« Tilbage til søgeresultaterne
Tak!
Jeg sidder i Klitten - dér - hvor Furebyaaen løber ud i Vesterhavet. Havet ligger omtrent spejlblankt - smaa Krusninger og enkelte Bølgeskvulp kastes mod Stranden - lignende en lille Kattekilling - der ubevidst - gratiøs kaster sine smaa Poter frem - for atter at trække dem tilbage - til et nyt Kast. - Hvor Havet kan være uendelig skiftende. Jeg mindes Valdemarsdagen - hvor Kvinder fra hele vort Land gæstede det. Havet og Kvinderne ligner saa meget hinanden - jeg tror - at de fleste forstaar mig -derfor sender Havet sin søsterlige Hilsen til alle Kvinderne, som gæstede det den 15. Juni. Fra mig kommer der en Tak til Alle - der paa forskellig Vis - har mindet mig om - at de var glade for Turen - jeg selv havde den største Glæde.
Juli 1918.
