« Tilbage til søgeresultaterne

Hvad Haanden skriver d. 15. Marts 1918

« Se emneord

Der staar i den nye Grundlovs § 81: alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundet i det almene Vel, skal hæ­ves ved Lov. Haanden er da i sin gode, gamle grundlovmæssige Ret, naar den i Næringslovens § 7 med en kraftig Streg sletter de Undtagelses-tilfælde, hvori en Kvinde skal have lige Adgang med Mænd til Næ­ringsdrift, og i Stedet sætter: Kvin­de skal have lige Adgang med Mandspersoner o. s. v. Hvis man da ikke foretrækker at slette hele § 7, som maaske kunde have sin Beretti­gelse i en Tid, hvor Hustruen efter Loven var umyndig og uden kommu­nale og politiske Borgerrettigheder, men som i vore Dage virker næsten ligesaa forældet som en Paragraf i Chr. V.tes danske Lov. Man læse blot Stk. 3 i samme Paragraf: „At forfærdige Modepynt, Klædningsstyk­ker for Personer af Kvindekønnet og for Drengebørn under 10 Aar, at sy Linnedsyning, Kasketter, Halsbind og deslige skal for Kvinder anses for fri Næring." - En Forretning som Salomon Davidsens f. Eks. skulde altsaa paa Kvindehænder kunde drives uden Borgerskabs Erhvervelse!

Nej, lad kun § 7 helt forsvinde og Betingelserne for Kvindens Erhverv­else af Borgerskab eller Næringsbevis være de samme som fastsatte for Mænd i § 2: Fuldmyndighed, Raadighed over eget Bo, ukrænket Besiddelse af sin borgerlige Ære, mindst 5 Aars Ophold i Landet.

Enhver Kvinde bør med Grundlo­ven i sin Haand protestere imod, at Indgaaelse af Ægteskab for Kvinder kan komme til at betyde, at hun maa opgive den Næringsvej, hun maaske gennem en Aarrække har sat Tid og Kræfter ind paa at oparbejde, og mod, at hun forhindres i som Hustru at bidrage til Familiens Underhold ved at frugtbargøre sine Evner i en Næringsvej, hvortil der kræves Bor­gerskab eller Næringsbevis.

Vi gad se den, som tør paastaa, at Næringslovens Indskrænkninger for gift Kvindes Erhvervsfrihed har de­res Hjemmel i det almene Vel, og, vi forlanger, at § 81 i Grundloven af 1915 sker Fyldest derved, at Næringsloven af 29. December 1857 med Til­læg af 23. Maj 1873 ændret saaledes, at der aabnes Mænd og Kvinder sam­me frie og lige Adgang til at løse Bor­gerskab og Næringsbevis.

Dette er, hvad Haanden skriver d. 28. Febr. 1918.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner