Svar til Kathr. Pedersen.
Det har undret mig, at De, ærede Frue eller Frøken, har kunnet finde Anledning til at tyde min Bemærkning om Gymnastik og Sport „som de rette Midler til Legemets Udvikling, hvor ikke Arbejdet træder i Stedet,” som en Bjørnetjeneste, jeg gør Arbejderen, idet De forklarer: „det er en helt gal Opfattelse, at Arbejde kan træde i Stedet for Gymnastik” - meget vel - men siger De dog ikke selv længere hen i Deres Artikel: „Gymnastiken kan vel træde i Stedet for legemligt Arbejde for den, der har stillesiddende Beskæftigelse, o. s. v.” - ja, undskyld mig, men naar dette er Deres Mening, saa forekommer det mig, vi er enige, i alt Fald i det væsenlige.
Jeg har aldeles ikke ment, at Gymnastik er unødvendig for Arbejderen; men jeg mener, Gymnastik er mindre nødvendig for den, der er beskæftiget med legemligt Arbejde, end for den, der Dag ud og ind sidder stille og kun arbejder med Haand og Aand - og mindst nødvendig bliver Gymnastik for Landboen, som lever i den friske Luft og beskæftiger sig med det jævne, sunde Arbejde. Tro nu endelig ikke, jeg taler som den blinde om Farverne; jeg har selv levet paa Landet, til jeg var 18 Aar og i 4 Aar deltaget i alt forefaldende Arbejde baade ude og inde; men jeg tør nok forsikre Dem, at jeg i de Aar aldrig savnede at faa mine Kræfter udviklede. Naar jeg om Aftenen var færdig med mit Arbejde og gerne vilde læse lidt, saa maa jeg ærligt tilstaa, jeg var træt, og Ole Lukøje strøede Sand i Øjnene, saa mit højeste Ønske var, at Klokken snart maatte blive 9, saa jeg kunde komme til Ro. - Mon jeg tager fejl, naar jeg antager, det gaar de fleste unge, som det gik mig?
Nu derimod, hvor jeg den meste Tid af Dagen er spærret inde ved stillesiddende Arbejde, ja, nu melder Trangen til at benytte de fysiske Kræfter sig, og denne Trang er det, som har gjort mig til en ivrig Dyrker af Sport. - Jeg har ogsaa gjort Gymnastik, men det tiltalte mig ærlig talt ikke i tilnærmelsesvis saa høj Grad, som at kunne flyve ud af den kvalme By paa min lette Cycle og hente Lungerne fulde af Luft. - Det, vil jeg være mere tilbøjelig til at sige, kan være noget for Aanden, ti ude i Naturen, under den fri Himmel, kan man snarere - forekommer det mig - „faa Lyst til at være med til ret at højne Mennesket i og om os og føle, vi lever,” som K. P. udtrykker sig, end i et støvet Gymnastiklokale.
Misforstaa mig nu endelig ikke igen; jeg vil nok være med til at anbefale Gymnastiken, men tillad mig dog at drage lidt i Tvivl, at den er i Stand til at virke „lutrende paa hele Mennesket - jeg bliver foreløbig staaende ved den ydre Virkning.
Endelig siger K. P. om Gymnastiken: „Fratag endelig ikke Arbejderen den.” Hertil vil jeg kun bemærke: lær først Arbejderen paa Landet, at der er noget, der hedder Gymnastik, som Karlen kan faa Adgang til ogsaa udenfor Militærtjenesten, og faa Pigerne indprentet, at de har bedre af at gaa til Gymnastik end til Danseøvelse; naar dette er gjort, saa tales vi ved - sikkert ikke om at tage Gymnastiken fra dem - men meget Vand vil da være løbet i Stranden.
