"Et Besøg" og "Ogsaa et Besøg"

har fra Mænd fremkaldt et stort Antal Indlæg, som vi desværre ikke kan optage. Dels har de været uforholdsmæssig lange, dels er de gaaede saa dybt ind paa det seksuelle, at de ikke egnede sig for et Blad, som falder i Hvermands Haand, men i ét har alle de ærede Herrer været enige, nemlig, at der ikke kunde tages Hensyn til, hvor mange Børn der sattes ind i Verden, men kun til Ægtefællernes Tilbøjelighed for hinanden.

Ganske vist kan der være Mening i, naar en af Herrerne skriver: „Hvem ved forud, hvor mange Børn man kan forsørge? En Familje kan i en Aarrække, medens de endnu er unge, være fattige, pludselig faar de en Arv, eller deres Stilling forbedres, saa har de Raad til at have mange Børn, saa er de maaske gamle o. s. v., eller de er velhavende i Begyndelsen af deres Ægteskab, bliver siden fattige, og har da allerede mange Børn - hvor er Grænsen?”

Eller naar en anden Herre skriver: ,, Selvformerelsesdriften er en Menneskeheden iboende Kraft, den er Knudepunktet, hvorom alt drejer sig og maa dreje sig, selve Tilværelsens Gaade.” - Men vi vil svare: Er der givet Mennesket Forstand og Vilje, tror vi ogsaa, den maa tages med som en Faktor til at gøre Menneskelivet lykkeligt, og det er ikke og kan aldrig være nogen Lykke at misbruge den ædleste Drift i Livet, nedbryde Hustruens Helbred og sætte talrige smaa Væsener i Verden, hvis hele Liv bliver en Række Lidelser i Sygdom og Nød. Fra alle de ærede Herrers Udtalelser om Ægtemandens Ret til hans kraftige Naturs Tilfredsstillelse som den, der bortkaster Ansvaret over for de kommende Slægter, vender vi os bort med Afsky.

Men mon ikke Hemmeligheden i vor Samfundsulykke er - Prostitutionen! - Havde Drengen eller Ynglingen lært at beherske sig til han var den fuldmodne Mand og lært at forstaa, at kun den naturlige gensidige Tilbøjelighed har Ret i Menneskelivet, saa vilde det ikke vare længe, før de Børn, der sattes i Verden, var udsprungne og fødte i den inderligste Sympati og Kærlighed, og med dem maatte Sandhed og Lykke følge.