Hverdagstanker.
For kort Tid siden havde jeg Besøg af to københavnske Herrer. Blandt anden Læsning gav jeg dem ogsaa Kvindebladet „Hvad vi vil” til Underholdning, og dermed var vi inde paa Kvindesagsspørgsmaalet. Den ene af Herrerne sagde da blandt andet: Ja, Kvindernes Krav kan være meget berettigede, men de gør sig selv Skade ved deres ivrige Indtrængen i alle Arbejdsfag. De sælger Arbejdet billigere end Manden og trykker Lønnen ned, saa ingen Mand længere bliver i Stand til at forsørge en Kone. Jeg mener nu ogsaa langt fra, at Manden skal dette. Nej, Kvinderne skal kunne forsørge sig selv. Men ikke paa Mandens Bekostning. Det er sandt, at vi gør os selv Skade, naar vi underbyder Manden og bliver hans unaturlige Konkurenter. Det er saa ofte sagt: „Samme Løn for samme Arbejde!” Og jeg vilde ønske, at Kvinderne selv vilde holde sig til dette.
Kvinderne maa blive sig selvbevidste, blive lige saa dygtige som Manden, og da ogsaa vide at forlange samme Pris for Arbejdet som han, saa de ikke paa Arbejdsmarkedet staar som hans underbydende Konkurenter, men som hans Forbundsfæller og Kammerater. Dette sidste gælder i alle Forhold. Det er til Kvindesagens Skade, naar de ikke er fri for stundom at vise lidt Had mod Mændene.
Samfundsforholdene og det Tryk, hvorunder vi som Kvinder lever, ja det er Had værd; men vil vi have dette anderledes, da maa vi slutte os sammen med Mændene og fremfor alt dygtiggøre os selv, oprette, hvad vi har forsømt i vor egen Udvikling, saa vil Mændene snart erkende vore Lighedskrav som berettigede.
Enhver Kvinde eller Mand skal efter min Mening have Lov til at arbejde i hvilket som helst Fag, hvortil den enkelte har mest Lyst og Anlæg, men ellers tror jeg ikke, vi skal kæmpe for den Opfattelse, at der ingen Forskel er paa Mands og Kvindes naturlige Anlæg; thi det tror jeg nu, der er, og særlig da i Haandens Verden. Selv om vi Kvinder faar vore fysiske Kræfter nok saa godt udviklede, vi naar dog ikke Mandens Styrke, hvad der er let for ham, er tit strengt for os. Derfor er der visse Arbejder, som jeg kunde ønske særlig var Kvindens, og der ind under hører ogsaa Madlavning, da jeg tror, det er et Arbejde, som passer for hendes Kræfter og Anlæg.
Og for at de ikke blot skulde udføre dette Arbejde, men ogsaa forstaa det, kunde jeg ønske, at Madlavning blev indført som Skolefag for Piger. Der er sikkert intet Sted, hvor der gaar saa meget til Spilde ved Uforstand som i Husholdningen. De allerfleste Kvinder laver Mad uden at vide, hvad det er, de arbejder med, og forstaar derfor ikke at sætte de forskellige Stoffer sammen, saa den fulde Næringsværdi faas ud deraf i en sund og let fordøjelig Spise. At alle Drenge ogsaa lærer Madlavning, interesserer mig derimod ikke. Det er Uøkonomi med alle de smaa Køkkener og Gryder, og den Tid vil komme, da sligt er en Saga blot men det vil vist vare noget endnu for Landboernes Vedkommende. Og jeg mener nu, man skal lægge sine Kræfter der, hvor man er og hvor der kan udrettes noget i Øjeblikket, saa skrider vi om end langsomt dog fremad. Og det var et uberegneligt Gode, om Kvinderne lærte og studerede Madlavning baade praktisk og theoretisk, før de gav sig af med at styre en Husholdning. Men det er ikke blot for Øjeblikkets, men ogsaa for Kvindernes egen Skyld i Fremtiden, at jeg ønsker dette.
Saa længe Mælkeriet dreves rundt om i Hjemmene, havde mange Kvinder der en Gerning, som passede for deres Kræfter og som var vellønnet; men saa snart det blev en stor Drift og Maskiner og Damp blev taget i Brug, saa sakkede Kvinderne af. Vi fulgte ikke med Udviklingen; men lod Mændene som straks var energiske til at tage fat fortrænge os, lod dem tage de vellønnede Poster fra os, saa vi maatte arbejde som deres underordnede, om vi vilde være der.
Madlavning bliver ogsaa en Gang en stor Drift, men jeg tror ikke, Kvinderne skal ivre for Mændenes, men for deres egen Dygtiggørelse i den Retning, at de ikke ogsaa der en Gang maa vige de bedste Poster og nøjes med de underordnede. Bagefter koster det dobbelt Anstrengelse at vinde frem, saadan som det nu gør det paa Mejeriets Omraade.
Flakkebjerg. Slagelse.
