« Tilbage til søgeresultaterne
Diskussionen den 13. Juni
Denne korte Diskussion, som Lndtm. Steinckes Foredrag gav Anledning til paa Mødet i Aalborg, udgik i sidste Nr. paa Grund af Pladsmangel.
I den efterfølgende Diskussion deltog Overretssagfører Astrid Holten-Bechtolsheim, f. Rickmann, der anbefalede, at man kom ind paa at øve større Sparsommelighed og større Nøjsomhed i Hjemmene. Dette vilde ogsaa lette Forsørgerne ganske betydeligt.
Biskop Ludvigs var i alt væsentlig enig med Indlederen og især glad for hans Lovsang over Ægteskabet og Hjemmene. Har set enligtstillede Kvinder tage et heroisk Arbejde op for at opdrage Børnene fornuftigt og godt. Hun burde mødes med Forstaaelse og burde støttes økonomisk. Man burde saaledes sikre hendes Barn Ret til Faderens Navn, hvis hun ønskede dette.
B. Berg-Nielsen: Hjem med de flest mulige Børn er en Lykke, de opdrager paa hinanden. Det er en Rigdom at have Mennesker at holde af. Hvor mange Procent af danske Skatteydere har over 3000 Kr.?
K. K. Steincke: Formentlig 25 pCt. Var kun delvis Tilhænger af et Sparsommelighedssystem, det er en tveægget Dyd. Man vil puge sammen til Børnene. Har ogsaa kendt Tilfælde, hvor enlige Kvinder har taget deres Opgave overordentlig alvorlig, men de Bidrag, der udbetales til den ugifte Moder, maa under større Kontrol. Havde ikke talt om en „gennemgribende Ædruelighedslovgivning", f. Eks. Forbud, saaledes som Biskop Ludvigs aabenbart havde opfattet det. Det er rigtigt, at det er oprørende af en Mand at forlade Moder og Barn, det er godt med saa stor en Sødsken-Barnefædre, naar de er sikker paa, at Barnet er deres, tager deres Ansvar op. De Forhold, hvorunder vor Industribefolkning vokser, rummer ogsaa nogen Undskyldning for en saadan Faders Flugt.
Synes ikke som B. Berg-Nielsen, at det er godt med saa stor en Sødskendeflok som muligt, synes derimod, at saa stor en Børneflok, som en Familie ud fra sin Indtægt og sine Forhold iøvrigt kan magte, er det, man kan kalde godt.
G. Lemche: Indser ikke, hvorfor et Tilskud til alle Forsørgere uanset Stand og Kaar skulde være Fremtidsmusik. Tror Kvinderne er længere fremme, end Taleren anslaar dem til. Har selv foraarsaget et Udvalg nedsat indenfor D. K. overfor dette Spørgsmaal, og er som Formand for det Udvalg glad over det Foredrag, der har været holdt her i Aften. M. H. t. Kontrol med udbetalt Alimentationsbidrag, da var D.K. jo blandt de første, der krævede dette, men den Gang blev der svaret os, at det var for dyrt. Stiller sig skeptisk overfor Sterilisationsmetoden. Det er i hvert Fald et Spørgsmaal, som kræver ganske anden Indsigt og Erfaring i Forholdene, end Nutiden sidder inde med, inden man gør det til Virkelighed.
I Diskussionen deltog endvidere M. Riising-Rasmussen, Odense, Ville Friis, Birkerød, Camilla Nielsen og A. Stampe-Feddersen, Kbhvn., der ønsker Voldsforbrydere steriliserede.
Indlederen svarer til det sidste Spørgsmaal, at Sterilisation paa dette Omraade ikke vilde virke saaledes som tilsigtet.
Julie Arenholt, der ledede Mødet, sluttede dette med under stærkt Bifald at rette en Tak til Taleren for hans Foredrag.
