« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder

« Se emneord

ved I. Randbøll, Fælledvej 27, 2. Sal. Telf. Nora 3616 y.

Fredag den 13. Juni Kl. 12 aabnedes Mødet for vore Medlemmer i Jylland paa Aarhus Husmoderskole, hvor Frk. Jespersen paa egne og Foreningens Vegne bød Deltagerne Velkommen og indbød dem til en Frokostmiddag, ved hvilken der her­skede den hyggeligste og fornøjeligste Stemning. Kl. 2 tog man fat paa det egentlige Arbejde. Først besøgtes et Par af Byens Skolekøkkener, og Kl. 4 samledes man i Paradisskolens Køkken, hvor Hr. cand. pharm. Her­holdt Hansen, der er ansat ved Aar­hus Oliemølle, holdt Foredrag om „Fedtstoffer i Husholdningen". Om­talen af dette aktuelle Emne var ud­mærket tilrettelagt, og da det helt igennem blev anskueliggjort ved Fremvisning af de til de færdige Produkter (Kunstsmør, Sæbe m. m.) brugte Raastoffer paa forskellige Sta­dier, vakte det Tilhørernes største In­teresse og alle, sluttede sig varmt til den Tak, Frk. Jespersen bragte Fore­dragsholderen. Byens Skolekøkkenlærerinder indbød derpaa alle til en nydelig Femte, hvorefter hver gik til sit for atter at samles Kl. 8 til hygge­ligt Samvær paa et af Byens smuk­keste Steder.

Lørdag Formiddag saas et Skole­køkken i Funktion, og enkelte besøg­te „Aarhus kommunale Folkekøkken". Kl. 4 mødtes alle paa Hus­moderskolen, hvor Frk. Jespersen fortalte om Spareudstillingen i Kø­benhavn. Dermed var det egentlige Møde sluttet, men alle samledes om Aftenen, og det var et almindeligt Ønske, at man kunde samles hvert Aar paa Valdemarsdagen.