« Tilbage til søgeresultaterne

Henny Tscherning

« Se emneord

f. Schultz.

Naar Fru Tscherning paa 40-Aarsdagen for sin Tiltrædelse som Syge­plejerske paa Kommunehospitalet af Hs. M. Kongen blev benaadet med Fortjenstmedaillen i Guld, har det sikkert været en Tilfredsstillelse for Landets Sygeplejerskestand og særlig for den Del af den, der er samlet i Foreningen „Dansk Sygeplejeraad”, at se sin Formand hædret saaledes.

Fru Tscherning har altid været Foregangskvinde, lige fra hun som ung brød med Traditionerne, der ikke fandt det passende, at unge dannede Damer paatog sig Hospitalssygepleje, og til vore Dage, da hun stadig er ivrigt optaget af nye Planer og Forbedringer til Gavn for de Syge og for deres Plejersker.

Stadig er der nye Arbejdsfelter, der skal tages ind, og stadig findes der nye Maader at forbedre Sygeplej­erskernes Uddannelse paa.

Fru Tschernings Arbejde har altid været maalbevidst og utrætteligt. Hin­dringer, af hvilke der har været man­ge, ansporede kun til at sætte dobbelt Kraft ind for at overvinde dem. Ar­bejdet har altid været sagligt, aldrig for egen Ære eller Fordels Skyld.

Naar Fru Tscherning paa For­eningsmøder uddeler Emblemer til de unge Sygeplejersker som Bevis paa, at de har gennemgaaet deres treaarige alsidige Uddannelse og er optagne i „Dansk Sygeplejeraad”, slutter hun altid sine manende Ord til de unge med den Sætning: „Husk nu paa, at Emblemet forpligter.”

Disse Ord er karakteristiske for Fru Tscherning. Ved alt hvad hun gør for at gavne Standen, har hun de Syges Vel for Øje. Ved at højne Stan­den og holde den Idealerne for Øje, tænker hun paa at skaffe Patienterne de bedst mulige Sygeplejersker. Og at god Uddannelse og gode Kaar er et Middel til at forbedre Sygeplejer­skerne, kan vel næppe bestrides.

Endnu er der meget Arbejde tilba­ge at planlægge og udføre for Fru Tscherning, og Foreningens mer end 3000 Sygeplejersker ønsker hende Kraft og Mod til at fortsætte med hendes samfundsnyttige Arbejde.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner