« Tilbage til søgeresultaterne
Ragnarok
Naar Solen igen gaar i højere Buer
paa Himlens Hvælving og straaler og
skinner,
og Lærkerne synger i Luften og stiger,
til højt i det blaa for Øjet forsvinder;
naar Stærene fløjter, og Viberne skriger,
og veget er Vinterens lammende Kulde;
ja, naar den store Livvækkers Luer,
Vaaren paa ny staar frisk over Mulde,
naar Skovene løves, og Markerne
grønnes,
og Kløverne vokser omkap med Kornet;
naar Blomsterne lyser paa Enge og
Strande,
og al Ting gaar frem mod den herlige
Sommer,
- da klinger det lydt over alle Lande,
saa højt det klinger, at straks det
skønnes,
at Hejmdal blæser i Gjallarkornet:
Ragnarok kommer, Ragnarok kommer!
II.
Broder myrder Broder,
Blod i Strømme flyder,
Rimthurse = Hære
raser uden Ophør.
Alle Love brydes,
Livet lægges øde,
skaaselsløst udkæmpes
Verdens sidste Kamp.
Fenrisulven farer
frem og højt den hyler;
Gabet vidt Opspilet,
frygtelige Kæber
knuser, søndermaler
Midtgaards stærke Mænd.
Odin gaar mod Ulven.
I den store Tvekamp
Friggas Glæde dør.
Frem da springer Vidar,
Haand til Hævn er løftet,
Sværd i Luften lyner,
Ulvens onde Hjerte
er til Døden ramt.
Over Kampens Egne
Ormen frem sig bugter,
spyr i stride Strømme
Edder og Forgift.
Der, hvor Vej den baner
daaner alt og dør.
Thor gaar mod Ormen;
Edderfloden syder.
I hans Haand er Hamren,
højt han den svinger.
- Vide høres Braget,
- brudt er Ormens Hoved.
Thor gaar tilbage,
- ni Skridt han gaar kun.
Da vakler Midgaards
vældige Vogter,
da segner dødstræt
selve Asathor.
Muspels Sønner farer
frem som Ild paa Jorden,
Surt i Spidsen rider,
Sværdet bider hvast.
Midgaard staar i Flammer,
Røg og Damp den hyller,
Dag og Liv udrinder,
ravnsort Natten ruger
over Jorderig. -
III.
Men Ragnaroksnatten og Ragnaroks-
gyset
skal svinde og dø,
og naar Solen staar op, se, da ligger i
Lyset
vor Jord og skinner
og er frisk og grøn som den dejligste Ø
i den gyngende Sø.
Da er det, den store Fredstid oprinder,
- den evige Fred.
Da er det, som noget umærkeligt daler over Slægterne ned-
- et ufatteligt noget, der Hjerter hu-
svaler
og skaber den dybe Barmhjertighed
og den evige Fred -
- et ufatteligt noget, stort uden Lige
- Laotses Tao - Himmeriges Rige.