« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes skal D. K. i Fremtiden gøre Kvinde-Valgretten frugtbringende for Kvindesagen?
Det var mig en Sorg, at jeg af flere Grunde var absolut forhindret i at være til Stede paa „Kvindernes Rigsdag” i Aalborg, og dobbelt ked af det blev jeg, da jeg erfarede Mødets Forløb. Som en af de mest ,,skyldige” burde jeg have været til Stede og taget min Del af Kløene for „Fredericiataktiken”, ikke fordi Jeg mener Afstraffelsen var fortjent, men fordi der saa havde været Anledning til ogsaa for mig at være med i de mundtlige Forhandlinger om D. K.s .Fremgangsmaade ved dette Valg og D. K.s fremtidige Arbejde, men da dette ikke kunde lade sig gøre, er jeg G. Lemche taknemmelig for, at hun her i Bladet har genoptaget Forhandlingerne om dette vigtige Spørgsmaal.
For mig staar det saadan, at den store Forskel, der er paa det forholdsvise Antal af kvindelige Repræsentanter i Folketing og Landsting er en Kendsgerning, der ikke maa overses og som maa sættes i Forbindelse med det mindre og større Arbejde, D. K. har gjort henholdsvis ved Folketings- og Landstingsvalgene.
I Folketinget oprettedes der, samtidig med at Vælgernes Antal blev mere end fordoblet, 26 nye Mandater, af dem fik Kvinderne de 4, i Landstinget forøgedes Medlemmernes Antal ogsaa, dog kun med 6, og disse 6 faldt paa de landstingsvalgte Medlemmer, paa hvis Valg de kvindelige Vælgere denne Gang selvfølgelig ingen Indflydelse kunde have, og dog fik Kvinderne her 5. Repræsentanter, 5 af de 52 folkevalgte, 4 af 140 i Folketinget = 1/30. 5 af 52 i Landstinget = 5/52 eller mere end en 3 Gange saa stor Repræsentation i Landstinget som i Folketinget, det blev det talmæssige Resultat for kvinderne.
Hvad gjorde nu D, K. i Anledning af Folketingsvalgene?
D. K. „opfordrede ved en Skrivelse alle Partiernes Hovedstyrelser til at opstille Kvinder til Folketingsvalgene” for at bruge Fru Stampe-Feddersens Ord fra Aalborgmødet.
Hvad gjorde D. K. i Anledning af Landstingsvalgene?
D. K. tilrettelagde et Samarbejde mellem D. K.s Repræsentanter og de politiske Organisationer hele Landet over. Dette Samarbejde har efter min Mening baaret saa gode Frugter, at det ad Aare bør fortsættes og uddybes. Saa længe vi er henvist til at gøre vor Indflydelse gældende ved Hjælp af de ufuldkomne Valgmaader, der foreløbig staar til Raadighed, ser jeg ingen bedre Fremgangsmaade end denne, at Kvinderne mødes paa neutral Grund for der at enes om de Opgaver, de ønsker løst, og er man saa kommen til Enighed om Maalet, maa hver kunne gaa til sin politiske Organisation for der at gøre det praktiske Arbejde for Sagens Gennemførelse saa godt, som det kan lade sig gøre. - Det var denne Arbejdsmetode, denne Taktik, om man vil, Fredericiamødets Deltagere samledes om, og det er den, der har baaret den rigeste Frugt. Jo flere kvindesagsinteresserede Kvinder, der kommer med i de politiske Organisationers Arbejde, jo mere Haab er der om at faa dem valgt ind der, hvor de afgørende Beslutninger skal tages.
At det Forslag, som foraarsagede Fredericiamødet, havde sine svage Punkter, skal jeg være den sidste til at benægte, selv om jeg finder, at Elisa Petersens „Skavanker” brugt i denne Forbindelse er et noget stærkt Udtryk, tilmed da hun slet ingen saadanne paaviser. Men nok om det. Jeg tror, vi er mange, der har været enige om, at G. Lemcke har Ret, naar hun i sin Artikel i forrige Nr. som saa ofte før slaar til Lyd for, at den Retning D.K. fulgte ved sit „Landstingsarbejde” er den rette, og at det er den, vi maa og bør følge i Fremtiden. Kun maa der – det har jeg sagt ved mange Lejligheder og det gentager jeg her – ske den Forandring at Kvinderne i dette D.K.s Samarbejde, med Partierne maa blive mere og mere aktive, samtidig med at de i stedse mindre Grad appellerer til Mændenes Assistance.
Men for at dette Arbejde kan blive saa virkningsfuldt som muligt, vil en Gruppedeling i Lighed med den af G. Lemche foreslaaede sikkert være en Hjælp, selv om den, det skal i høj Grad indrømmes, frembyder store Vanskeligheder og Farer og stiller Større Krav end nogensinde til Styrelsernes upartipolitiske Ledelse.
Kunde vi saa komme af Sted med paa en god Maade at forbinde denne Gruppedeling med den af Caroline Bie foreslaaede Organisation af de enkelte Partiers Kvinder inden for D.K., saa tror jeg, vi var et godt Stykke fremme ad den Vej, af hvilken vi med de nuværende Styreformer kan gøre Kvindevalgretten frugtbringende for Kvindesagen.
Er Flertallet af D.K.s Medlemmer enige om, at en saadan Kurs skal vi følge, saa bliver vi paa vore Skanser fra Fredericia og lægger fra disse vore Slagplaner og vort Fremtidsarbejde tilrette.
Men medens jeg saaledes er enig med G. Lemche med Hensyn til det direkte Samarbejde med Partierne, saa er jeg samtidig en af dem, der i høj Grad beklager den Modtagelse, Bladet beredte vore d. v. s. de danke Kvinders kvindelige Repræsentanter paa Tinge.
Bladets Stilling ved denne Lejlighed har virket saarende til mange Sider, og det er mit Haab, at Bladet ved given Lejlighed vil finde Anledning til at yde dem al den Anerkendelse og Tak, som de sikkert vil gøre sig fortjente til.
