« Tilbage til søgeresultaterne
Ombudsmødet i Danmarks Lærerforening
8.-9. August 1917.
D. L. F.s 10. Ombudsmøde afholdtes i Studenterforeningens store Sal, c. 200 Delegerede var til Stede, af disse var kun 14 Kvinder. Med nogen Forbavselse noterer vi dette, da Lærerinderne dog udgør 40 pCt. af Medlemsantallet i D. L. F. Er det virkelig ikke muligt for Lærerinderne at blive stærkere repræsenteret?
Formanden, Viceskoledirektør Svane, aabnede Mødet og aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed. Det vilde blive for vidtløftigt her at komme ind paa alle de mange forskellige Sager og Arbejder, som Hovedbestyrelsen har givet sig af med i Aarets Løb, men gennem Beretningen fik man stærkt Indtryk af, at D. L. F. er en Forening, der arbejder energisk og er vaagen over for Tidens Krav. Af Dagsordenens 15 Punkter var „Taktiken" (i § 8 Sagen), Indmeldelse i „Fællesrepræsentationen for offentlig ansatte Tjenestemænd i Danmark" og Lønsagen det, der optog Sindene stærkest, mest brændende var naturligvis Lønsagen, der fremkaldte en meget lang og varm Debat.
I 1916-17 har der ikke fundet nogen Afskedigelse Sted efter § 8, og Forhandlingerne om „Takti-ken" endte med en Anerkendelse af Hovedbestyrelsens Fremgangsmaade og en enstemmig Erklæring af: § 8 bør fjernes!
Flertallet af Forsamlingen gav Hovedstyrelsen Mandat til at træffe den endelige Beslutning om, hvor vidt D. L. F. skulde indmeldes i Tjenestemandsforeningen.
Lønsagen.
Grundlaget for denne Forhandling var et Udkast til Lønlovforslag ved »D. L. F.s Lønudvalg 1917". Lønudvalget bestaar af: B. Christiansen, Køge, C. Dige, Aunslev, Marie Hansen, Viby Forskole, R. P. Nielsen, Klodskov, og Thora Pedersen, Aalborg.
Formanden for Lønudvalget B. Christiansen forelagde Lønudkastet, og han erklærede, at følgende
Hovedpunkter havde været de fundamentale Udarbejdelser:
1. En ny Lønningslov skulde bringe alle Lærerinder og Lærere paa samme Levefod.
2. Lønningerne skulde hæves. Loven af 1908 var ganske vist en ret god Lov for mange Lærere; men dens Lønsatser var dog for knappe.
3. Forslaget skulde formuleres saaledes, at Lærerstanden blev bragt ind i rolige økonomiske Forhold. Det er uheldigt, at Lønningerne straks efter Lovens Ikrafttræden er for smaa.
4. Pensionerede Lærere og Lærerenker bør have højere Pension.
5. Lærere bør stilles frit over for de kirkelige Forretninger.
Taleren gennemgik herefter Udkastets 23 Paragraffer. I §§ l, 2 og 3 fastsættes samme Grundløn og Alderstillæg for Lærere og Lærerinder, der nævnes ikke Lærer og Lærerindeløn, men kun Lærerløn. I § 7 og § 9 indsættes hel nye Prinicpper: Forsørgertillæg og Værdimaal.
I Tilslutning hertil skal nævnes, art Viceskoledirektør Svane i sin Beretning om Foreningens Arbejde for at forbedre Standens økonomiske Krav gav en fortrinlig Oversigt over Lønforholdene i By og paa Land, hvis Tal bedre end mange Ord viser Nødvendigheden af en snarlig Lønrevision. En Andenlærers Løn er ringere end en Tjenestekarls, og en Forskolelærerindes Begyndelsesgage staar under de gængse Tjenestepigelønninger. Lærerstandens Kaar er ringe i Sammenligning med de fri Erhverv og de andre Tjenestemænd. Den unge Pige, der ved 17 Aars Alderen med Præliminæreksamen som Grundlag faar Ansættelse i Civiletaterne naar højere Løn end den, der med Preliminær- og Studentereksamen + 4 Aars Seminarieuddannelse som 21-aarig kommer ind til Skolevæsenet
Disse daarlige Lønforhold og den usikre Stilling, der er skabt gennem § 8, har medført en stor Nedgang i Tilgangen til Seminarierne, og den Dag er ikke fjern, da der er Lærermangel i Danmark, og da nødes man til at stille os paa en anden Plads indenfor de forskellige Tjenestemandsgrupper.
Paa Ombudsmødets 2. dag skulde debatten om Lønsagen begynde. Udkastet var 1. Dag omdelt til Deltagerne. Der sporedes tydeligt Uro i Luften, og der var maaske for paa Forhaand at tage Brodden af mulige hvasse Angreb, at Viceskoledirektør Svane meddelte, at naar den Lønkommission, som Staten havde vedtaget at nedsætte, og hvori der var sikret Lærerne Repræsentation, var naaet til Forhandling om Spørgsmaalene: Forsørgertillæg og Værdimaaling, saa vilde der blive afholdt et nyt Ombudsmøde.
Sofie Rasmussen, Formand for Københavns Lærerindeforening, rettede en varm Tak til Lønudval-get for, det store Arbejde, der var nedlagt i Udkastet. Især havde det glædet hende, at der ikke i Forslaget taltes om Lærer- og Lærerinder, men kun een Løn: Lærerløn. Det var et glædeligt Tidens Tegn at se, at Princippet: „Lige Løn for lige Arbejde" havde gjort sig gældende, saadan som det var kommet til Orde i Udkastets første Paragrafer. Naturligvis var der Paragrafer, som vilde vække forskellige Meningstilkendegivelser, men hun vilde ikke paa dette Tidspunkt komme med Anker, kun betone, at ved dette Princips Anerkendelse var den største Hindring for et godt Samarbejde mellem Lærere og Lærerinder fjernet.
Ca. 50 Talere deltog i Diskussionen, Bølgerne gik til Tider meget højt, og der faldt enkelte haarde Hug. Der var stærk Modvilje mod Forsørgerprincippet, en Taler mente endogsaa, at det var „et sørgeligt Udslag af den fortvivlede og forvildede Kvindebevægelse, „Gammeljomfru Tale", og der var ikke ringere Misfornøjelse med Værdimaaling og Grundlønnens Størrelse. Denne er i Forslaget sat til 1200 Kr. for Landsbylærere og 1400 Kr. for Købstadlærere + Bolig og Brændsel. § 9 oplyser, at Lønningerne skal beregnes efter den Levefod, som 1908 stillede Lærerne paa. Dette sidste syntes at være overset af mange i Diskussionen, og der krævedes, at Købstadlærernes Løn sættes til 2400-4000 Kr., Landsbylærernes til 2-3000 Kr. + Bolig, Brændsel og Have. Thora Pedersen, Aalborg, paaviste, at Beregningen af Grundlønnen efter de nuværende Prisstigninger vilde føre til Lønninger, der var større end de i Debatten nævnte, og hun fremhævede, at man kom ikke uden om Spørgsmaalet: Samme Løn for Lærer og Lærerinder. Vilde Lærerne ikke tage mod Forslaget om Forsørgerprincippet, saa maatte de stille et andet.
Den langvarige Diskussion endte med Vedtagelsen af en Resolution, hvori Hovedstyrelsen opfordres til at arbejde for, at der gives et ekstra Tillæg for indeværende Aar, og at Statens Tillæg for næste Aar Betydelig forhøjes, og m. H. t. det fremlagte Lovforslag krævede man, at der ikke fra Hovedstyrelsens Side blev truffet afgørende Beslutninger i Lønsagen, før et nyt Ombudsmøde havde faaet Lejlighed til at tage Stilling dertil.
Kl. var 5, før Forhandlingerne sluttede, og det var forstaaeligt, at Mødets Deltagere var blevne uop-lagte til at høre Foredrag. Efter Programmet skulde Hr. cand. mag. Arvin tale om „Arbejdsstolen". Foredraget blev desværre ikke holdt men efter Forsamlingens Ønske trak Hr. Arvin kort og klart Hovedlinierne op for Grundtankerne i Foredraget, og han sluttede med at udtale Ønsket om et effektivt Samarbejde imellem de nordiske Lærere og Oprettelsen af et fælles-nordisk pædagogisk Tidsskrift.
Kunde det ikke tænkes, at Ombudsmødet fik lagt een Dag til, som udelukkende var helliget Foredrag og Diskussion af Tidens mest brændende pædagogiske Spørgsmaal?