« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Rigmor Vigild

« Se emneord

Kjertekredsen

er desværre bleven opløst paa en Generalforsamling i Kredsen. Grun­den er den, at den hidtilværende For­mand, Rigmor Vigild, som siden Kredsens Stiftelse i Begyndelsen af 1909 har ledet den, ikke kunde tage mod Valg igen. Og da Medlemmerne ikke vilde vælge en anden Formand, eller rettere, da ingen af Medlemmer­ne mente at kunne paatage sig For­mandsposten, blev Resultatet altsaa det triste, at Kertekredsen fra 1. Ja­nuar 1918 ikke mere eksisterer.

Vil nogle spørge om Grunden til R. V.s Standpunkt, bliver Svaret det­te: Hovedgrunden er den, at en For­mand, som repræsenterer en Kreds paa under 25 Medlemmer, ikke har lovlig Stemmeret som Tillidsmand ved et Fællesmøde, selv om Praksis ganske vist er, at man ser gennem Fingre med Lovens Ordlyd paa dette Punkt. Derfor ønsker R. V. ikke at være Formand for en Kreds paa 23 Medlemmer, som Kertekredsen des­værre var gaaet ned til.

Nogle Artikler om Sagen, som nægtedes Optagelse her i Bladet, kunde have givet udførligere Forklaring paa Opløsningen, som maaske ogsaa kunde være undgaaet, om Forman­den havde fundet lidt mere Imøde­kommenhed hos Redaktionen, som jo dog her i Bladet har indrømmet, at Ordlyden i den paagældende Lovpa­ragraf burde forandres.       

Men trods R. V.s kraftige Opfordringer til Medlemmerne om at vælge en anden Formand, som med Støtte fra den hidtilværende Formand offi­cielt repræsentere Kredsen, blev den altsaa opløst under Enighed fra Medlemmernes Side.

Kredsen har i sin forholdsvis korte Tilværelse været ret banebrydende paa Egnen, selv om der er daarlig Jordbund for Kvindesagens Ideer. Formanden for Kertekredsen har saaledes stiftet flere Kredse i Omegnen. Kertekredsen har oprettet en Syge­plejeforening i Sognet og ladet en Sygeplejerske uddanne, som har væ­ret og er til megen Gavn, især i de smaa Hjem.

Ved forrige Sogneraadsvalg opstil­lede Kredsen sin egen Liste og fik en Kvinde valgt, ligesom der til Hjælpekassevalg og til Menighedsraadsvalg er opstillet og valgt kvindelige Kan­didater, som sikkert ikke var kom­met ind uden Kredsens Initiativ. Der har været afholdt en Mængde Medlemsmøder, mest i Formandens Hjem, hvor Oplæsning og Samtale om kvindesaglige Emner har fyldt Tiden.

Ved offentlige Møder har vi blandt andre haft den Glæde at høre saa bekendte Personer som f. Eks. Jut­ta Bojsen Møller og

M. Riising Ras­mussen foruden mange andre Kvin­der og Mænd (bl. a. daværende Birke­dommer Esmann, Ejby, nu Esbjerg).

Til de aarlige Fællesmøder har Kredsen oftest været repræsenteret, og den har paa mange Maader søgt at vække Forstaaelse og Interesse for den store Sag, hver lille Kreds ar­bejder for.

Det er med Sorg og Vemod, jeg ser Kredsen forsvinde, og skulde den væk­kes til Live igen med en anden Formand, skal jeg med Glæde træde ind som Medlem her igen. Indtil da vil Aarupkredsen) (stiftet af Kertekred­sen), være saa elskværdig at huse mig som Medlem.

Kerte Skole i Januar 1918.

Rigmor Vigild.

 

P.  S.

Det skal til enhver Tid være mig en Ære og Glæde at give Dansk Kvindesamfund en Haandsrækning, enten med Interpellation, eller andet Arbejde nu ved de forestaaende Valg - eller senere paa anden Maade.

R. V.