« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Møns Kredsen.
Generalforsamling afholdtes den 13. Juni. Formanden aflagde Beretning. Det har ikke været saa let at faa sat noget i Gang i Aar, vanskeligt at faa Foredragsholdere og Tilhørere; dog havde Kredsen i November Birgitte Berg Nielsen hertil at holde Foredrag paa fem forskellige Steder her paa Øen, og alle meget vellykkede. Styrelsen havde planlagt en Række Foredrag i Samfundslære med Lærer Engelbrekt som Lærer. Det første Møde var ganske godt besøgt, men de andre maatte aflyses af Mangel paa Tilhørere. Meget beklageligt.
Til Jutta Bojsen-Møllers Legat har Kredsen indsamlet 112 Kr. 50 Øre.
Der har været Møde angaaende Kvindernes Stilling til de forskellige Valg, Sogne og Byraads, og der blev arbejdet energisk, dog opnaaede vi kun at faa en Kvinde i Byraadet. Det var Bestemmelsen, at Kredsen vilde afholde Husholdningskursus, men heller ikke det kunde gennemføres, da Brændsels- og Belysningsforbruget skulde indskrænkes til det mest mulige. - Et Kursus i Kemi med Havebrugskandidat J. Jensen som Lærer har været afholdt i Maj Maaned og var særdeles vellykket.
Til Styrelsen genvalgtes Maren Kristine Nøhr, Tiendegaarden, og Lydia Jensen, og i Stedet for Marie Bille, Pollerup, Karen Jensen, Provstegaarden, og Bodil Stine Nøhr, Hjertebjerg, der ikke vilde modtage Genvalg, valgtes Nicoline Winther, Hjertebjerg, Helene Hemmingsen, Pollerup, og Eva Madsen, Stege. Suppleanter : Margrethe Larsen, Møns Andelsmejeri, og Maj Rosted, Stege. Revisorer: Damerne Nielsen og Nordgaard. - Der blev rettet en Tak til den afgaaende Styrelse for godt Arbejde i svundne Aar.
Kredsen bringer en særlig Tak til Bodil Stine Nøhr, Hjertebjerg, som har været med at stifte Foreningen i 1904 og været i Styrelsen siden, nogle Aar som Formand; hun har altid arbejdet med stor Interesse for vor Sag og stadig har Foreningen faaet flere Medlemmer ved hendes Arbejde. Nu har Datteren, Nicoline Winther, overtaget Pladsen; hun vil sikkert gaa i Moderens Fodspor. Styrelsen genvalgte Lydia Jensen til Formand og Kasserer og Anna Christensen til Sekretær. Kristine Hansen Lind valgtes til Næstformand.
Stege, 24. Juni 1917.
Lydia Jensen.
Ulfborg.
Kredsen afholdt den 21. Marts sin aarlige Generalforsamling. Af Styrelsen afgik efter Tur Formanden Kirstine Strandbygaard, Marie Bojsen, Forstander Jeppesen, alle tre genvalgtes. - Først paa Vinteren 1916 har vi afholdt et Kursus i Samfundslære, som Forstander Jeppesen ledede, ialt 7 Foredrag l Gang ugentlig. - Den 13. September Medlemsmøde, hvor Pastor Vesten, Staby, læste op. - I November afholdtes Møde, hvor Pastor Øllgaard, Velling, talte. - Den 15. Marts offentligt Møde med Birgitte Berg Nielsen som Taler, Emne: „Hvad vi kan lære af Mændene". - Først paa Vinteren 1917 holdt Forstander Jeppesen, Staby, en Række Foredrag om det menneskelige Legeme.
26. Juni 1917. .
Haugaard, Sekretær.