« Tilbage til søgeresultaterne

Indsendt Andragende

« Se emneord

Den 31. Oktober 1917 indsendte D. K. nedenstaaende Andragende angaaende

Husholdningslærerinders og Husholdningslederes  Uddannelse.

 

Til Undervisningsministeriet

Dansk Kvindesamfund  tillader sig herved at  ansøge det høje Undervisningsministerium om:

1)   at der maa blive nedsat en Kommission til at overveje de fra forskellig Side  foreliggende  For­slag til Ordningen af Uddannelsen af Husholdningslærerinder og Husholdningsledere samt til at udar­bejde Forslag til en endelig Løs­ning,

2)    at    Dansk   Kvindesamfund maa blive repræsenteret i denne Kommission.

-  -  -  -  - 

Som det vil være Ministeriet be­kendt, har Dansk Kvindesamfund i Februar 1917 til Landbrugsmini­steriet indsendt Andragende om Oprettelsen af en særlig Afdeling for Husholdningsstuderende paa Landbohøjskolen.

Naar Dansk Kvindesamfund den Gang indsendte et saadant Andra­gende, var det, fordi Dansk Kvinde­samfund havde det Indtryk, at Husholdningslærerinders og Husholdndngslederes teoretiske Uddan­nelse lettest lod sag ordne paa Landbohøjskolen, der staar overfor en Udvidelse. Dansk Kvindesam­fund har imidlertid senere erfaret, at man næppe har denne Opfattelse i Landbrugsministeriet og endnu mindre paa Landbohøjskolen, og da der samtidig fra anden Side, nemlig fra „Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøk­kenlærerinder" og fra „Foreningen af Husholdningslærerinder og -Lærere", er foretaget Skridt til Løs­ning af en ordnet ensartet Uddan­nelse i dette vigtige Fag, er Dansk Kvindesamfund kommen til den Overbevisning, at det heldigste vil­de være, om alle disse Overvejelser samledes i en ministeriel Kommis­sion og tillader sig derfor herved at ansøge om, at en saadan snarest maa blive nedsat.

Det erkendes fra alle Sider, at Uddannelsen af Husholdningskyndige saavel til Undervisningsfag som til administrative Poster indenfor vort offentlige Ernæringsomraade er i høj Grad paakrævet. Dansk Kvindesamfund, der har ar­bejdet for denne Sags Løsning si­den Firserne, har gennem sit An­dragende om den teoretiske Uddannelse vist, at Dansk Kvinde­samfund værdsætter denne Side af Uddannelsen i høj Grad, men Dansk Kvindesamfund har tillige den Opfattelse, at det praktiske Element bør have mindst lige saa megen Plads ved Overvejelserne af en Uddannelse, som den her om­talte. Derfor ansøger Dansk Kvin­desamfund om, ud af sine Ræk­ker, der tæller ca. 10,000 Medlemmer Landet over, at maatte udpe­ge Repræsentanter for de praktiske kvindesags-interesserede Husmød­re.

Vi ser godt, at man kan gøre gældende, at det her er et pædago­gisk Omraade, men her overfor hævder vi, at Landets Husmødre er i høj Grad interesseret i, hvorledes den Uddannelse bliver, som skal lægges til Grund for Oplæringen af Landets kvindelige, huslige Ar­bejdskraft.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner