« Tilbage til søgeresultaterne
Fynske Kvinders Bautasten
Fynske Kvinder rejser en Bautasten paa Fyns højeste Punkt, Frøbjerg Bavnehøj til Ære for den Grundlov, der giver Kvinderne Statsborgerret, og som nu endelig i dette Aar er traadt ud i Livet.
Dansk Kvindesamfunds fynske Distrikt, der har foretaget Indsamlingen til Stenen, lader afholde et stort Folkemøde samme Steds Søndag den 25. August, ved hvilken Lejlighed Stenen afsløres.
Som Talere kommer til Stede: Forfatterinden Gyrithe Lemche, Statsminister Zahle og Folketingsmand Klaus Berntsen.
Alle er velkomne.
Nærmere Program vil foreligge i næste Nr. af „Kvinden og Samfundet".