« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Storindustri og Storsyn
(Fortsat.)
Uddrag af cand. polit Poul Drachmanns Svar:
Dr. K.-P. synes ligefrem at anse vor Storindustri som baseret paa Udnyttelse af fattige Kvinder. Dette er for det første i sig selv forkert; Kvindearbejdet spiller kun i visse af vore Storindustrier en Rolle. Af Industriens og Haandværkets samlede Personale paa 350,000 Personer, udgør Storindustriens kvindelige Arbejdere kun 36,000 (i Virksomheder med over 20 Arbejdere). - Men dernæst gør Dr. K.-P. sig skyldig i ikke at undersøge, hvorledes de øvrige Erhverv, altsaa kort sagt Livsforholdene iøvrigt her i Landet stiller sig overfor den kvindelige Arbejdskraft. Man kan dog ikke angribe Industrien for at lønne særlig daarligt, hvis andre Erhverv faktisk yder deres kvindelige Arbejdere ugunstigere Forhold. Og dette er netop Tilfældet. Lønnen (inklusive Kostværdien) for Kvinder i Landbruget andrager aarlig gennemsnitlig ca. 555 à 578 Kr., medens den i Industrien belyses ved følgende Tal: I Chocoladeindustrien 872 Kr. (i Akkord 1115 Kr.), i Skotøjsindustrien 926 Kr. (i Akkord 1188 Kr.), i Papirindustrien 806 Kr. (Akkord uoplyst), i Jernindustrien 851 Kr. (Akkord uoplyst) og i Tekstilindustrien 805 Kr. (Akkord uoplyst). Alt i alt er Lønnen godt 50 pCt. bedre i Industrien end i Landbruget. Dr. K.-P. burde endvidere have meddelt, at Lønnen for Kvinder i de sidste 22 Aar er steget 39 pCt., medenS den for faglærte Arbejdere er steget 35 pCt.
Selv om nu ikke de anførte Aarsfortjenester i sig selv imponerer, maa de altsaa for det første stilles i Forhold til andre Erhverv, for det andet maa det huskes, at Kvindernes Fortjeneste som oftest supplerer Mandens eller den øvrige Families Fortjeneste, og heri ligger vel en af Grundene til, at Kvindearbejdet overalt i Verden er mindre godt lønnet end Mændenes. At Industrien netop i stort Omfang giver saadan supplerende Fortjeneste viser sig af en Oversigt over de vigtigste Erhverv for voksne kvindelige Forsørgere, altsaa Kvinder, der har sig selv eller andre at forsørge. Af disse beskæftigede (efter en Statistik af 1901) Landbruget 96,000, Privathustyendearbejdet 90,000, Tekstilindustrien 9,000, medens hele Gruppen af selvstændige Syersker udgjorde 23,000 af kvindelige Arbejdere paa Systuer o. 1. 15,000, Vaskeri og Strygeri 6,000, den øvrige Industri ca. 8,000. For yderligere retfærdigt at kunne bedømme Kvindearbejdets Betydning for Industrien burde vi ogsaa være oplyst om, at der findes ca. 8,000 Lærerinder, ca. 5,000 Sygeplejersker, ca. 9,000 Rengøringskoner, ca. 11,000 kvindelige Aftægtsfolk og last not least ca. 26,000 kvindelige Kapitalister, der lever af deres Midler. Med andre Ord, Dr. K.-P. forholder os hele det Talmateriale, der viser, at Industrien ikke er den store Moloch, der sluger Landets Landets Kvinder, udbytter og udpiner dem. Industrien beskæftiger relativt faa Kvinder og betaler dem den relativt højeste Løn - det er Sandheden om Stotrindustrien og den kvindelige Arbejdskraft.
- - -
Uddrag af Dr. Kjer-Petersens Gensvar:
Det er umuligt for mig at omtale alle de enten helt eller tildels fejlagtige Paastande, i Ly af hvilke Hr. P. Dr. undgaar at komme ind paa Spørgsmaalet om dansk Storindustris Ansvar for dens „elendige". Det er saaledes ganske urigtigt, naar Hr. P. Dr. hævder, at jeg udelukkende paa Grund af ovennævnte Aarsberetning angriber Industrien. Det er dernæst, med et mildt Udtryk, ikke smukt af Hr. P. Dr. at hævde, at jeg „ligefrem anser vor Storindustri som baseret paa Udnyttelse af fattige Kvinder". Og det er mig endelig ganske ufatteligt, at Hr. P. Dr. kan forsvare de under dansk Storindustri tjenende Kvinders tidt saa elendige Kaar ved at henvise til Aarsfortjenester i andre Erhverv. Rent fraset, at en saadan Sammenligning er ganske værdiløs, hvis man ikke samtidig faar at vide, om f. Eks. de lavt lønnede Landarbejdere ikke kan leve meget billigere end Hovedstadens Industriarbejdere, rent fraset, at Mennesker ikke blot lever af Penge, men ogsaa af Sol, af Luft, af Renheden i det fysiske og aandelige Milieu, i hvilket de færdes, saa at altsaa Kasernernes Kvinder, om end langt bedre lønnede end Landbrugets, kan være langt slettere stillede - rent bortset fra det fejlagtige i alt dette, saa forekommer det mig, at Hr. P. Dr.s Forsøg paa at forsvare Elendigheden i Storindustrien under Henvisning til dem udenfor Industrien, fuldstændig tager Grunden bort under Begrebet „Stor-Industri".
Jeg ved ganske vist ikke, hvorledes Hr. Povl Drachmann definerer Begrebet „Storindustri". Men det ved jeg, at ingen Industri i Fremtiden vil blive kaldt stor - lad saa dens kommercielle, tekniske og økonomiske Dispositioner være nok saa storstilede - om den ikke ser saa stort paa det, at den, uanset hvad andre Erhverv vover at byde deres lavestlønnede, af al sin Evne stadig søger at skabe saadanne Kaar for sine Kvinder, at ingen Arbejderske med Rette skal kunne give „Storindustrien" Skylden, om hun kom til at høre til den Tiendedel af Menneskeheden, som efter nogles Sigende skal og maa være dukket nede, for at Samfundsskibet - med os andre om Bord - skal kunne sejle støt videre.
- - -
Uddrag af cand. polit. Poul Drachmanns Gensvar:
Som Svar paa min Artikel i Søndags her i Bladet bebrejder Dr. Kjer-Petersen mig, at jeg gaar uden om Spørgsmaalets Kerne. Jeg synes, han burde rette denne Bebrejdelse mod sig selv. For anden Gang fremsætter han under en Form, der ikke kan kaldes venligsindet, Beskyldninger mod den danske Storindustri gaaende ud paa, at denne forsømmer sine sociale Opgaver, uden paa nogen som helst Maade at godtgøre, at den nye storindustrielle Udvikling, her fra begge Sider er Tale om, har noget som helst at gøre med de fattige Kvinder, hvis Lod han tager som Udgangspunkt. Inden jeg under disse Forhold udlader mig paa yderligere Diskussion med Dr. K.- P., ønsker jeg endnu en Gang oplyst : Har de Arbejdersker, som omtales i den nævnte Aarsberetning fra Missionen bl. fattige Kvinder, noget med Storindustri at gøre? Det er jo nemlig den moderne Storindustri, dens Foregangsmænd og Talsmænd, Dr. K. -P. udtrykkelig har vendt sig imod, og det er følgelig denne Bevægelse mod Koncentration og Stordrift i Produktionen hvis Evne til at bære en sundere Udvikling, der her er sat under Debat og ogsaa maa belyses - industrielt Arbejde under de skiftende Tiders skiftende Forhold har der jo altid eksisteret ogsaa her i Landet, lige saa vel som Fattigdom. Endvidere ønsker jeg oplyst Grunden til, at disse Arbejdersker er i Nød. Det burde kunde kræves, at man ikke som Dr. K.-P. faktisk gør Storindustrien ansvarlig for beklagelige Forhold, der er den uvedkommende. Det, man maa se paa, er den Løn, Industrien udbetaler, og de Forhold, hvorunder den udbetales. Den Lønstatistik, jeg anførte, og som gælder de sidste Aar, maa alene tages til Grund, hvis da Dr. K.-P. ikke kan fremskaffe en anden. Hvis Dr. K.-P. med sagligt Materiale i sin Haand vil vise, at den danske Storindustri lønner sine Arbejdersker daarligere end andre Erhverv, vil jeg bøje mig derfor.
