Vinteren kommer.
Hvem husker ikke den store Bespisning i Fjor Vinter i Smedegade 12, hvor den lille Frimenighed gjorde sin Kirke til Spisehus. Under Bøn og Salmesang styrkede de Trosfæller og dem, der fandt Trøst og Glæde i deres Maade at dyrke det helligste paa; men naar Sindene var blevne varme i Kærlighed til det, der for dem var helligt og skønt, saa gav Kærligheden sig Udslag i - ikke at prædike for de sultne Mennesker - men i at lukke deres Kirkedør op og bænke de Nødlidende i den varme Stue med den dampende varme Grød eller Mælk og Brød foran sig.
Lad Spotteren le ad de naive Mennesker, der synger Salmer og beder lange Bønner, men lad os støtte disse samme Menneskevenner til at blive i Stand til ogsaa i Vinter at bespise Tusinder. Lidt af Sindenes Bitterhed, lidt af den gruelig nagende Hunger er vi da med til at sætte ud af Verden.
Hver, der vil give sin Skærv, bedes om at læse omstaaende Avertissement, der giver Oplysning om, hvor Bidrag modtages.