Kvindelig Læseforening.

Denne, ubestridelig den største idet den tæller 893 Medlemmer af vore Kvindeforeninger, har sine hyggelige og elegante Lokaler i Goldschmidts Gaard, Nr. 10 paa Amagertorv, midt paa Strøget. Den ligger der i Byens Centrum saa inderligt bekvemt for enhver, der har Lyst at titte op en lille Stund for at se i en Avis eller slaa op i en eller anden Haandbog, som egne Midler ikke tillader at købe, eller som i den lune og komfortable Salon vil have sig en lille Passiar med Venner og Bekendte, eller som maaske har nogle Timer tilovers og vil tilbringe disse i en af de hyggelige Læsesale, sættende sig mageligt tilrette i en Hjørnesofa eller en blød Lænestol og læse den nyeste Roman.

„Kvindelig Læseforening” begyndte i Oktober 1872 sin Virksomhed og fæstede første Gang Bo i Sparekassens Gaard, Niels Hemmingsensgade.

En begavet Dame, Frøken Sofie Petersen, var den, der først undfangede Ideen, og hurtigt traadte nu en Kreds af Kvinder sammen, debatterede Sagen og bragte Ideen til Udførelse.

De første Aar førte Foreningen en lidt urolig Tilværelse, idet den søgte Bolig forskellige Steder, indtil den omsider atter havnede i Sparekassens Gaard, hvor den nu voksede sig saa stor og stærk, at den for fire Aar siden kunde leje den elegante Lejlighed, den nu sidder inde med.

Dette sidste var dog navnlig den 10-aarige geniale Formands, Frøken Goldschmidts Værk; hendes Broder omfatter, man tør vel tro, for hendes Skyld, Foreningen med varm Interesse og muliggør derved denne at bebo den store elegante Lejlighed, idet den kun giver en forholdsvis moderat Leje.

Blandt de Kvinder, som stiftede Foreningen, nævnes Professorinde Rovsing, født Schak, der indtil sin Død for nogle faa Aar siden, ja, ogsaa efter denne, idet hun skænkede Foreningen et større Legat, elskede denne Forening og forstod at samle de Unge omkring sig, livlig og varmhjertet som hun var. Dernæst Professorinde Ch. Klein, der var Foreningens første Formand og stadig har fulgt den med Kærlighed, med Raad og Daad.

„Kvindelig Læseforening” stiftedes med det Formaal som der staar i Lovene at bidrage til Oplysningens Fremme ved at give de Kvinder, der føler Trang til aandelig Udvikling, Lejlighed til at naa denne gennem en let og billig Adgang til gode danske og til Dels udenlandske Bøger, Tidsskrifter og Blade.

Det aarlige Kontingent er 10 Kr. med Hjemlaan, to Bøger ad Gangen, og disse kan byttes saa tit, det ønskes, i Tiderne fra 113 og 69. Uden Hjemlaan er Aarskontingentet 6 Kr. Kvartalsvis lidt dyrere, og Fremmede kan for l Kr. faa Adgang til Læsesalene med Hjemlaan i 3 Uger. Selvfølgelig maa saavel Medlemmer som Fremmede indføres ved et Medlem, eller ogsaa legitimere sig for Bestyrerinden, der altid er til Stede fra 11 3.

Bogudlaanet har i det sidst forløbne Aar, som der blev oplyst paa Generalforsamlingen den 24. dennes, været 35,435 Bind. Bibliotheket bestaar af henved 12,000 Bind, og der holdes 26 Tidsskrifter og 39 Blade, dels danske, dels udenlandske. De nye Bøger ligger 3 Maaneder paa Læsesalene, før de gaar over til Udlaan, og af de mest læste købes der endogsaa indtil 5 Eksemplarer.

Foreningen er bleven testamenteret nogle Legater til Fripladser, hvoraf der haves adskillige, navnlig for kvindelige Studerende, og den har desuden en aarlig Statsunderstøttelse af 1,000 Kr.

Den nuværende Formand er Frøken Sofie Alberti, der har gode Forudsætninger til at træde i sin dygtige Forgængerindes Spor, ligesom hun ogsaa i den Tid, hun har indtaget denne Plads, nemlig i det sidste Aar, siden Frøken Ragnhild Goldschmidts Død, har vidst at gøre sig afholdt i en vid Kreds af Foreningens Medlemmer, idet hun ved en sjælden Humanitet og Elskværdighed har forstaaet at imødekomme de forskellige Krav.

Fra „Kvindelig Læseforening” udgik først Tanken om at danne „Kvindelig Fremskridsforening”, idet yngre radikale Medlemmer sluttede sig sammen og dannede denne Forening, der dog ikke i sin Væren er bleven ganske det samme, som den i sin Vorden var bestemt til.

„Kvindelig Læseforening” er værd at kende, og den bør kendes og søges af enhver, der har Interesse for at følge med i Tiden og hvis Formuesvilkaar tillader denne aarlige Udgift.

Det er den af vore Kvindeforeninger, der er størst og som huser de mest uensartede Elementer indenfor sine Vægge, men den fortjener tillige i endnu højere Grad, end Tilfældet er, at blive Centret, hvor Kvinder kan samle sig og diskutere, naar de af forskellige Grunde ikke kan deltage i den Grad, som ønskeligt var, i det egenlige Foreningsliv.

„Kvindelig Læseforening” bør kendes af enhver.