« Tilbage til søgeresultaterne

Pigeskolens Fremtidsbetingelser under den foreslaaede Ordning

Af: Marie Nielsen

« Se emneord

I det Lovforslag angaaende Ord­ningen af den højere Undervisning i Stor-København, som af Regeringen er forelagt Folketinget, nævnes Gymnasie-, Mellem-, Real- og Pigeskoler, og med det sidstnævnte Udtryk me­nes da, ifølge den Forbindelse, hvori det forekommer, Skoler, der ikke har Gymnasieklasser, men slutter med Pigeskoleeksamen; altsaa Pige-Real­skoler. Dog er der næppe nogen Tvivl om, at det stadig er Meningen ogsaa at opretholde rene Pigegymnasier, selv om Tendensen vel nok vil gaa i Retning af at samle Gymnasieklas­serne ved færre Skoler, end for Øjeblikket er Tilfældet, idet flere af Pigegymnasierne er nyoprettede og arbejder med et uforholdsmæssigt lavt Elevtal i Gymnasieklasserne. En­delig er der ogsaa den Mulighed, at Staten eller en eller flere af Kommu­nerne efterhaanden vil omdanne nog­le af Skolerne til Fællesskoler i Lig­hed med, hvad der forefindes i Pro­vinsbyerne.

Den moderne højere Pigeskole er jo i Sammenligning med den tilsva­rende Drengeskole en Nydannelse, der ikke kan føre sine Aner længere tilbage end til midt i 19. Aarh. me­dens f. Eks. Metropolitanskolen har kunnet fejre sit 600-Aars Jubilæum, og Pigeskolen, der i sin nuværende Form skylder en enkelt kraftig Per­sonlighed sin Tilblivelse, har udvik­let sig paa sin stærke Maade og er paa nogle Punkter ret forskellig fra Drengeskolen. Spørgsmaalet bliver da, om disse Ejendommeligheder er af en saadan Værdi for den kvindelige Ungdom, at de bør bevares, og om de i bekræftende Fald vil kunne bevares i Tilfælde af Overgang til Stat og Kommune. Jeg tænker her paa de mere ydre Ejendommeligheder ved Pigeskolens Undervisningsform: Klasseantal, Særeksaminer, Klasselærerindesystem o. l., idet Spørgsmaalet om en Skole kan hævde sit aandelige Særpræg under det Offentlige ligesaa vel kan rejses af Drenge- som af Pi­geskoler, og dette desuden, naar man ser hen til den Drøftelse af Sagen, der hidtil har været fremme, synes at føre til endeløse Diskussioner, selv om det er et Faktum, at mange af de gamle Statsskoler har været i høj Grad præget af Lederens Personlig­hed, og at ikke alle Privatskoler er det.

Den Omstændighed, at 7 af de 10 Skoler, der paa nærværende Tids­punkt har henvendt sig til Folketinget med Anmodning om at maatte forbli­ve private med Statstilskud, er rene Pigeskoler, tyder unægteligt paa, at Ængstelsen er størst fra Pigeskolens Side, og at der altsaa skulde være særlige Vanskeligheder for denne Skoleforms Vedkommende. Imidlertid maa det huskes, at Pigeskolen hidtil udelukkende har været privat, hvorfor Statens og Kommunens Tilbud, der i sig selv er en

Retfærdighedshandling, bevirker Utryghed overfor det nye og ukendte hos mange. Alligevel er der adskillige betydelige Pigesko­ler, som ikke har rejst Indvendinger mod Overtagelsen, og de Argumen­ter, der har været gjort gældende fra de Syvs Side, gaar snarere i Retning af det ovenfor nævnte Krav om pæ­dagogisk Frihed for Lederen og er endvidere dikteret af Frygten for, at den offentlige Skole skal blive konfessionsløs - Spørgsmaal, der er nøjagtig af samme Rækkevidde for Drenge- som for Pigeskolen, hvor­imod der ikke har været talt om Frygt for en Ændring i selve Un­dervisningsformen. Det, der her kun­de være Tale om, er følgende: Medens Drengeskolerne (og Fællessko­lerne) har 5 Underklasser, 4 Mellem­skoleklasser og derover paa en 1-aarig Realklasse eller et 3-aarigt Gymna­sium, bestaar den københavnske Pige­skole af en Barneskole paa 9 Klas­ser og derpaa enten 2 saakaldte Pigeskoleklasser, der afsluttes med Pige­skoleeksamen, eller l Overgangsklasse til Gymnasiet og 3 Gymnasieklas­ser; Pige-Gymnasieskolen har altsaa ialt 13 Klasser mod 12 i Drenge (Fælles)skolen. Spørges der nu, om

det er nødvendigt, eller blot ønskeligt, at denne Ordning bevares, eller om Drengeskolens er at foretrække og­saa for Pigebørn, saa kan dertil, hvad Pigeskoleeksamen angaar, siges, at den er et utvivlsomt Gode, idet den fordrer en langt solidere og fyldigere almindelig Uddannelse end den til­svarende Realeksamen, den nærmer sig ikke saa lidt til den gamle Præ­liminæreksamen, som netop i de sid­ste Aar atter har vundet betydeligt Terræn, og der er maaske netop paa Grund af denne Kendsgerning en Mulighed for at faa Pigeskoleeksa­men overført til de af det Offentlige overtagne Pigeskoler - man kunde i og for sig godt ønske dem overført til Drengeskolen ogsaa - skønt den af Kommissionen udkastede Skole­plan ikke omfatter Pigeskoleklasser. Noget anderledes stiller det sig, hvad Overgangsklassen til Gymnasiet an­gaar. Denne ekstra Klasse medfører, at Gennemsnitsalderen ved Studenter­eksamen bliver 19 Aar for Pigebørn, og det er i Virkeligheden for længe at gaa i Skole. 10. Kl. er indskudt af Hensyn til Pigernes Helbred; men jeg tror, der snarere er opnaaet, at de gaar ud af Skolen med nogle flere po­sitive Kundskaber, end der egentlig fordres, og denne Fordel er næppe stor nok til at opveje Manglerne. For dem, der skal studere videre - og det skal dog nogle - er det uheldigt paa Forhaand at være forsinkede l Aar, og for dem, der betragter Stu­dentereksamen blot som en Afslut­ning paa Skolegangen, er 13 Aar en lang Tid. Man behøver vistnok ikke at frygte Overanstrengelse, fordi Skoletiden gøres l Aar kortere; der er næppe flere overanstrængte Piger i Fællesskolerne end i Pigeskolerne, og efterhaanden som man i disse sidste mere og mere kommer ind paa at lægge noget mindre Vægt paa Petites­serne, end tidligere har været og delvis endnu er almindeligt, vil Pigesko­lens Elever sikkert ogsaa lære at læ­se mere behersket. Og endnu een Ting; naar Skolegangen varer til det fyldte 19. Aar, ofte til det 20., saa kan det ikke undgaas, at Selskabelig­hed, Teatre o. 1. lægger Beslag paa en stor Del af den unge Piges Kræf­ter, og der hører nu engang et ual­mindeligt godt Helbred til at passe Studier og Fornøjelser paa een Gang. Blev Skoletiden l Aar kortere, var der maaske et lille Haab om at formaa Hjemmene til at begrænse Fornøjelserne noget, og den unge Pige vilde lettere finde sig deri, naar det glade Rusaar ikke laa saa langt ude i det fjerne; l Aar er jo nemlig i den Alder en meget lang Tid. - Hvad endelig angaar den for Pigesko­len ejendommelige Anvendelse af Klasselærerinder som „Klassemødre”, er dette Utvivlsomt af saa stor Værdi, i alt Fald i de lavere Klasser, at denne Ordning bør bevares indenfor den offentlige Pigeskole; men dette vil sikkert ogsaa staa i den enkelte Sko­leleders Magt at gennemføre. - Hvis man vilde tænke sig, at Overtagelsen skulde medføre en større Indskrænk­ning i Antallet af de nu eksisterende Pigeskoler til Fordel for Fællessko­len, saa maa det siges, at Stor-København nok kunde behøve flere Fæl­lesskoler end de 2, der nu findes; men paa den anden Side vilde det baade være en stor Ulykke for den kvindelige Ungdom og et stort Tab for Pædagogiken i Almindelighed, hvis den københavnske Pigeskole helt eller for Størstedelen forsvandt; men noget saadant er næppe heller paa Dagsordenen foreløbigt. 6.-2.-1918.

Marie Nielsen,

cand. mag.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder