« Tilbage til søgeresultaterne

„Manden har sejret!"

Af: Karl Larsen

« Se emneord

I „Politiken"s Kronik for 22. ds. findes følgende Udtalelse af Forfatte­ren Karl Larsen om de Hungerdemon­strationer, som berlinske Kvinder foranstaltede i Vinter, dreven til For­tvivlelsens Rand over ikke at kunne skaffe deres Børn blot den nødvendig­ste Føde.

Navnlig i Vinter var Kvinderne ret nervøse. Den lidt konvulsiviske Trang til Fred omkring Aarsskiftet 1917 skyldes efter min Opfattelse væsent­ligt Kvindernes Nervøsitet, som hav­de naaet et vist Højdepunkt under let forstaaelig Indflydelse af pinagtige økonomiske Besværligheder Dag ud Dag ind og opslidende psykiske Ind­tryk.

Nu er alting roligere. Ønsket om Fred er selvfølgelig lige stærkt, men langt mere behersket af praktiske Be­tragtninger. Politisk Langsyn har vundet Terræn, kvindelige eller kvind­agtige Følelsesmomenter er trængt tilbage til en berettiget Plads. Manden har sejret, Hindenburg er Løsnet.

Vi har tidligere her i Bladet haft Lejlighed til at dvæle ved den Fore­teelse, som hedder: Mandligt Hyste­ri. Vi har derfor ikke villet forholde vore Læsere ovenstaaende Udslag af Hr. Karl Larsens Begejstring ved at se de tyske Arbejderkvinders Protest mod Krigen og dens Forbrydelser mod Hjem og Børn slaaet til Jorden af „den pansrede Næve". Ja, san­delig, „Manden har sejret"; Kanoner­ne brøler det ud over de bloddrivende Valpladser, det genlyder i vore Øren under Dødsskrigene fra de tor­pederede Sømænd, og til Overflod for­kyndes det os nu af Hr. Karl Larsen, som, Gudskelov for ham, selv er et Mandfolk, og forstaar at vurdere Mandfolk. Og Mandens største Sejr er i dette Tilfælde Sejren over Kvin­dernes Nervøsitet (!) Sandelig „Ner­vøsitet" er godt, og særlig egnet til at trænge det kvindelige Følelsesmoment tilbage til den Plads, som kan tilstedes det i den af Manden regerede Verden.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner