« Tilbage til søgeresultaterne

Til Minde

« Se emneord

En Kreds af afdøde Læge Niel­sine Nielsens Venner er enedes om den smukke Tanke at sætte hende

Et Minde i Anerkendelse af hendes banebrydende Virksomhed som Danmarks første kvindelige Læge.

I første Række vil det maaske blive de kvindelige Kaldsfæller, der her vil samles for at hædre en Kammerat, hvis aldrig svigtende Interesse blandt andet har givet sig Udslag deri, at hun har oprettet flere store Legater for kvindelige Medicinere. Dernæst vil de Patienter, der nød Gavn af hendes kyndige Omhu, med Glæde gribe Lej­ligheden til at udtrykke deres Taknemmelighed. Sidst men ikke mindst vil sikkert en hel Del dan­ske Kvinder, som kendte Nielsine Nielsens varme Interesse for alle sociale Friheds- og Lighedsbestræ­belser, glæde sig ved at deltage i Oprettelsen af et Mindesmærke for hende, og de vil da særlig tænke paa at mest af alt var det Kvin­ders Krav om Ret til Udvikling, til Erhverv og til politisk Ligestilling, der havde hendes Sympati.

Den Komité, som er traadt sam­men, har bestemt, at Mindesmær­ket skal bestaa i en Broneeurne an­bragt i Urnevæggen ved Bispebjerg Krematorium og udført af Krema­toriets Arkitekt Holger Jacobsen.

Man har tænkt sig  Bidragene tegnet i  Dele paa Kr. 10,00. Komitéens Medlemmer modtager Bidrag og beder om at faa disse indsendt inden den 10. Juni.

Medlemmer af Komitéen er:

H.  Adler, mag. scient. Skolebestyrer. 12, Slotsholmsgade.

Marie Fischer, Læge, 88, N. Frihavnsgade

Estrid Hein, Øjenlæge. 10, Gl. Torv.

Alvilda Harbou Hoff, Læge, 84, Sølvgade.

E. M. Hoff, Formand i Sundhedsstyrelsen, 84, Sølvgade.

Bodil Holstein, Læge, 154, Gl. Kongevej.

Line Rode, 6, Aaboulevard.

Frederik Wolff, Overretssagfører, 16, Graabrødretorv.

Peter Andreas Wolff, stud. juris. 16, Graabrødretorv.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner