« Tilbage til søgeresultaterne
Beretning fra D.K.s Fællesmøde den 13. og 14. Juni 1918
Bemærkninger som disse leder os ind paa det store Spørgsmaal, der hedder „Raceforbedring”, som i mange Aar har beskæftiget Verdens mest ansete Videnskabsmænd. Mange af disse har gjort sig til Talsmænd for vidtgaaende Foranstaltninger for at sikre den kommende Slægt, man har søgt at finde Udvej til at forhindre Syfilitikere, tubekuløse, nervesvage, Epileptikere, aandssvage og Alkoholister i at gifte sig og avle Børn.
Taleren fremsætter som sin Stilling overfor dette Spørgsmaal følgende: Den sociale Lovgivnings fortsatte Humanitet maa følges af en skærpet Ædrueligheds- og Ægteskabslovgivning. Man maa i visse Tilfælde overfor aandssvage, visse Epileptikere samt Syfilitikere gaa saa vidt som til at sterilisere de paa gældende. Naturligvis skal her anvendes en ganske overordentlig stor Forsigtighed og alle mulige Hensyn tages til det enkelte Individ, men som det gaar nu, maa Taleren stille sig ved Siden af de mange, der har studeret dette Spørgsmaal, og som er af den Overbevisning, at Tingene gaar paa bedste Beskub uden nogen virkelig gennemgribende Omtanke for kommende Slægter. Man humaniserer ofte overfor den nulevende Slægt paa kommende Slægters Bekostning.
Staten bør paa bedste Maade begunstige Befolkningsforøgelsen og Ægteskabet ved Lettelse af Forsørgerpligten uden dog at fjerne Ansvaret for Børnene. Udvidet social Lovgivning og stigende Humanisering er kun af det gode, naar de følges af fornødne, regulerende og kontrollerende Forholdsregler.
Spørgsmaal af Betydning og Rækkevidde som disse burde ikke drukne i Partipolitikens Kævl. Man burde mødes i forstaaende Samarbejde fra alle Sider. Ikke komme med intetsigende Udflugter for at skaane Pengepungen paa den ene Side, men heller ikke planløst stille Kravene og sjele videre i det gamle usikre Spor paa den anden Side. Vi har Brug for Kvindernes varme Hjerter og den tænkende Mands rolige Omdømme. Det sidste har sat sig ringe Spor hidtil, og Kvinderne er jo først lige begyndt at komme med, men lad det nu gaa fremad: hurtigt men sikkert.
Diskussion.
Den paafølgende Diskussion vil vi muligvis bringe i næste Nummer, og opfordrer forøvrigt interesserede Læsere til at indsende Indlæg, som da vil blive optaget i Nummeret for 15. Juli.
Da Bladet ikke udgaar i August, er der altsaa kun 2 Numre til Optagelse af Indlæg (den 15. og 30. Juli).
Redaktionen.
Fredag den 14. Juni:
Forretningsmøde.
Punkt 10. Lovændring:
Den paa Dagsordenen i Bladet Nr. 10 optrykte Lovændring vedtoges saaledes, at F. U. herefter faar 4 Suppleanter (med Mødepligt og Stemmeret i Stedet for frav. Medlemmer), og saaledes, at de to „løse Mandater” ogsaa faar 2 Suppleanter med samme Ret. (Lovændringen aftrykkes i et kommende Nummer, hvis Pladsen tillader det).
Punkt 11: Valg: Til Medlemmer af Fællesstyrelsen (Forretningsudvalget) valgtes uden skriftlig Afstemning: Julie Arenholt, Agnes Elgstrøm, og Elisa Ussing. Naar Valget foregik ved Kaaring, var det, fordi der kun skulde vælges 3, og fordi Forslag til Kandidater skulde finde Sted Aftenen forud. En eventuel afgiven skriftlig Stemme paa andre end de foreslaaede vilde altsaa intet betyde.
Til Suppleanter til F. U. skulde der vælges 4, men der var kun opslaaet 3, da Christine Møller, Hellerup, og Charlotte Hansen, København, overfor Valgstyrelsen havde trukket deres Kandidatur tilbage. Elisa Petersen hævdede, at Valgstyrelsen ingen Ret har haft til at slette i de indbragte Lister, de paagældende maa derfor betragtes som opslaaede.
Charl. H. trækker overfor Forsamlingen sin Kandidatur tilbage.
Th. Daugaard meddeler paa Valgstyrelsens Vegne, at der muligt her er sket en Formfejl. Vil derfor ogsaa meddele, at
Th. Daugaard var foreslaaet som Kandidat iil Fællesstyrelsen, men slettede sit Navn paa de til Valgstyrelsen indleverede Lister.
Henstiller iøvrigt, at dette Valg, der er foretaget ved Kaaring, ikke tages op igen. Derefter vælges til de fire Suppleantpladser i
F. U.: Assistent i Statsanstalten for Livsforsikring Johanne Jensen med 223 Stemmer, Assistent ved Statsbanerne Anna Westergaard med 222, Formand for Hellerup-Kredsen Christine Møller med 195 og Kommunelærerinde Margrethe Petersen med 191 Stemmer. Til de to Suppleantpladser for de løse Mandater valgtes Astrid Hostrup, Risskov, med 207 Stemmer, Redaktør Rosted, Assens, med 140. Derefter havde Ida Holck, Maribo, 72 Stemmer og Christence Lyngby, Tjæreby, 41 Stemmer.
Udenfor Dagsordenen meddeler Astrid Stampe-Feddersen følgende:
Jeg staar her som menigt Medlem af D. K. De har vist ikke alle i Gaar hørt, at Fru Lemche efter Ordskiftet sagde, at hun ikke længere kunde være Bladets Redaktør. G. Lemche er en Kraft og Personlighed, som D. K. ikke let faar erstattet. Hun arbejder ud af de reneste Motiver med Dygtighed, Intelligens og Kærlighed for D. K.s Sag, uden at bruge D. K. som Trappetrin til noget andet. Hendes Arbejde er saa meget værd, at vi ikke kan undvære hende.
For at De skal forstaa Situationen, maa jeg fortælle Dem, at samtidig trækker Th. Daugaard sig tilbage som Forretningsfører. –
I sin Tid var det mit brændende Ønske, at vi kunde finde en Personlighed, der kunde lede Kontoret; saa var vi saa heldige
at finde Frk. Daugaard, der med enestaaende Dygtighed har organiseret D. K. Hun husker og tænker paa alt og har et stort administrativt Talent.
Jeg er selv syg, i 1917 skrev jeg, at jeg af Helbredshensyn ikke kunde vedblive at være Formand, og hvis Fru Lemche og Frk. Daugaard gaar af, saa gaar jeg af til September 1918.
Jeg har bedt om Ordet, for at Fællesmødet skulde vide alt dette. Jeg indrømmer, at Frk. D. undertiden kan være lidt heftig (Frk. D.: „det indrømmer jeg selv”) og at Fru L. kan skrive lidt skarpt, det er intet mod det store grundlæggende Arbejde, som de har udført. De vil kunne forstaa, hvorfor saa mange har trukket deres Kandidatur tilbage.
Ordstyreren udtaler, at dette er et indre Fællesstyrelsesanliggende, som ikke kan drøftes her.
Th. Daugaard faar dog Lov til at oplyse, at de Forhold, der nødvendiggør hendes Tilbagetræden, indtraf paa et Møde i Fællesstyrelsen den 26. Januar 1918.
Punkt 12: Vinterplaner for Kredsene indlededes af Th. Daugaard, der særligt pegede paa det indadvendte Arbejde, som Kredsene burde tage op i disse Tider, hvor det var saa vanskeligt og dyrt at indforskrive Foredragsholdere til offentlige Møder. Omtalte Arbejdet ved Kursus, den nyoprettede Studiekredsforening, der gerne vilde være behjælpelig med Materiale til Belysning af de mange Spørgsmaal, der maatte tænkes at interessere Kvinderne som kommunale og politiske Borgere.
Der ligger ogsaa praktiske Opgaver rundt om i Landet og venter paa, at interesserede Kvinder skal løse dem. Vil for Byernes Vedkommende pege paa Opførelsen af Centralhuse for enligtstillede Mennesker. Et Selskab med dette Formaal er stiftet i København. Det burde være D. K.s Kredse, der tog et saadant Arbejde op Landet over. - Omtaler en Centralisering af Foredragsvirksomheden, som er under Ventilation; idet forskellige, større Landsorganisationer er traadt sammen for at søge dette Spørgsmaal undersøgt. Kredsene vil antagelig gennem Fællesstyrelsen høre nærmere herom.
I den paafølgende Diskussion, der indskrænkedes stærkt paa Grund af den fremrykkede Tid, deltog Marie Beck, Silkeborg, Marie Kjær, Vraa, Sadelmager Lund, Svendborg, og Gerda Hoffmeyer, Nakskov.
Punkt 13: Udvalget ang. Lærersteder for unge Piger.
Johanne Andersen: Naar jeg i Dag skal fortælle lidt om D. K.s Arbejde for at finde gode Læresteder til unge Kvinder, som søger huslig Uddannelse, saa vil jeg først minde om, at gennem mange Aar havde vi indenfor D. K. et Udvalg for Kvinders Uddannelse til en Husmoders og Mors Gærning. Det var dette Udvalgs Opgave at overveje og undersøge, hvad der kunde gøres for at forbedre Uddannelsen paa dette Omraade, at Uddannelsen til Husmoder- og Modergærningen i al Almindelighed var meget mangelfuld, var man enige om.
Og som et Led i dette Udvalgs Arbejde fremkom Planen om at finde gode, solide Læresteder, Hjem, hvor Husmoderen eller den ledende havde en saadan Uddannelse, at hun i særlig Grad havde Betingelse for at tage en ung Pige i Lære.
Den huslige Uddannelse foregaar altfor meget paa bedste Beskub. Der maa arbejdes hen til, at Husgærning bliver regnet for et Fag - endog et meget vigtigt Fag - der kræver en solid og grundig Uddannelse. I Husholdningsskolerne har vi fortrinlige Fagskoler, men selv om Tilgangen til disse Skoler er stigende, er der vist ingen Tvivl om, at endnu i mange Aar vil de fleste Kvinder søge deres huslige Uddannelse i Hjemmene.
Det har længe været Skik og Brug, naar den unge Pige naaede Skels Aar og Alder, skulde hun ud ½ eller helt Aar som Husholdningselev, og selv om mange unge Piger ad den Vej har høstet nogen Erfaring, saa er det for alt for manges Vedkommende gaaet saadan, at den Tid, de tilbragte som Husholdningselev var - som Lærested betragtet - spildt. Der har været til Tider stærk Efterspørgsel efter Husholdningselever, men i mange Tilfælde bliver Elever kun benyttet som billig Arbejdskraft. Det var med dette Forhold for Øje, at D. K. rejste Spørgsmaalet om gode og solide Læresteder i Husgærning. Vi spørger efter de dygtige Husmødre - helst saadanne, som har faaet en faglig Uddannelse paa Husholdningsskole - eller lignende, og vi opfordrer disse til at aabne deres Hjem som Lærested for unge Piger.
D. K. har igennem sine mange Kursus i Madlavning, Sundhedslære og Ernæringslære søgt at række Kvinderne en hjælpende Haand. Kunde det nu lykkes at finde en hel Stab af vel ordnede og vel ledede Hjem, der vil aabne sig som D. K.s Læresteder i Husgærning og som D. K. trygt kan henvise til, da vil det betyde et Skridt fremad paa Vejen mod en Forbedring af den huslige Uddannelse. Thi selv om den praktiske Opøvelse i huslig Gærning i Hjemmene ikke erstatter den specielle faglige Undervisning, som Husholdningsskolerne kan give, saa har et Hjem den Fordel som Lærested, at her er Teori omsat i Praksis efter Hjemmets Behov. Det er ikke alene Madlavning og Rengøring, jeg her tænker paa, men hvilke udmærkede Betingelser er der ikke for at lære Barnepleje i et Hjem, hvor Børnene plejes og passes forsvarligt.
Med Hensyn til Læretiden, da skal den som Regel vare et Aar. Eleven skal have Ophold i Familjen, Løn efter Aftale, og være villig til at deltage i al huslig Gærning. Det sidste Punkt bliver maaske det sværeste at komme over. Jeg har som Formand i Udvalget ført skritlig Forhandling med mange pladssøgende Elever, men saa snart de hørte, at de skulde deltage i al huslig Gærning - altsaa ogsaa at være udsat for at vaske et Gulv og skruppe en Gryde, saa meddelte de mig, at de desværre ikke kunde modtage Pladsen. Her er noget for Hjemmene at rette. Den unge Pige har lært, at intet nyttigt Arbejde i et Hjem er for simpelt for hende at udføre, det er hende, der skal højne det huslige Arbejde og ikke omvendt.
Naar en Elev antages, faar hun en Dagbog udleveret, som hun skal føre over Arbejdets Udførelse i det Lærested, hun optages. Dagbogen er udarbejdet af Karen Kristensen, Vanløse ved København, som har vist Sagen megen Interesse og hidtil haft 2 af
D. K.s Elever at arbejde med. Det er Meningen med denne Dagbog, at den foruden at vænne Eleven til Orden og Punktlighed, skal være vejledende for D. K. med Hensyn til Lærestedets Værdi som Lærested. Gennem Dagbogen vil det kunne ses, om der er Plan og Orden i Husførelsen.
Dagbogen skal efter endt Læretid fremlægges for D. K. og Eleven faar - ligeledes efter endt Læretid - et Lærebrev af Husmoderen for Dygtighed og Opførsel.
Jeg vil meget anbefale D. K.s Medlemmer at skænke dette Arbejde mere Opmærksomhed end hidtil. Kan vi ikke regne med Medlemmernes Forstaaelse og Interesse for Sagen, kan D. K. ikke løse den. De maa hjælpe os baade at finde Læresteder og Elever. Slaa til Lyd for Tanken paa Deres Egn, og har De Læresteder at anbefale, da meddel det straks til Karen Kristensen, Bogholderallé 48, Vanløse. Adressen findes for Resten under Annoncen om Læresteder i „Kvinden og Samfundet”. Enhver Sag har sine Begyndervanskeligheder at overvinde saadan ogsaa denne Sag, men vi har Tro paa, at Sagen er god, og Vanskelighederne kan overvindes, naar vi hjælper hinanden, og vi er ikke I Tvivl om, at kan det lykkes at faa dette Arbejde i en god Gænge, da vil det komme til at betyde en Forbedring af den huslige Uddannelse.
I Diskussionen deltog B. Berg-Nielsen, der bad Husmødrene forstaa, at der ligger en stor Opgave for dem i at oplære og opdrage vore unge Piger. Hun omtalte den af Undervisningsministeriet nedsatte Kommission, som skal tage Lærerindeuddannelsen op til Drøftelse.
Punkt 14: Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde. Ingen Indbydelse forelaa, og Ingeborg Tolderlund foreslaar derefter paa Fællesstyrelsens Vegne, at man overvejer at holde næste Aars Fællesmøde paa „Nyborg Strand”, hvilket betragtes som vedtaget, saafremt andre Indbydelser ikke i Mellemtiden maa komme til at foreligge.
Punkt 15: Eventuelt Camilla Nielsen og Camilla Persson, København, protesterer kraftigt imod Bladets Omtale af det paatænkte Hittebørnshospital, hvortil Redaktøren svarer, at Artiklen er skreven i Overensstemmelse med de Interviews, som de forskellige ledende Personer har ladet staa udementeret hen i Landets samlede Presse.
Dermed var Arbejdsmøderne forbi.
Nørre Sundby-Kredsen som Vært.
Til Trods for det stormende Vejr havde saa godt som alle de 300 Delegerede vundet over den gyngende Pontonbro og indfundet sig ved de overdaadige Kaffeborde, som den gæstmilde Nørre Sundby-Kreds havde dækket for dem. Her faldt Talerne Slag i Slag, og man forsøgte ærligt og redeligt at byde Vejret Trods ved at lade Mødets første Taler, Julie Arenholt, tale paa Festpladsen i fri Luft. Stormen var dog den stærkeste, den sidste Taler, Gyrithe Lemche, maatte derfor holde sit Foredrag indendørs i en tætpakket Sal med en Stol som improviseret Talerstol. Muligvis vil vi i kommende Numre optrykke disse to Taler.
Man forlod Nr. Sundby-Kredsen med en hjærtelig Tak for fornøjeligt Samvær og med et særligt Hurra for Nr. Sundby-Kredsens nuværende Formand, Ingeborg Bech, og tidligere mangeaarige Formand, Kvindesagens trofaste Ven, Marie Hasselbach.
Fællesspisningen i Haandværkerforeningen.
Det var med fuldt Føje, at der var Røster, der ligefrem protesterede mod det Gæstevenskab, man lod dem blive til Del uden Hensyn til Rationering, Dyrtid o. m. m., men hele det varme Hjærtelag, der laa bagved Aalborg-Kredsens Værtskab, afvæbnede enhver Indvending, og ligesom man med stor Beredvillighed og Forstaaelse vilde have glædedes ved en Rundtenom Fedtebrød, hengav man sig ogsaa, maaske med en, Sandheden tro, nok saa stor Beredvillighed, til Rødspætterne, Kalvestegen og Isen og lod alt vederfares Retfærdighed.
,,Kv. og Samf.” har jo ikke Plads til at referere alle de smukke Ord, der faldt. Vi skal indskrænke os til kun at nævne nogle af Navnene paa Talerne: Byraadsmedlem i Aalborg, Kristine Jensen Storck, Kammerherre, Stiftamtmand Bruun, Apotheker Strøyberg, Næstformand for Haandværkerforeningen, Malermester Lassen, ORS. Astrid Rickmann, Julie Arenholt, Bartholine Jørgensen, Gyrithe Lemche, Astrid Stampe-Feddersen, Redaktør Holt, Statsingeniør Olsen (Dirigent), Th. Daugaard og mange, mange flere. Blandt de Taler, der særlig høstede hjærteligt Bifald, var den for „de Aalborg private Værter”, (ved Birgitte Berg-Nielsen).
Ved dette Fællesmøde som ved alle tidligere rivaliserede de privat indkvarterede Tillidsmænd i høj Grad ved deres Samtaler mellem Møderne; hver paastod, at ingen af de øvrige 294 indkvarterede boede bedre end hun selv. Men den Tillidsmand, der ved Afskeden kunde prale af at hendes Rejsesæk blandt andet indeholdt en Flæskesteg og en Flaske - Akvavit, beholdt for en Stund det sidste Ord og først da en anden fremhævede den egne, lune, naturlige Gæstfrihed, som Jyderne lægger for Dagen, kom man til Enstemmighed. Det er sikkert, at denne Indkvarteringsskat, som det ogsaa blev sagt under Forhandlingerne, er en forældet Form, og det er endnu mere sikkert, at den giver Mødekredsen meget Besvær, men det er ogsaa sikkert, at den giver Anledning til Venskaber for Livet og som oftest er en glimrende Agitation for Kvindesagen.
Løkken ved det mægtige Vesterhav. Allerede straks da Aalborg-Kredsen udsendte sin Indbydelse til Afholdelse af Fællesmødet, indbød Løkken-Kredsen Mødets Deltagere til en Udflugt til Løkken, og som bekendt udstedte Bartholine Jørgensen ogsaa en Indbydelse til Mødedeltagerne til en Vesterhavstur. Kredsen og Barth. Jørgensen havde, da i Forening lagt et Program, som gjorde Dagen til en Festdag, der længe vil mindes blandt Deltagerne. Bartholine Jørgensen havde lejet et Ekstratog, som paa
1 ½ Time førte Deltagerne fra Aalborg til Løkken, hvor Kredsen modtog Gæsterne Kl. 9 ½ med et Musikkorps og en flagsmykket By. I Procession med Banneret i Spidsen begav man sig ned til Badehotellet, hvor Løkken-Kredsen serverede Frokost. Derefter gik man en dejlig Tur (og fik en „velsignet” Bløde) langs Furrebyaa ned til Stranden, hvor Redningsbaaden gik ud under Gæsternes levende Interesse. Kl. 2 var Bartholine Jørgensen Vært ved en Middag paa Badehotellet og Kl. 4,40 returnerede man til Aalborg, efter at adskillige Talere havde udøst deres taknemmelige Hjærter for saavel Løkken-Kredsen som for Bartholine Jørgensen.
Tilbage blev „de Vendelboer som enest ej vilde fly” og for dem og en hel Del af den stedlige Befolkning, opimod 300 Mennesker, talte Gyrithe Lemche ved et Friluftsmøde i Klitterne; derefter fulgte et animeret Kaffebord, hvorefter de nordjydske Kredse fulgtes til Toget, medens enkelte Københavnere, der havde tabt deres Hjerte til Løkken Strand, slog sig til Ro et Par Dage.
Dermed var Programmet for D. K.s 25. Fællesmøde udtømt baade det fornøjelige og ikke fornøjelige. Maatte ogsaa fremtidige Fællesmøder, hvad der end skal times dem, være præget af noget af den Bevidsthed om D. K.s Ansvar overfor overleverede Værdier, som sporedes hos mange af Deltagerne i dette Møde, der alene ved sit Tal kommer til at staa som en Milepæl i D. K.s Historie.
