Kvindelig Fremskridtsforening.

(Sluttet.)

l Juli Maaned 1886 opfordredes Kv. Fr. til at deltage i et Møde i Blanchs Lokale i Anledning af Væverskestrejken hos Ruben, for efter Evne at hjælpe til Løsningen af denne. Flere af Foreningens Medlemmer havde Ordet. Formanden foreslog at prøve Sagen bilagt ved Voldgift, hvilket med Held var forsøgt i andre Lande. Efter nogen Diskussion vedtoges Forslaget. Fru Meyer og Formanden henvendte sig da i den Anledning til Professor Falbe-Hansen og Kontorchef Rubin, der beredvillig lovede at gøre, hvad de kunde, og mægle mellem de strejkende og Fabriksherren. Det lykkedes ogsaa virkelig, om end ikke paa saa gunstige Betingelser, som de strejkende Kvinder kunde ønske. - Ved Mødet den 6te September foreslog Fru Meyer, at Foreningen skulde arbejde hen til Oprettelsen af et Arbejderkøkken, hvor flere unge Piger kunde tage Del i Madlavning, Rengøring o. s. v., og hvor tillige Arbejderne kunde købe billig og nærende Mad. Forslaget modtoges med stor Varme, men da Foreningen efter længere Forhandling mente, at den var for lille til at iværksætte Planen, der krævede betydelige Pengemidler, besluttede man, at henvende sig til mange andre Kvinder om Bistand. Dette var Begyndelsen til Arbejderkøkkenet, som aabnedes i Blaagaardsgade den 4de Januar 1887.

I Oktober Maaned 1886 indsendte Kv. Fr. et Andragende, støttet af de kvindelige Fagforeninger, til Københavns Kommunalbestyrelse om Oprettelse af fri Badeanstalter, baade kolde og varme, for ubemidlede, grundet paa den Overbevisning, at Bade bidrager saa meget til Menneskets Sundheds Vedligeholdelse, men Fattigdom hindrer mange i at benytte de nu saa dyre Bade.

I December indsendte Kv. Fr.s Repræsentation en Adresse til Rigsdagen om kommunal Stemmeret for Kvinder. - I Julen hjalp Foreningens Medlemmer med til at faa foranstaltet en Julefest, som blev forestaaet af de kvindelige Fagforeninger, hvor 4¹/₂ hundrede Børn blev bespiste med varm Mad, samt fik Juletræ og Gaver.

Ved Generalforsamlingen den 20de Januar 1887 vedtoges det at holde to Møder i hver Maaned, første Mandag med Foredrag og Diskussion, og tredje Torsdag med Diskussion alene. Nyt Repræsentantskab valgtes (Halvdelen); og Foreningen fik Lokale i Skindergade 9. - Den 12te April indbød Foreningen til et stort offentligt Møde, hvor Frk. Grundtvig talte om Nutidens Sædelighedskrav. Flere Kvinder tog Del i Diskussionen bagefter. Denne førtes videre paa Tryk i Socialdemokraten af Fru Johanne Meyer, Fru Agier, Frk. Anne Bruhn, Frk Ouchterlony og Journalist Meyer. Paa Opfordring af Kv. Fr. holdt Stortingsmand Ullmann fra Norge i September tre interessante Foredrag om "det sociale Spørgsmaal", der var besøgte af henved 800 Mennesker. Efter Foredraget den 3dje Aften samledes omtrent hundrede Mænd og Kvinder med Hr. Ullmann og Frue i Blanchs Lokale til en festlig Sammenkomst, hvis hyggelige, livlige Stemning vil mindes længe. - Paa en extra Generalforsamling den 7de November 1887 vedtoges det at arbejde hen til en nordisk Kvindesagskongres til Sommeren, naar den nordiske Industriudstilling kaldte mange besøgende hertil. Formanden bemyndigedes til at henvende sig til Dansk Kvindesamfund om at gaa sammen med Kv. Fr. til Afholdelse af en saadan Kongres. Tillige blev man enig om, hver Onsdag i de tre Vintermaaneder, at holde Oplæsning af nordisk Literatur i Foreningen, med gratis Adgang for unge Piger ved et Medlem. Disse Møder begyndte Onsdag den 7de December og vexlede nogle Gange med en Aftenunderholdning, hvortil ogsaa Mænd havde Adgang. Aftenunderholdningen bestod i Opførelse af Komedier og Dans bagefter.

En Adresse om gratis Nødtørftsanstalter for Kvinder, i Lighed med hvad der findes for Mænd, rundt omkring i Staden, med Anbefaling af Læger om Nødvendigheden og Hensigtsmæssigheden heraf, som af Foreningens Formand og Fru Meyer var indbragt til Københavns Magistrat og Kommunalbestyrelse, oplæstes ved Mødet.

Den 24dc November holdtes offentligt Møde om Tyendesagen, der fortsattes den 18de December. Et Udvalg nedsattes, og ved Slutningen af Mødet satte Frk. Levyson følgende Resolution under Afstemning: "Forsamlingen henstiller til det nedsatte Udvalg at søge praktiske Midler til Gennemførelse af forøget og fast Fritid, om Undgaaelse af unødvendig Nattevaagen, og i det hele taget en nøjere Fastsættelse af Tyendets og Herskabets Rettigheder og Pligter." Resolutionen vedtoges enstemmig, og Udvalget sendte i Februar et Andragende til Rigsdagen, undertegnet af 60 Læger, om Nødvendigheden af mere tidssvarende sunde Pigekamre, i Anledning af Byggeloven, som var under Behandling i Rigsdagen.

Den 20de Februar afsendte Foreningens Repræsentantskab et Brev til Kvindesagskongressen i Washington, hvortil den havde faaet Indbydelse, med Beklagelse, at det ikke saa sig i Stand til at sende en Repræsentant til Amerika. Tillige sendtes Kv. Fr.s Sang, oversat paa engelsk af Miss Peckover, paa tysk af Fru Fischer Lette, og paa dansk med Musiken til, fuldkomnere udsat for Piano af Holstein i Gotha.

Den 28de Februar afholdt Kv. Fr. et offentligt Protestmøde imod Landstingets Behandling af de paa Rigsdagen forelagte Love om Kvindens Stemmeret. Det gjordes gældende, at vi Kvinder ikke hvile, før vi faa baade den kommunale og den politiske Stemmeret. I April Maaned aabnedes en gratis Syskole for Tjenestepiger, og i Maj gav Modehandlerinde Frk. Hansen paa Vesterbro disse gratis Undervisning i Modepynt. Syskolen, som ophørte i Sommermaanederne, begyndte atter i Oktober, under velvillig Ledelse af Fru Nathalie Larsen, der med stor Dygtighed og Nidkærhed, sammen med Fru Andersen, hjælper de unge Piger med Klipning og Syning af gammelt og nyt Tøj, og giver dem Anvisning paa nyttig Anvendelse af ældre Klædningsstykker.

I Juni Maaned sendte Kv. Fr. en Adresse til Kejserinde Victoria af Tyskland om Fredssagen, som Kejser Friedrich var en Ven af. At Brevet er blevet modtaget af Kejserinden, derfor borger en Skrivelse fra det tyske Overhofmarschallat, at Adressen var overbragt Kejserinden af hendes Kammerherre Grev v. Seckendorff.

Paa Generalforsamlingen i Juni 1888 vedtoges det, at Kv. Fr. skulde lade udgaa et Blad 2 Gange maanedlig, som Organ for Foreningen, med Kvindesagen, Fredssagen og Arbejdersagen paa sit Program, saaledes som "Hvad vi vil" fremtræder, med Fru Johanne Meyer som Redaktør.

I Foraaret er Foreningen kommen i Forbindelse med franske og engelske Kvindeforeninger, foruden de norske, svenske og finske, som alle vare repræsenterede ved det Nordiske Kvindesagsmøde, som Kv. Fr., da D. Kv. afslog at være Medindbyder dertil, alene foranstaltede den 14. 15. og 16. Juli i Kasino. Da denne Kongres, som vi med stor Tilfredsstillelse kunne se tilbage paa, er omtalt tidligere i Hvad vi vil, saa vil jeg ikke komme tilbage dertil, men blot bemærke, at det er min Overbevisning, at denne Kongres har bidraget meget til at bringe Kvindesagen et godt Skridt fremad ved Samarbejdet med de andre Lande. Forberedelsen og Arbejdet for Kongressen har været meget anstrængende og omfattende, hvoraf især Fru Johanne Meyer, som Mødets Sekretær, tog den største Del. Hendes Indsigt og ædle Varme for alt, hvad der rører sig i Samfundet, gjorde hende særlig skikket til at udfylde denne Plads, hvorfor vi skylde hende Tak. Mange andre udmærkede Kvinders Ihærdighed og Opofrelse bidrog til Mødets gode Udfald. Thi ingen, som ikke tidligere har haft med Ordningen af den Slags Møder at gøre. danner sig noget Begreb om, hvilket Arbejde det kræver, og dertil kommer saa endnu Kritikken og Mistænkeliggørelsen hos mange af dem, som med Tvivl ser til. Resolutionerne, som vedtoges de forskellige Mødedage, vil jeg samlede tage med i denne Beretning, da de ikke er trykte tidligere i Hvad vi vil.

Kvindens Valgret, Lørdag Aften den 14de Juli:

”1) Da Kvinden lige saa vel som Manden hører til Folket;

2) Da Kvinden betragtes som ligestillet med Manden, hvor det gælder saa vel Skattepligter som personlige Pligter i offenlig Henseende;

3) Da Kvinden ikke i Følge sin Natur vides at staa tilbage for Manden i Evner til at varetage offentlige Hværv;

4) Da Kvinden har vist særlige Evner ved Børneopdragelse, Sygepleje og andre humane Foretagender, og det derfor er en Selvfølge, at hun faar Bestemmelsesret og Ansvar ved Ordningen af Skolevæsenet, Fattigvæsenet og Omsorgen for de syge;

5) Da Lovgivningen kun ved at yde hende denne Ret kan bøde paa den Uretfærdighed, der vises imod Kvinden, naar hun kun i Pligter, men ikke i Rettigheder stilles lige med Manden for Loven;

6) Da Samfundet ikke har Raad til at undvære Halvdelen af Folkets Deltagelse i Arbejdet for det almene Vel,

saa beslutter Forsamlingen at arbejde for den politiske og kommunale Valgret og Valgbarhed, baade for den gifte og for den ugifte Kvinde.”

Afholdssagen, Søndag Formiddag den 15. Juli:

"Forsamlingen udtaler, at Afholdssagen er et af de vigtigste sociale Spørgsmaal, for hvilke Interessen bør vækkes og vedligeholdes hos Kvinderne."

Arbejderskernes Stilling, Søndag Aften den 15de Juli:

"Forsamlingen udtaler sig 1) for Afskaffelse af alt Børnearbejde i Fabriker, Værksteder o. lign.; 2) for Arbejdstidens Begrænsning ved Lov baade for Kvinder og Mænd; 3) for Kvinders Sammenslutning i Fagforeninger; 4) for Kvinders Adgang til Erhverv paa alle Omraader, og 5) for samme Adgang til erhvervsmæssig Uddannelse for Kvinder som for Mænd."

Fredssagen, Mandag Formiddag den 16de Juli:

"Da Fredssagen og Kvindesagen har det fælles Formaal: at sætte Retten i Magtens Sted, udtaler Forsamlingen, at Fredssagen ogsaa bør være en Kvindesag."

Tillige vil jeg her nævne de forskellige Adresser, Skrivelser og Telegrammer, som blev sendte til Kvindesagsmødet. Madame Maria Martin, Redaktør af La Citoyenne, som udkommer i Paris, Organ for Kvindens Stemmeret, sendte en lang Adresse, der særlig behandler hvert af de Spørgsmaal, som var sat paa Mødets Program. - Ligeledes la Société pour lamélioration du sort de la femme et de la revendication de ses droits, ved Maria Desraismes og Madame Griess-Traut. Ogsaa la Ligue internationale de la Paix et de la Liberté i Geneve sendte særlig Behandling af hvert Spørgsmaal ved Madame Goegg og Charles Lemonnier. Ogsaa the Womens Committee of the international Arbitration and Peace Association i London ved Miss Monica Mongan samt the Official Statement of the international Council i Washington ved Rachel Foster og Matilda Joselyn Gage.

Det er interessant at læse de forskellige Udtalelser om Mødets Program, men da disse ere meget vidtløftige, bliver det for langt at aftrykke dem her.

Liverpools og Birkenheads kvindelige Fredsforening viste Mødet den særlige Opmærksomhed at sende en Skrivelse med Lykønskning paa dansk ved Frances Thompson. Unione Lombarda per la Pace e lArbitrato internazionale i Milano sendte en Skrivelse paa fransk ved Angelo Mazzoleni og Tomaso Vigano. - C. Retnooz, Udgiver af la Revue scientifique des femmes, sendte Numre af Tidsskriftet og en anerkændende Følgeskrivelse til det forestaaende Møde. Madame Isabelle Bogelot Directrice générale for Oeuvre des Liberees de Saint Lazare, sendte et langt og venligt Brev. Ogsaa skrev den meget varme Fredsven, Dr. jur. Michel Revon, Formand for le Comité de Grenoble de la Ligue internationale de la Paix et de la Liberté, og Prof. Salvadori i Lodi, der tillige sendte sit Skrift: la Donna e il Diritto.

Rektor Palmgren fra Stockholm sendte et langt Brev om Samundervisning med Beklagelse af, paa Grund af Sygdom, ikke selv at kunne deltage i Møderne.

De delegerede fra Socialdemokratisk Forbund, som om Søndagen var samlede i Lyngby, sendte om Eftermiddagen, da Arbejdersagen var for paa Kvindesagsmødet, en telegrafisk Hilsen til dette.

Hammarkinds Fredsförening i Sverig sendte følgende Telegram: Eder sträfvan vår sträfvan! Fred, broderskap, likställighet. Måtte gnistan bli en verlden omfattande eld! Sanningen skall slutligen segra. Våra hjertliga helsningar.

Ved en Skovtur, som Kv. Fr. foretog den 9de August, tilbød Formanden at repræsentere Foreningen den 9de September ved Fredskongressen i Neuchâtel. Dette vedtoges med Akklamation, og en af Repræsentantskabet foreslog at sende en telegrafisk Hilsen derned nævnte Dag. Dette skete ogsaa. D. ⁹/₉ Kl. l 1 1/2 om Formiddagen modtog Formanden Telegrammet fra København i Hotel de ville (Raadhuset) i Neuchâtel. Hun læste det op som følger:

Nos salutations cordiales par notre présidente qui nous représente. Vive la paix par la femme pour les ouvriers qui en ont le plus besoin. - Det modtoges med Haandklap af Forsamlingen.

I September har Foreningen faaet Lokale i Kronprinsensgade 13, og Mødedagene ere nu hver 1ste og 3dje Mandag i Maaneden. Da det er af stor Betydning for Kvinden, at hun sætter sig ind i de Spørgsmaal, som angaar Samfundet i dets Helhed, er det besluttet, at den 3dje Mandag skal benyttes til Meddelelser og Oplæsninger om de Forslag, som dels har været for, og som dels blive forelagte i Rigsdagen.

Vi har faaet Løfte fra Rigsdagsmænd om, at de vil komme til Stede og hjælpe os til at faa Indblik i saadanne Sager som: Postloven, Byggeloven, Lærlingeloven, Alderdomsforsørgelsesloven o. fl.

Medens dette trykkes, sættes en social-politisk Skole i Gang, hvor de, som ønske det, mod ringe Godtgørelse, kan tage Del i Kursus om juridiske Spørgsmaal, Ethik, Samfundslære osv.

I September har Fru Johanne Meyer, efter Opfordring, holdt Foredrag om de sociale Spørgsmaal og Kvindesagen fem forskellige Steder i Aarhus- og Horsensegnen. Alle Steder var Møderne stærkt besøgte.

Af ovenstaaende lange Beretning vil det ses, at Kv. Fr. i de tre Aar, den har virket, ved mange udmærkede Mænds og Kvinders Hjælp har nedlagt Sædekorn, som kan spire til gavnlig Fremvæxt. Om de vil bære Frugt, er vanskeligt at sige, men det er vort Haab, at Virksomheden ikke har været forgæves, og at Kv. Fr. maa faa Held til at give sin Skærv til Kvindens Udvikling og Fremgang i aandelig og social Henseende.