« Tilbage til søgeresultaterne

Den uretfærdige d'Hondt

Af: Elise Møller Bjerre

« Se emneord

Hvem skulde have troet, at jeg skulde komme til at lære Hr. Frede­rik Bajer at dividere? Professor d’Hondt (jeg skrev hans Navn saaledes, saa det andet maa være en Tryk­fejl) var personlig en meget retfærdig Mand; men hans Valgfordelingsmaade er og bliver uretfærdig - endda, til Fordel for de store Lister (Flertalslisterne). Eksemplet er dette: Der skal vælges 8 Medlemmer, og der afgives paa Liste A 97, Liste B 32, Liste C 31, og efter d’Hondt faar A 6, B l og C 1. Men den retfærdige Fordeling ser saaledes ud: Hele Stemmetallet bli­ver 97 + 32 + 31 = 160. 160 divi­deret med 8 giver 20. 20 er altsaa fuld Kvolient, og hver 20 Stemmer skal gi­ve et Mandat. Resultatet i første Om­gang bliver: Liste A 4 Mandater + 17 Stemmer til Rest, Liste B l + 12 Stemmer til Rest og Liste C l + 11 St. til Rest. Der er altsaa valgt 6 og der skal vælges 2 til. Deraf faar Li­ste A med sine 17 St.

l (ialt 5,) og Liste B med sine 12 St. l (ialt 2). Den retfærdige Fordeling er alfsaa: Liste A 5, Liste B 2, Liste C 1.

Overfør dette nytter det ikke at Hr. Bajer siger, at Udfaldet (8 og l og l) er retfærdigt, fordi „Fordelingstal­let 16” ind i 97, 32 og 31 giver dette Resultat; Fejlen ligger just i at man bruger Delingstallet 16, som i Virke­ligheden er ganske vilkaarligt, og som fremkommer ved den ganske vilkaarlige Divideren med l, 2, 3, 4 o. s. v. - Det rette Delingstal faas - efter den gode, gamle, danske Andræ’ske Methode - ved at dividere Mandattallet (8) ind i Stemmetallet (160) og er i dette Tilfælde altsaa 20.

Hr. Bajers Bevis bestaar i, at Ud­faldet er rigtigt - efter d’Hondts Sy­stem. Det har jeg ikke benægtet; men jeg har benægtet, at det er retfærdigt.

Det har da ikke kunnet falde mig ind at klage over, at vi ikke fik et Man­dat i Kerteminde, fordi vi „fik 2 Stemmer for lidt.” (Det er i det valg­te Eksempel ogsaa ærgerligt, at Liste C fik 2 Stemmer for lidt til at faa 2 Mandater; men det kan ingen klage over). Men jeg klager over, at vort Stemmetal efter d’Hondts Metode in­tet Mandat gav os, medens det efter en retfærdig Fordelingsmaade vilde have givet os et. Jeg forlanger ikke, at Lovgivningsmagten skal give den Liste mere, end der tilkommer den, men netop, hvad der tilkommer den.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner