« Tilbage til søgeresultaterne

Dødsfald

« Se emneord

Lørdag d. 2. September døde Adolfe Marie Calreit efter et kort haabløst Sygeleje; med hende har den danske Lærerindestand mistet en af sine ypperste Repræsentanter, og den danske Kvindesag en varm Tilhænger og Forsvarer.

Fra ganske ung stærkt optaget af sin Lærerindegerning, først i enAarrække ved Maribos Skole og senere ved Gasværksvejens Kommuneskole fik hun dog Tid til at paatage sig ad­skilligt Arbejde for den Stand, hun tilhørte. Faa var som hun inde i Lærerindeforeningens Historie og hele Udvikling, hun havde været Med­lem af Bestyrelsen omtrent fra For­eningens Stiftelse, og som Kasserer i mange Aar ydet et stort og opofrende Arbejde. Efter at være traadt ud af Bestyrelsen blev hun valgt til Formand for »Sygekassen for Lærere og Lærer­inder«, hvilket Hverv hun endnu be­klædte.

For Fremskridtene indenfor Kvin­dernes Kreds var hun levende Inter­esseret og glædede sig inderligt for hvert lille Skridt frem, og mangen Landse har hun i en snæver Kreds brudt, naar Fordom og Vrangvilje traadte for stærkt frem. Udadtil i Kvindesagen traadte hun ikke op, hen­des Helbred var i mange Aar vak­lende, hvilket ogsaa var Skyld i, at hun aldrig søgte de overordnede Embeder indenfor sin Stand, til hvilke hendes Intelligens og rige Kundskaber vilde have gjort hende selvskreven.

Som Menneske var hun rettænkende, fri for al Smaalighed med vaagent Blik for alle Rørelser i Tiden, men ogsaa stærkt modtagelig for alle Ind­tryk, derfor maatte Rædslerne udefra i de senere Aar kaste en Skygge over hendes Livsglæde, særlig sør­gede hun over Sønderjyderne, som hun omfattede med stor Kærlighed. Hun var som faa sine Venners ven og var, som en tidligere Elev skrev ved hendes Død, en klog, selvstændig og frisindet Kvinde.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner