Mere om Maden.
Elskværdige Hr. Simon Hamber, de har virkelig alt for ringe Tanker om Deres eget Køn, naar de mener, at dersom Kvinderne kom ud paa Arbejdsmarkedet, da vilde Mændene her som i Syden kun ligge og dovne og lade Kvinderne, som De siger: „ikke alene føde Børnene, men ogsaa gøre alt Arbejdet for at ernære dem.”
Jeg kan forsikre Dem, at hvor meget jeg som ivrig Kvindesagsven har at udsætte paa Mændenes store Egoisme, saa tror jeg dog ikke, de er saa slemme.
Men hvis der nu alligevel skulde findes nogle daarlige, lade Mænd, der vilde handle saaledes, skal alle Kvinder saa af den Grund lukkes inde ved Vugge og ved Gryde, ukendte med alt, hvad der rører sig ude i Samfundet. Tror De virkelig, at Samfundet er bedst tjent med, at Tusinder af Kvinders Arbejdsværdier gaar tabte, fordi de netop ikke passer til det huslige, men maaske sidder inde med store Gaver paa andre Omraader, baade som Haandværkere, Lærere, Læger eller Embedsmænd. De kan dog ikke være blind for, at der baade i Stat og Kommune føles en Mangel af noget. - Mon dette noget ikke kunde være netop de Sjæleevner, som den kvindelige Side repræsenterer i Menneskelivet. Og - ikke sandt? - alle offenlige Samfundsanliggender berører lige saa stærkt Kvinde som Mand i Hjemmene, baade gennem Skolesag, Retsvæsen, Toldvæsen, ikke at tale om Rigsdagslovgivningsarbejdet, vort Krigsvæsen og andre Statssager.
Til Bevis for, at Kvinden er skabt til at lave Mad, fremfører De, at den lille Pige leger med Dukker (Børn) og laver Mad til dem, medens Drengen leger med Træsabel og Papirshjelm. - Bedste Hr. Hamber! - Lad Samfundsforholdene forandre sig saaledes, at det ikke er Drengens Maal at blive Kriger eller den lille Piges eneste Livsmaal at føde Børn og lave Mad, saa forandrer Børnenes Leg sig af sig selv.
Min Ytring om, at alle Kvinder ikke lavede god Mad, misforstod De, som om jeg mente, det var, fordi de ikke havde lært det, hvorimod jeg netop betonede, at Madlavning var en Kunst, som ikke alle Kvinder havde Begavelse for. Det er et Fag som ethvert andet Fag, der kræver baade Begavelse og Lærdom. Og hvorfor skulde Mænd ikke kunne lave Mad? I fyrstelige Huse, til Søs og mange andre Steder findes jo Kokke, som i Dygtighed langt overgaar de kvindelige Kokke, og jeg formoder af den Grund, at de har valgt den Livsstilling, lige saa vel som de ellers selv vælger en Stilling her i Livet. Kvinderne derimod spørges ikke, de har intet Valg uden dette ene at giftes, og saa for Resten begrave deres Evner, hvis de paa nogen Maade er uden for Madlavning eller andet husligt Arbejde.
„For Hjemmets Skyld, for den gode Økonomis Skyld, af hygiejniske Grunde, for god Orden og den gode Tone mellem Mennesker, ønsker jeg Madlavning indført i alle Skoler” - siger De. Jeg deler ikke deres Mening, thi større Misforstaaelse af, hvad der er Økonomi, kan jeg ikke se i vort Samfund end de tusinde smaa Gryder og det evige Roderi i Køkkenerne, naar der i en Haandevending kan i et eneste Køkken laves en meget bedre og billigere Mad til de Tusende Hjem.
Af hygiejniske Grunde ønsker jeg, at Skolebørn faar Kendskab til mangt og meget som Næringsstofternes Værdi og deslige. -
- For den gode Tone mellem Menneskene - ja mellem Ægtefæller, saa finder jeg det langt heldigere, at baade Hustruen og Manden kan nyde Maden hyggeligt sammen, at Konen ikke den halve Tid under Maaltidet er ude i Køkkenet. At Hjemmene derved omstyrtes, kan jeg slet ikke faa ind i mit Hoved. Hjemmet er dog ikke opløst, fordi de forbedrede Maskiner ælter vort Brød, brygger vort Øl, laver vor Fars, vore Pølser o. s. v.
Men tilbage til vort egenlige Emne. Vil De have indført Madlavning paa Skolen, saa vil jeg blot føje en lille Ændring til Deres Forslag, og det er, at ogsaa Drenge lærer Madlavning.
Et er jeg fuldstændig enig med Dem i - Mad skal og bør alle Børn have, hvis Forældrene ikke kan skaffe den, saa maa Kommunen give den.
