« Tilbage til søgeresultaterne

Sverige

« Se emneord

Den principielle Modstand er er brudt.

Svenske Kvinder fik ikke Valg­ret denne Gang.

Flertallet i det til Sagens Be­handling nedsatte Udvalg ønskede en ny Undersøgelse, inden man afgjorde Spørgsmaalet, men af Forhandlingerne fremgaar det dog tydeligt, at den principielle Mod-stand inden for det svenske Høj­reparti er brudt. Lederne af Par­tiet gav enten Sagen Tilslutning eller var saa famlende i deres Modstand, som den er, der ved, at det kun er et Tidsspørgsmaal, naar en Sag ikke mere lader sig afvise.

Med den Energi, svenske Kvin­der besidder, kan man føle sig forvisset om, at de nok skal forstaa at benytte dette ikke ringe Skridt fremad, som Sagen har ta­get.

Det svenske Kvinde-Valgrets­forbund staar saa stærkt som in­gen Sinde, og som Hjælper har det netop under denne sidste Kampagne faaet en moderat Kvin­de-Valgretsforening, der er dan­net af Kvinder af Højrepartiet, hvorfra Modstanden hidtil er kom­men.

Vor Kollega, „Rösträtt for Kvinnor", udtaler da ogsaa forhaabningsfuldt, at den næste Valgpe­riode vil medføre Valgretten, og tilføjer, at vel har Højre opgivet sin principielle Modstand, men det „behøver lidt Tid til at kom­me over den instinktive Mod­stand".

„Morgonbris", som er svenske social-demokratiske Kvinders overordentlig vel redigerede Blad, udtrykker sig, som følger, i An­ledning af, at Højre har dækket sig under et Forlangende af „mere Undersøgelse": „Hvis det ikke var en saa blodig Haan, som det er, kunde man næsten le. Man vovede ikke at sige Nej og vilde ikke sige Ja, - og saa fødte Bjerget denne arme Højrerotte".

-  -  -

Vi mindes en lille Episode fra det nordiske Kvindesagsmøde i November 1916 i Stockholm.

En Flok danske og norske Del­tagere i Mødet sad efter Theatertid paa en Restauration i Stock­holm og havde ved Nabobordet en Flok unge svenske Mænd, som mindede om Runebergs Ord: „och aldrig annan sorg försögt än att moustaschen växer trögt". Af forskellige Ytringer blev man hurtig klar over, til hvilken Lejr disse fremmede Damer kunde henføres, og en ung Mand slyn­gede følgende Bemærkning over til „Rösträttkvinnorna": „Giv Valgret til danske Kvinder, giv Valgret til norske Kvinder. Sve­riges Kvinder skal aldrig faa den!" Hermed sattes Ølglasset med mandig Vælde i Bordet.

Naa, Fyren var jo ung. Han kan forhaabentlig blive ældre.

Men han kommer dog vist allige­vel bagefter.

Svenske Kvinder vil faa Valg­ret, og de vil med al den Ind­sigt, al den overbærende Sam-fundsforstaaelse, al den Fædre­landskærlighed de raader over, være med til at forbedre det Sam­fund, i hvilket den unge Brushane skal leve som Mand og i hvilket hans Efterkommere skal leve de­res Liv og kæmpe deres Kamp. - Udviklingens Hjul er sat i Gang. Det svinger i betænkelig Nærhed af Modstanden i det sven­ske Højre. Det vil have mast den, inden vor unge Ven faar Magt som han den Aften havde Vilje.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner