« Tilbage til søgeresultaterne
Landets første Centralhus for enligtstillede Kvinder
Der er næppe Anledning til i et Blad som „Kv. og Samf.", at paapege de vanskelige - for ikke at sige utaalelige - Boligforhold, under hvilke den selverhvervende Kvinde altid har været henvist til at leve, og som de senere Aars Bolignød baade i større og mindre Byer kun har forværret paa den Maade, at det, der var daarligt, nu ogsaa blev vanvittig dyrt, hvis det overhovedet var til at faa. -
Lad os springe det over og paa Stedet tage en forfriskende Dukkert i det, der en Gang var en skøn Idé, men som nu er det nærmeste ved at blive til Virkelighed, som det nogensinde har været her i Landet.
- - -
„Skæbnen kommer, naar man mindst det venter". Den Idé, der hed: et Centralhus for enligtstillede Mennesker og som - efter i aarevis at være talt for døve Øren, selv der hvor man med Rette kunde vente at finde Forstaaelse - var krøbet i Skjul for at samle Kræfter til et nyt Fremstød, mødte uventet sin Skæbne paa en halvmørk men foraarssvanger Martsdag 1918.
Dette Skæbnemøde satte sin første som de senere Aars Bolignød kun Knop den 22. April 1918 paa selve den Dag, da danske Kvinder for første Gang benyttede deres politiske Valgret. Paa denne Dag stiftedes i København „Komitéen til Opførelse af Boliger for enligtstillede Kvinder". Medlemmer af Komitéen var: Grosserer Thora A. Davidsen, Hoffotograf Julie Laurberg og undertegnede.
Komitéens Opgave var ingenlunde let, og det er næppe troligt, at den overhovedet nogensinde var kommen til at udrette andet end lige netop at danne sig, hvis ikke den havde haft det Held at komme i Samarbejde med Hr. Arkitekt Joh. Strøm-Teisen og, Direktør for danske Grundejeres Brandforsikring, Sagfører F. C. Boldsen, rimeligvis de eneste Mænd i København, der kunde løse Spørgsmaalet, saaledes som Forholdene laa.
Takket være disse to ligesaa interesserede som energiske og formaaende Hjælpere kan Komitéen, der i Mellemtiden under Navn af „Kvindernes Boligselskab" har konstitueret sig som Byggeforening uden solidarisk Hæftelse for Medlemmerne, nu fremlægge et foreløbigt Resultat af sit Arbejde.
Grunden.
Selskabet har erhvervet en Grund paa ca. 4,900 Kvadratalen. Den ligger med Facade mod Østerbrogade og Erlandsensgade, Nord for Husarkasernen paa Østerfælled, og her er det Meningen at opføre et Centralhus for enligtstillede fortrinsvis selverhvervende Kvinder.
Den økonomiske Ordning.
Københavns Kommune, der har solgt Selskabet den ovenfor nævnte Grund for 30 Kr. pr. Kv. AL, vil derhos yde de sædvanlige Skattelempelser i 10 Aar og endvidere Tilskud 10 pCt. af Ejendomsskyldværdien under Forudsætning af, at der ydes samme Støtte fra Staten*).
*) I Henh. t. Lov af 5. Febr. 1918.
Endvidere vil Kommunen garantere for det Beløb, som ikke kan laanes i Førsteprioritet, som et samlet Laan, der forventes at kunne opnaas i en Sparekasse som et Laan mod kommunal Garanti, og under en Forhandling med Sparekassen for København og Omegn, repræsenteret ved Bestyrelsesraadets Formand Overretssagfører Axel Bang, har denne vist Sagen særdeles velvillig og forstaaende Interesse og tilsagt sin Medvirkning til en ogsaa for Boligselskabet fordelagtig Prioritering.
Iøvrigt baseres Foretagendet, der er kalkuleret til en samlet Bekostning af 1,148,000 Kr., paa Grundfond af 100,000 Kr., som Privatbanken i Erkendelse af Sagens Betydning for Samfundet beredvilligt har stillet til Raadighed med sidste Plads i Prioritetsrækken. Det er iøvrigt Maalet, at Husets fremtidige kvindelige Beboere saa vidt muligt hver bliver Ejer af en Andel af denne Grundfond samtidig med, at de opnaar Brugsret til en Lejlighed.
Husets Indre.
Huset vil rumme ca. 135 Stkr. „Enkeltværelser med Bekvemmeligheder", 5 Stkr. 2-Værelsers og 10 Ateliers for kvindelige Kunstnere.
Værelserne bliver efter det foreløbige Overslag, som imidlertid for Tiden er under Revision, efter at Planen er undergiven nogle Ændringer, 6 X 7, 7 X 7 og 7 X 8 Al store; hertil kommer en Del større og mindre, bekvemt indrettede og vel anbragte, Rum; nemlig: en rummelig Bue-Nische til Sengeplads med direkte Lys- og Lufttilførsel, et kombineret Paaklædnings- og Toiletterum med Styrtebad, fast Haandvask og faste Skabe, en lille Entre og et „Tekøkken", d. v. s. et Rum med Gasapparat, Vask og fornødne faste Skabe o. s. v.
Der findes tre forskellige Typer til forskellige Priser. De to billigste gengives her. Den 3. og dyreste har kun de Fortrin frem for disse to, at den er større og har sit eget W. C., medens Brusebad og centraltbeliggende W. C. er fælles for 2-3 af de billigere Typer.
Indgangen til Lejlighederne sker fra lyse brede Korridorer med Døre til hver Side, og hele Idéen gaar ud paa at gøre hver Lejlighed til et af de andre fuldstændigt uafhængigt, praktisk indrettet Hjem, som i sin Lidenhed kan danne en hyggelig Ramme om sin Ejer. Al Art af Stiftelsespræg und-gaas, og kun det er fælles med de andre Hjem i Huset som Erfaringen og Forholdene anbefaler til Fællesskab.
Foruden Fællesskabet ved Centralvarme, elektrisk Lys, og W. C.-Anlæg har man tænkt sig helt eller delvis Fællesskab paa andre enkelte Omraader. l
Madspørgsmaalet.
Hvem, der i aarevis Dag ind og Dag ud har spist ved fremmed Bord, vil vide, hvad det derfor betyder for Beboerne i det nye Centralhus, at de kan komme til at spise deres Maaltider ved eget Bord i deres egen Stue ved deres egen rene Dug med deres egen, af deres private Smag prægede, Service. -
I Kælderen indrettes et „Middags-køkken", dvs. et Køkken, der mod en rimelig Betaling leverer Middagsmad til de af Beboerne i Huset og det omliggende Kvarter, der ønsker det.
l Forbindelse med Køkkenet ligger en. Spisesal for de Kunder som foretrækker at spise Maden paa Stedet, og til Brug for dem, der foretrækker at nyde Maden i egne Omgivelser, indrettes bekvemt beliggende Madelevatorer, hvor man efter et Signal fra Køkkenet til ens Stue kan gaa hen og hente sin Mad varm og net anrettet i en til Brugen komponeret appetitlig „Madbakke", hvis Anretnings-Service gaar ned igen til Opvask, medens Beboeren selv ved sin lyse „fire-clay"-Vask -efter endt Maaltid skyller sit personlige Service af for derefter selv at brygge sin Kaffe (naar hun har noget) og sætte sig med sin Avis og nyde sin Middagshvile i sit eget Hjem.
Hvilket forskelligt Billede fra den Virkelighed, i hvilken den sparsomt betalte selverhvervende Kvinde nu bevæger sig, naar hun skal indtage det Maaltid, der maaske i Hjemmet i hendes Barndom og vegeterende Ungdom var Dagens hyggeligste, men som siden hun blev et nyttigt erhvervende Menneske i Samfundet, er bleven et nødvendigt Onde, som skal overstaas hurtigt muligt, fordi ingen har tænkt paa at organisere og indrette Boliger og Forhold med hendes og ligestilledes Behov for Øje.
Mulig vil man ogsaa kunne faa „fuld Kost" fra Køkkenet, men det forudsættes, at de fleste af Beboerne er saaledes stillede, at de selv ønsker at sørge for den „tørre Kost".
Gennem Køkkenet skulde man ogsaa til Dagen efter kunne bestille sit Morgenbrød, Mælk o. 1., som saa bringes til hver enkelts Dør.
Rengøring.
Det vi muligvis kunne indrettes saaledes, at Beboerne kan abonnere paa Rengøring, hvis de har Raad til det og ikke ønsker selv at udføre dette Arbejde, der med de forskellige Bekvemmeligheder, der indrettes, skulde synes overkommeligt for ethvert raskt Menneske.
Sammen med Rengøring hænger Spørgsmaalet om Fjernelse af Affald. - Dette bliver jo kun „tørt" (Papir, visne Blomster, Klude o. l.), - En fælles Affaldskanal, centralt beliggende, er tænkt som Løsningen i et Hus af denne Art. –
Vask.
Der indrettes naturligvis Vaske-, Tørre- Rulle-, og Strygestuer. Beboerne kan altsaa have deres egen Kone til Vask fremfor at levere Tøjet ud, noget mange sikkert vil paaskønne.
Portner.
I en Portnerloge lige ved Husets eneste til daglig farbare Indgang kan der afleveres Besked, Pakker o. 1. til Beboerne, der tillige hver faar sin Box til Nøgle, saaledes at Portneren altid kan kontrollere om den, en eventuel Besøgende ønsker at træffe, er hjemme, inden vedkommende faar Adgang til Huset. -
Det trænger næppe til mange Forklaringer, at man i et Hus af denne Art skylder at tage visse Hensyn, hvis den sikre Følelse af et Hjem med et Hjems Garanti skal kunne opretholdes.
„Foden under eget Bord" er det, ethvert Menneske, ogsaa en enligtstillet, selverhvervende Kvinde, trænger til og længes efter.
Under vore hidtilværende Pensionats- og Lejeværelsesforhold med deres mange Skavanker, har det været vanskeligt for ikke at sige umuligt for de fleste enligtstillede Mennesker, Mænd og Kvinder, at opnaa den Art af Hjemmehygge, som har blivende Værdi.
Der er ingen Tvivl om, at ordnede Boligforhold i høj Grad er betingende for Værdien af det Arbejde, en betalt Arbejder udretter paa sin Arbejdsplads. Man henter sig Styrke og Kræfter i et vel indrettet Hjem, hvor lille og beskedent dette end er, men sætter Kræfter til ved at tilbringe sin Hviledag og Fritid i uordnede og utilfredsstillende Forhold. -
Hvor taalmodig har ikke den enligtstillede Stand været. Hvor har den ikke i aarevis navnlig i Hovedstaden som Logerende hos Familier trofast betalt Huslejen for disse og siddet paa sin beskedne Pind, medens Familien har nydt hele Fordelen ved Hjemmets øvrige Indretninger og alene har haft hele Følelsen af at være i et Hjem.
Kvindernes Boligselskab, der ingenlunde er blind for, at der er de Befolkningslag, (nemlig Familier med Børn, for hvem Boligforholdene sikkert er endnu værre omend paa en anden Maade), ser med Interesse paa ethvert Forsøg, der gøres for at afhjælpe Nøden ogsaa i den Retning, men vor Opgave har været at søge at bryde den første Breche i Muren til en Reform paa vort Boligvæsens Omraade for den enligtstillede Stand og den Del af den, der staar os nærmest, nemlig Kvinderne, som vel ogsaa kan siges at behøve Hjælpen mere end de enligtstillede Mænd, for det første, fordi deres Tal er større end Mændenes og de Pengesummer, de raader over, oftest mindre.
Vi har med andre Ord villet bygge et Mønsterhus, fri for alle unødvendige, kostbare Paahæng, og som en god Vejleder for fremtidige Operationer paa dette Felt.
Maatte Forsøget lykkes for os!
