Kvinder som Mejeribestyrere.

Karl Fred. Jensens Navn har hidtil haft en særlig god Klang blandt Kvinderne. Han har jo saa ofte talt vor Sag og slaaet et Slag for vor Ligeberettigelse med Manden. Derfor var det ogsaa ham, Kvinderne nu henvendte sig til om Raad og Hjælp. Men jeg tror, hans Svar her i Kvindebladet har været en Skuffelse for mange flere end de, der personligt har henvendt sig til ham. Det forekommer mig ikke, at hans Svar er et Raad til en ham fuldt ud jævnbyrdig Kammerat. Nej desværre, ogsaa han vil nok nu til at være vor Formynder, og til at sætte Grænsepæle, indenfor hvis Omraade vi har at holde os. Jeg tvivler ikke paa, at han i Grunden mener Kvinderne det godt; men jeg synes nok, han er for omhyggelig for os, og at hele Artiklen vidner om, at han kun har ringe Tro paa Kvindernes Kræfter, saavel fysiske som aandelige.

Som Mejeribestyrer har man mange forskellige Folk at tumle med, siger K. F. J. Og dette tror han nu slet ikke, Kvinderne har Evner til. Men hvorfor ikke? Jeg antager da ikke, det er ret ofte, dHrr. Mejeribestyrere benytter fysiske Kræfter for at skaffe sig Respekt. I al Fald tror jeg ikke, den Slags Myndighed er meget værd. Nej, naar blot Kvinden er sig selvbevidst, véd, at hun baade er og skal være den, der styrer og staar til Ansvar for det hele, da vil hun optræde med Bestemthed i alle Forhold, og hun vil da forstaa at skaffe sig al den Avtoritet, der er nødvendig. At dette skulde være særlig vanskeligt inden for Mejeriets Omraade, hvor det i Reglen er Lærlinge eller unge fremadstræbende Mennesker, vi har med at gøre, det forstaar jeg ikke. At Agtelsen for Kvinden i Almindelighed ikke er meget udviklet, skal K. F. J. have Ret i. Men vi maa tiltvinge os den her som i alle Stillinger, der er ikke andet at gøre. Ved at pakke sammen og gaa vor Vej, tror jeg ikke, vi vinder den.

Hvad Kvindernes fysiske Kræfter angaar, da er det jo sikkert nok, at vi ikke er saa stærke som Mændene. Men Øvelse og Vanen er det halve Arbejde, og jo mere Kræfterne benyttes, des mere udviklende. Jeg har ofte set Kvinder i Mejeriet magte det, Mændene ikke kunde, naar de begyndte. Men hvor mange af dHrr. Bestyrere gaar selv og slæber paa de tungeste Ting i Mejeriet, stundom overlades dette til den kvindelige Elev eller Mejersken, og hun magter ret vel en Drittel. At lære Mejeriet eller være Mejerske hos Bestyreren kan være strengt nok stundom; men har vi først naaet frem til de overordnede Pladser, saa behøver vi ikke altid at slæbe alene, naar vi har flere til at hjælpe os.

Det er min - jeg turde sige - lange Erfaring, at det gaar bedst, hvor baade Kvinder og Mænd arbejder sammen.

Jeg tror neppe der er noget Omraade, hvor Kvinderne har gjort sig saa fortjente, som netop paa Mejeriets. Det er dem, der fra først af har skaffet det danske Smør sit Ry paa Markedet. Og saa skulde vi nu, ledsaget af et medlidende: ubrugelig - forlade Skuepladsen. Dette turde dog være en vel overilet Beslutning. Naar Kvinden daglig viser, at hun ikke blot er i Stand til at skaffe det Mejeri, hun bestyrer, den højeste Pris for Smørret, men ogsaa skaffer Andelshaverne fuldt saa stort et Nettoudbytte som Mejeristerne, saa synes det mig hun udfylder sin Plads tilstrækkeligt. De Besværligheder, hun har at overvinde fordi hun er Kvinde, vil møde hende i alle Forhold. Og intet er mere udviklende end netop dette, at maatte kæmpe sig frem. Men lad Kvinderne selv afgøre, hvor de vil tage fat. Hvad mon Mændene vilde sige til, om vi talte til dem paa den Maade: Nej, grib I ikke ind i dette eller hint Fag, ti det vil volde Eder alt for meget Bryderi.

Jeg skal være den første til at indrømme, at vor Dragt er upraktisk og uheldig; men at K. F. Jensens Omhu for os er vel overdreven, synes jeg fremgaar af, at man sjælden eller aldrig hører om Ulykker af denne Aarsag. Og hellere end at raade Kvinderne til helt at opgive Forretningen, vil jeg raade dem til at blive enige om at klæde sig paa en mere fornuftig Maade. Dette burde snart alle Kvinder være naaet frem til, at turde bryde med Fordommene.

Jeg vil ikke raade andre Kvinder til at lære Mejeriet end de, der har særlig Lyst og Anlæg i den Retning. Og til dem vil jeg sige: Begynd ikke paa det uden med det Maal for Øje at naa frem til en Bestyrerplads, og lær saa Faget tilgavns. Lær det baade praktisk og teoretisk, besøg en Mælkeriskole; der kan jo godt faas Amtsunderstøttelse.

Kvinden maa dygtiggøre sig, saa hun fuldtud staar paa Højde med Manden, og saa endelig forlange lige saa meget for sit Arbejde som ham. Vi maa ikke trykke Lønnen yderligere ned, men tvertimod være med til at hævde Arbejdets Værd.

Katrine Pedersen,

Mejeribestyrer,

Flakkebjerg.