« Tilbage til søgeresultaterne

D. K. og Efterskolen

Af: Astrid Stampe Feddersen, Th Daugaard

« Se emneord

Nedenstaaende Skrivelse sendtes d. 15. Okt. 1917 til samtlige Kommuner i Landet:

Paa Finansloven 1917-1918 er, som bekendt, bevilget en Sum paa Kr. 25,000 til Tilskud til Etablering og Drift af kommunale Efterskoler for den konfirmerede Ungdom.

Af denne Bevilling ydes 75 pCt. og 50 pCt. af Udgifterne ved den paagældende Undervisning, efter som denne er indrettet henholdsvis af Kommunen og af private Foreninger.

Dansk Kvindesamfund har fulgt denne Sags Udvikling med den største Interesse. Vi har gentagne Gange be­skæftiget os med den: paa Møder, i vort Blad samt gennem forskellige Udvalg.

Det har naturligvis særlig været den unge Kvindes Uddannelse til hus­lig Gerning, som har interesseret os, og for at faa et Overblik over, i hvor høj Grad denne Side af Sagen har væ­ret - eller muligvis vil blive - ta­get op fra Kommunernes eller anden Side tillader vi os at stille følgende Spørgsmaal:

1.   Har Deres Kommune haft Efter­skole for unge Kvinder?

2.   Hvis  ikke,  paatænker Kommu­nen da at oprette en saadan i den nærmeste Fremtid?

3.   Er det Kommunen bekendt, om der fra privat Side er taget Ini­tiativet til Oprettelse af en saa­dan          Efterskole?

Vi udbeder os høfligst den ærede Kommunes Svar senest den 15. November dette Aar, da vort Udvalg ang. Efterskolen til den Tid træder sam­men for at overveje, om der fra D. K.s Side kan gøres noget for at fremme denne for vort Lands Kvinder saa vigtige Sag.

Astrid Stampe-Feddersen

Formand i Fællesstyrelsen for Dansk Kvindesamfund.

Th. Daugaard.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner