Kvindens Valgret og Fredssagen.
De Skatte af Godhed, som Hustruens og Moderens Hjerte indeslutter, burde veje til Fordel for Kvindens Udøvelse af de politiske Rettigheder, som Lovgiveren skulde indrømme hende. I Slutningen af dette Hundredaar, da den menneskelige Samvittighed begynder at indse Krigens frygtelige Ulykker og at brændemærke dens Rædsler, nu, da Statsmændene i alle Lande søger at komme til en saadan indbyrdes Forstaaelse, at Verdensfredens Velsignelser kan bevares, og det, fordi dens Nødvendighed for Civilisationens Fremskridt endelig anerkendes, dersom nu Kvindernes Valgret kunde bevirke, at der blev slaaet en Bom for vore Krige, som hidtil, med Urette, har været anset for nødvendige, saa vilde dette være den mægtigste og mest afgørende Grund til Gunst for Kvindens Frigørelse.*)
Saaledes skriver Louis Frank.
Hvem er det? En ung, men meget talentfuld Advokat i Bryssel. For 34 Aar siden vakte han almindelig Beundring for sit udmærkede, men desværre forgæves Forsvar for sin Landsmandinde, Frøken Popelin, Dr. juris, hvem Retten nægtede Adgang til at aflægge Embedseden som Advokat, alene fordi hun var Kvinde. Hun blev „Kongressens Løve” paa det store Kvindesagsmøde kort efter i Paris 1889. Der mødte ogsaa hendes dygtige Forsvarer. Hans Beskedenhed tillod ham ikke at spille nogen videre Rolle der. Men Dygtigheden og Begejstringen for Kvindesagen straalede ud af hans Øjne.
For højst et Par Aar siden skrev han til mig, at han bejlede til Prisen for et Skrift om „Kvindernes Stilling med Hensyn til Udøvelsen af offenlige og politiske Rettigheder”. Han bad mig derfor om Oplysninger med Hensyn til Danmark. I Fortalen til sit nu kronede Prisskrift: Essai sur la condition politique de la femme, étude de sociologie et de législation. Paris (éd.: A. Rousseau) 1892 et tykt Bind paa XXII × 598 Sider nævner han blandt sine Medhjælpere, hvem han takker: sine „Venner” Dr. Ellen Fries i Stockholm, Rigsdagsmand Borg i Helsingborg, Gina Krog i Kristiania, Alli Trygg i Helsingfors og undertegnede, der imidlertid maa lade Broderparten af Takken gaa videre til Højesteretssagfører Sv. Høgsbro, uden hvis Hjælp min Medvirkning til Værket kun havde hjulpet lidet.
Bogen er saa udmærket forsynet med Registre, at den vil blive en fortrinlig Haandbog for alle Kvindesagens Talsmænd. Indenfor Værkets Ramme findes der næppe et Spørgsmaal, hvorpaa den ikke giver fyldigt Svar. Den bør ikke savnes i nogen Bogsamling, hvor man vil søge Vaaben til Kampen for Kvindens Frigørelse.
Fredrik Bajer.
*) Side 144145 i efternævnte Bog.
