« Tilbage til søgeresultaterne
Krigsbetragtninger
Ja, af dem er der mange, der i disse Tider trænger sig frem, ikke blot naar vi læser vore Dagblade med alle de sørgelige Efterretninger fra vore Nabolande, hvor Blodet flyder og Rædslerne hører til de daglige Begivenheder; men ogsaa naar vi som Husmødre skal forvalte de os betroede Midler til Familiens Forsørgelse. Paa alle Steder træder Krigens Spøgelse os i møde og hæmmer baade nu og i
den kommende Vinter vore Vaner og hvad vi synes der hører med til vort Livs Udvikling. - Selv vort Blad der ellers ikke nemt lader sig kue, føler sig trykket af Tiderne og maa fremtræde i en mere beskeden Dragt og i en mere slunken Skikkelse, der absolut ikke tyder paa Velstand.
Stakkels Blad, der har redet saa mange Storme af og stadig dog har holdt sit Hoved med „Margrethe" Mærket frelst over Vandene, skal disse Tider, hvor vi sandelig nok kan trænge til de Kvinder, der kan hjælpe til at samle hvad Mændene har været med til at splitte, faa Dig kuet, saa vi maa frygte for din Fremtid? At der paa det Spørgsmaal kun vil lyde et Nej fra D. K.s Kredse her i Landet, er vist givet, og mange Kvinder vil vist gerne give deres Skærv for at hjælpe til at holde vort gamle Blad, der tager imod og bringer ud i Verden alle de Glæder og Sorger vi betror det, højt i Ære. Ja, saa højt i Ære, at der kunde være god Grund til at agte paa, at vi ikke fylder dets Spalter med smaalig Kiv eller langtrukken Forhaling om smaa Emner, der sluger den dyre Plads, men ser stort paa Tingene og udnytter de nu saa kostbare Spalter til at give Læserne nyt og godt Mod, til at bære vor Sag videre nu og i Fremtiden.
Kerteminde, 12. Aug. 1917.
