Proletarkvinden som Hjem- og Industrislavinde

III.

Det er imidlertid ikke alene paa dette Omraade, at det saakaldte Kvindearbejde kunde behøve en grundig Omregulering.

Mange af de Sysler i Hjemmet, som nu fordrer baade Tid og Møje. kunde ved tidssvarende Anordninger spares for de Kvinder, som arbejder i Industriens Tjeneste.

En Del af Kvindens Hjemmesysler har allerede maattet stryge Flag for Storindustrien, f. Eks. Strikning og til Dels Syning. Særlig hvad Strikning angaar, kan man næsten sige, at Storindustrien saa at sige har taget Strikkepindene ud af Hænderne paa Kvinden og sat Maskinerne i Stedet. I Stedet for at strikke Strømper, Trøjer og lignende Sager i haanden, staar Kvinderne nu paa Fabrikerne ved Maskiner og forarbejder disse Sager meget bedre og smukkere end før ved Haandarbejde. I Stedet for, at Husmoderen før maatte forarbejde alt strikket Arbejde til Familjens Medlemmer, køber hun nu disse Sager færdige, og staar sig bedre ved det, da Maskinarbejdet baade er billigere og bedre. Ligeledes har Symaskinen reformeret lidt i Hjemmene. Man bringer sine Klæder og Linned til Systuerne, i Stedet for som før at udføre det hjemme ved Haandarbejde. Og hvad Vævning og Spindning angaar, da er det jo snart en Menneskealder siden, dette fra Hjemmearbejde gik over til fabriksmæssig dreven Storindustri. Det er dette, som burde ske ogsaa paa andre Omraader, vedrørende Kvindens Virksomhed i Hjemmet, og ogsaa sker efterhaanden som Udviklingen skrider frem. Paa Husholdningsvæsenets Omraade kan der naturligvis gøres meget for at spare Kvinderne baade Tid og Arbejde, og derved give hende mere Tid til aandelig Udvikling. Forandringen til det bedre ogsaa i denne Retning vil komme, naar Tiden er moden for deres Gennemførelse, og skulde i Fremtiden munde ud i, at ogsaa Husholdningsvæsenet i en vis Forstand underlægges Storindustrien.

Til Slutning dette angaaende Proletarkvindens Helbredstilstand. Man hører ofte af Personer, som særlig sysselsætter sig med at undersøge Kvindernes fysiske Kræfter, f. Eks. Fabriksinspektører og Læger, omtale i deres statistiske Indberetninger, at de kvindelige Arbejdere ofte under deres Arbejde paa Fabrikerne viser Tegn til legemlig Svaghed og savner Kræfter til at udføre deres Arbejde. Man drager deraf den Slutning, at Kvinderne i Længden er mindre udholdende end de mandlige Arbejdere, og derfor ikke saa godt som disse passer for de Fag, som kræver fysisk Styrke.

Man er imidlertid tilbøjelig til at drage Slutninger, uden først tilstrækkeligt at have undersøgt Aarsagen.

Det er nemlig ikke altid fysisk Styrke Kvinderne mangler, men Sagen er den, at man misbruger den Styrke, de er i Besiddelse af, ved at stille for store Fordringer til den. Paa Grund af deres Stilling i Hjemmet forhindres Kvinderne fra at faa den nødvendige Hvile og Vederkvægelse, og heri ligger sikkert Grunden til den Svaghed, man saa ofte finder hos Arbejderskerne. Ogsaa af denne Grund gælder det derfor om for Proletarkvinden at vinde mere Tid - Tid til at tænke paa sig selv - Tid til Hvile for at samle nye Kræfter, og fremfor alt Tid til at varetage sine egne Interesser i Samfundet.

Men særlig paa dette sidste Omraade er Arbejderklassens Kvinder nok endnu temmelig langt tilbage.

Flertallet af dem slæber endnu taalmodige og stille paa deres dobbelte Aag igennem Livet, i den forkerte og ufornuftige Tro, at det nu en Gang er saa, og derfor ikke kan blive anderledes. Og desto værre findes der altid Folk nok, Bagstrævere kunde man kalde dem, som er villige til at styrke dem i denne Opfattelse. Arbejderkvinderne husker ikke, eller véd maaske ikke, at dette: „det kan ikke være anderledes^”, sagde man ogsaa i sin Tid til de sorte Slaver. Men Befrielsen kom alligevel og Bagstræverne forstummede.

Naar den Tid kommer, at det gaar op for Arbejderklassens Kvinder, at de ikke alene er Slaver, men Slavernes Slaver, kommer ogsaa Befrielsen for dem, men den kommer dog kun gennem egne Anstrængelser. Kvinderne maa lære at forstaa deres Tid og de Samfundsforhold, de lever under, og de maa lære at indse, at det ikke er Manden alene, der skal tænke paa Fremskridt og arbejde for bedre Samfundsforhold.

Ogsaa blandt Kvinderne er Sammenslutning og Organisation nødvendig, deri ligger Midlet til Befrielsen for Slavernes Slaver.