« Tilbage til søgeresultaterne

Lige Løn for lige Arbejde

« Se emneord

Vi finder følgende Annonce i jydske Blade:

En Plads som Politibetjent her i Byen er ledig fra den 1. April d. A.; den kan søges baade af Kvinder og Mænd, en kvalificeret kvindelig An­søger, vil blive foretrukket.

Den aarlige Løn er: For en Kvinde 1600 Kr., stigende med 50 Kr. hvert 4. Aar indtil 1800 Kr., for en Mand 1800 Kr., stigende med 200 Kr., hvert 4. Aar indtil 2600 Kr. foruden fri Uniform. Der afdrages 5 pCt. af Løn­nen til Pension.

Pladsen besættes af Byraadet efter Politimesterens Indstilling.

Egenhændig skreven Ansøgning, stilet til Byraadet, indeholdende Op­lysninger om tidligere Stillinger, her­under Militærtjeneste og Uddannelse i Kontorarbejde, ledsaget af Daabsat­test, Ædruelighedsattest og Lægeer­klæring, der ikke er over 3 Maaneder gammel, om, at Andrageren er kraf­tig, af godt Helbred og ikke lidende af Tuberkulose i Lunger og Strube­hoved, samt bekræftede Afskrifter af Anbefalinger indsendes her til Konto­ret inden den 1. Marts d. A.

Fredericia Borgmesterkontor, d. 14. Februar 1918.

G. Valentiner-Branth.

 

Ovenstaaende taler for sig selv. Her er ikke en Gang den formildende Om­stændighed tilstede, at det kunde tæn­kes, en Kvinde paa Grund af ringere fysisk Kraft, ikke vilde kunne opfyl­de helt de Fordringer, Stillingen som Politibetjent kræver, - nej, en Kvin­de vilde ovenikøbet blive foretrukket, rimeligvis fordi det Arbejde, som for­dres, bedst kan tænkes udført af en Kvinde - men ikke desto mindre skal hun begynde med en Løn, der er 200 Kr. mindre og slutte med en Løn, der er 800 Kr. mindre end den, en Mand paa samme Plads vil faa. Man søger altsaa ganske Simpelt en billige­re, men fuldt kvalificeret Arbejds­kraft, og Arbejdsgiveren er - det de­mokratiske Byraad i Fredericia!

Vi haaber, at ingen Kvinde vil byde sig til paa disse Betingelser.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder