« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder
Ved Kirsten Andersen, Vodroffsplads 6, 1. Sal. Telf. Vester 1895 x.
Til Foreningens Bibliotek er der anskaffet følgende Bøger: „Gigt og urinsur-Diotese” af Strandgaard, „Om svovlpræparerede Gryn som Aarsag til Forgiftning” af Knud Schroeder, „Ny Kogebog” af Anna Dreves, „Om Handelsfløden i København” af
A. Elgstrøm, og „Bygvandsgrød”, 10. Beretning fra M. Hindhede.
Artikler, Meddelelser o.1., som ønskes optaget i Foreningens Rubrik, bedes sendt til Kristen Andersen, Vodroffsplads 6, 1. Sal, senest d. 4. og 18. i hver Maaned.
Den 7. December var Foreningens Medlemmer af Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds indbudt til at overvære Professor Mølgaards Foredrag i Grundtvigs Hus om Betingelserne for den danske Befolknings Ernæring i Krigstid. I sit overmaade interessante Foredrag, fremdrog Professoren, at naar intet Brød e.1. blev spildt, var der ingen Grund til „Panik” bl. Husmødrene, hvem forøvrigt Julie Arenholt i et vel tilrettelagt Foredrag samme Aften paalagde at holde godt Hus med de 800 Millioner Kr., som de forvalter Aaret rundt, samt, som de bedst stillede Husmødre i Verden, at tage med godt Humør mod Rationer og Dyrtidsforanstaltninger.