« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder
ved Kirsten Andersen, Vodroffsplads 6, 1. S., Tlf. V. 1895 x.
Af det paa Foreningens Generalforsamling d. 21. Oktbr. fremlagte og reviderede Regnskab fremgik det, at Aarets Indtægt, hvis Størrelse særlig skyldes et ministerielt Tilskud paa 300 Kr. og et Indtegningsbeløb paa 64 Kr., har været 914,76 Kr., Udgiften 646,23 Kr., hvorefter Kassebeholdningen udgjorde 268,53 Kr. Medlemmernes Antal var i Aarets Løb steget fra 119 til 129.
Til de Foredrag, Foreningen i Vinterens Løb vil lade afholde, og hvorom Meddelelse senere vil fremkomme, forventes livlig Tilslutning. Vore Arbejdsvilkaar er jo for Tiden saa vanskelige som vel muligt, saa ethvert Vink, enhver Vejledning, vi kan faa gennem Foredrag eller gennem indbyrdes Samtaler og Forhandlinger, bør udnyttes; derved vil vi jo ogsaa bedre gennem vore Elever kunne bringe Hjemmene nogen Støtte.
Mandag d. 26. Novbr. Kl. 7 ½ Møde paa Statens Lærerhøjskole, Odensegade 14.
1) Thedrikning.
2) Inspektrice Frk. K. Blicher vil fortælle lidt om Arbejdet indenfor den overordentlige Kommission og besvare Spørgsmaal desangaaende.
3) Drøftelse af Fortsættelsesskolens Lærerinders Vilkaar.
Lørdag d. 24. Novbr. indbydes Medlemmerne til et Besøg paa Fabriken ”Ama” i Tømmerup (Tørring af Grøntsager), Afrejse fra Amagerbro 2.35. Hjemkomst til Amagerbro 5.25. Tilslutning bedes meddelt A. Elgstrøm, Beringsvej 4 inden d. 22. ds.
Husholdningsudvalgets Smaaskrifter udsendes til Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder. Hvis de ikke kommer Dem i Hænde faas de ved Henvendelse til Udvalgets Sekretær, Hr. Overretssagfører Sachs, Gl. Strand 40.