene som Faderen, b) giver Hustruen Medraadighed over Udbyttet af fælles Virksomhed, saaledes at hendes Arbejde indenfor Hjemmets Vægge ogsaa betragtes som et Led i den fælles Virksomhed, ikke mindre end f. Eks. hendes Arbejde i en fælles Forretning, og den Sum, hun aar-lig indvinder for Fællesboet ved at spare en lønnet Hjælp, regnes fuldgod med en direkte Fortjeneste, c) forandrer den nugældende Bestemmelse, at en Kvinde mister sin Indfødsret, hvis hun indgaar Ægteskab med en Mand; som ingen Indfødsret har, og derved gaar Glip af sine borgerlige Rettigheder. Samtidig bør Loven om kommunal beskatning ændres saaledes, at Hustruen kommer til at svare selvstændig Skat baade af Formue og Indtægt, for at sikre hende mod at miste sin Valgret og Valgbarhed i det Tilfælde, at Manden ikke betaler sin kommunale Skat i rette Tid.
Fællesstyrelsen bør endvidere arbejde for, at alle vilkaarlige Skel i vor Lovgivning mellem Mænds og Kvinders Erhvervsarbejde slettes, saaledes, at Kønnet ikke er nogen Kvinde til Hinder for i fuldt Maal at drage Udbytte af sine Evner.
Adgangen til at beklæde Embeder og Stillinger bør være betinget alene af Dygtigheden, ikke af Kønnet.
Ogsaa den ulige Lønningsmaade med Hensyn til mandligt og kvindeligt Arbejde maa Fællesstyrel-sen modarbejde, og Hensynet til Familieforsørgelsen maa ikke hæmme den i dette Arbejde, thi det kan ikke paa Forhaand siges, at enhver Mand er Familieforsørger, og at enhver Kvinde ikke er det. Fællesstyrelsen maa ved Lejlighed virke for, at Spørgsmaalet om Familieforsørgelsen løses paa
en retfærdig Maade, og løses ad anden Vej end ved de bestaaende Uligheder i Lønforholdene mellem Mand. og Kvinde. Disse vil ellers i mange Tilfælde føre til, at Kvinders billigere Arbejde foretrækkes for Mænds dyrere, saaledes at Mændene fortrænges fra Stillinger, hvor deres Arbejde maaske i Tilfælde af lige Løn vilde blive det foretrukne.
Fællesstyrelsen bør tillige arbejde for at give det huslige Arbejde den offentlige Anerkendelse som tilkommer det, og som det alt for længe har maattet savne.
Den bør virke for, at hele vor Husholdningsundervisning anlægges paa et ligesaa videnskabeligt
Grundlag som vor Landbrugsundervisning, og for at Stat og Kommune yder den sin økonomiske
Støtte i langt større Udstrækning end Tilfældet er nu. Ligeledes bør der aabnes alle Kvinder Mulighed for enten i Barneskolens ældste Klasser eller i Fortsættelsesskolen at blive undervist i Husholdning og Husholdningsregnskab.
Fællesstyrelsen bør fortsætte Dansk Kvindesamfunds mangeaarige Bestæbelser for at gøre Haand- arbejdsundervisningen til et tvungent Fag i alle Landets Skoler og for at faa det udstrakt, om end i langt mindre Omfang, til Drengene med. Vore Sønner bør ikke være helt fremmede for Brugen af
Naal og Traad, da de i Fremtiden ikke kan gøre den samme Regning paa frivillig kvindelig Hjælp som tidligere og ved i mange Tilfælde, at kunne hjælpe sig selv vil kunne spare en ufornøden Udgift.
Fællesstyrelsen bør ikke mindre have sin Opmærksomhed henvendt paa vor Børnelovgivning, som til Trods for den senere Tids mange Reformer langt fra opfylder de Krav, der maa stilles til en virkelig Børneforsorg. Der bør ogsaa virkes hen til, at Varetagelsen af de under Børnelovgivningen oprettede Hverv i større Udstrækning end nu bliver Kvinder betroet. Et Overværgeraad, hvori ingen Kvinder har Plads, bør i Fremtiden være en Utænkelighed.
Endelig bør Fællesstyrelsen til Forbedring af Kvinders Stilling i Samfundet virke for, at der i vor Lovgivning indføres langt strængere Bestemmelser overfor Misbrug af Alkohol end Tilfældet nu er, for at Hjem og Børn ikke skal gaa til Grunde ved Familiefaderens eller Familiemoderens Drikfældighed.
Staten maa opfordres til at oprette det tilstrækkelige Antal Drankerasyler rundt om i Landet, og enhver Mand eller Kvinde, som har vist sig ude af Stand til ved egen Hjælp at overvinde sin Drikfældighed og i beruset Tilstand vitterlig er til Fare for sine Omgivelser, bør ved Lov kunne
tvinges til at tage Ophold paa en saadan Anstalt, saa længe til de er vænt af med deres Last.
Til Beskyttelse af Kvinder og Børn mod Sædelighedsforbrydelser af delvis utilregnelige Personer, bør D.K´s mangeaarige Krav om Oprettelsen af Kriminalasyler vedblive at fremføres overfor Regering og Rigsdag, indtil det sker Fyldest.
Distriktsstyrelsen.
Distriktsstyrelsens Arbejde vil fornemmelig komme til at bestaa i at fremme Oplysningsarbejdet indenfor Distriktets Kredse, dels ved Ordning af Foredragsrejser, dels ved Planlæggelsen af praktiske Kursus. Kredsene bør overfor Distriktsstyrelsen fremføre deres Ønsker med Hensyn til Foredragsholdere og Kursus, Distriktsstyrelsen bør arbejde paa at samle et vist Antal Kredse om samme Foredragsholder og samme Kursus. Distriktsstyrelsen vil paa denne Maade kunne skaffe Kredsene billigere Foredrag, idet Udgifterne til Foredragsholderens Rejse vil formindskes, naar den samme Foredragsholder taler i flere Kredse efter hinanden og paa samme Maade med Hensyn til Kursus.
Gennem sin Repræsentant i Fællesstyrelsen vil Distriktsstyrelsen kunne fremføre Distriktets Ønsker overfor den øvrige Fællesstyrelse og give denne Oplysning om lokale Forhold, som den ellers ikke vilde have Adgang til at lære at kende. Ligesom Henvendelse til Rigsdag og Regering sker gennem Fællesstyrelsen, og Henvendelser til Kommunalraadene gennem Kredsstyrelserne, vil Henvendelser til Amtsraadene blive at foretage gennem Distriktsstyrelserne.
(Fortsættes).
