« Tilbage til søgeresultaterne
Thora Esches Jubilæumsgave
Den 15. November er det fyrretyve Aar siden, at Frk. Thora Esche begyndte sit store, velsignelsesrige Arbejde i Danmark, det hun har givet sin Kærlighed og sine Kræfter, og som hun har været banebrydende for baade herhjemme og langt ud over Landets Grænser. De otte Hjem, som nu hører ind under Magdalenehjemmets Bestyrelse, taler saa fyndigt et Sprog om hendes Forudseenhed og Utrættelighed i Gerningen, at enhver kan forstaa det.
Vi Undertegnede er kun faa blandt mange, der paa Thora Esches Festdag ønsker at bringe hende vor Tak for de forløbne Aar og ønsker at bringe denne under en Form, som vi véd vil glæde hende, nemlig ved Indsamling af en Sum til Opførelse af et Alderdomshjem for hende og hendes Medarbejdere i Magdalenesagens Tjeneste. Vi henvender os til enhver, der synes, at det er værd at være med i denne Sag, og beder Dem sende Deres Bidrag til en af os Undertegnede.
Karen Andersen, Læge, Thorvaldsensvej 20.
Edla Larsen, Formand for »Det hvide Baand«, St. Kongensgade 25, 2.
Vibeke Salicath, Formand for »Kvindehjemmet«, Nørrebrogade 31.
Mary Steen, Kgl. Hof-Fotograf, Amagertorv 4.
Henny Forchhammer, Formand for »Danske Kvinders Nationalrad«, Ingemanns Vej 3.
Christiane Lauritzen, Kurstedet »Ebenezer«, Søndre Fasanvej 44.
Anna Koen Schiøler, Forfatterinde, Amalie vej 21.
Ingrid Ulbricht, Professorinde, Form f. K. F. U. K., Vodrofsvej 5.