« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindevalgretsforeningen

« Se emneord

afholdt et vellykket Møde i Tirsdags i Wittmarcks Lokale. Salen var fyldt indtil Trængsel.


Fru Nørlund, som er Formand i Foreningen, aabnede Mødet. Hr. Lamm var Dirigent.


Fru Berg-Nielsen holdt Indledningsforedraget, som vakte overordenlig Interesse. Foruden hendes klare Syn paa Retfærdigheden over for Kvinden, mærker Tilhørerne ogsaa hendes Hjertes Varme for de smaa Børn og deres fattige Hjem, som hun som Kommunelærerinde har Lejlighed til at lære at kende, og hendes talrige Smaatræk af det virkelige Liv gjorde et gribende Indtryk. Fru


Berg-Nielsen viste, at vi Kvinder har Program, dersom vi fik Stemme.


DHr. Philipsen, Marstrand, Staal og Holst udtalte sig alle med stor Sympati for Kvindens kommunale Valgret, ja Hr. Marstrand var endog saa galant at sige, han ønskede dem ind i Kommunalbestyrelsen, fordi de savnedes der. Dog tilstod han, at det var ham, der var meddelagtig i, at Fordringen var stillet saa beskedent, da han mente, smaa Fremskridt var det heldigste. Det kan jo være, at de ærede Herrer næppe havde været saa beskedne, dersom det havde været deres egen Valgbarhed, de havde skullet udelade.


Forsamlingen havde derefter den Glæde at høre den kvindelige Læge, Frøken Nielsine Nielsen tale. Frøkenen mente ogsaa, det vilde være til stort Gavn, om Kvinderne fik Valgret baade for deres egen og for Samfundets Skyld. For deres egen Skyld, da de vilde føle et større Ansvar, og for Samfundets Skyld for det lidet Kvinden kan yde. „Jeg tror nemlig ikke”, sagde hun, at al Nød og Fattigdom forsvinder, fordi Kvinderne komme ind, ti Mændene vil sikkert lige saa gerne hjælpe Fattigdommen ud af Verden, om de kunde, men jeg tror, at Mændene ser lidt for meget ovenfra, hvorimod jeg tror, at Kvinderne vil gaa mere omkring mellem de smaa og se, hvad der trænges til. Det kan være, at Byen ikke faar det glimrende Udseende, men det kan være, de fattige og smaa faar mere Mad”.


Til Svar paa den Beklagelse, der var blevet udtalt om, at Kvinderne trængte ind paa Arbejdsmarkedet og nedsatte Mændenes Løn, udtalte Frk. Dr. Nielsen, at man dog maatte beregne, at de Kvinder, der altsaa ved at ernære sig selv og deres Familier, baade i intellektuel og i økonomisk Henseende gav deres Arbejdsværdier som en Støtte for Samfundet.


Mødet sluttede med Vedtagelse af en Resolution i Tilslutning til det af Hage, Bing og Trier indbragte Lovforslag om Kvinders kommunale Valgret