Fredssagen.

Baronesse Bertha von Suttner, Forfatterinden til den snart verdensberømte Roman „Ned med Vaabnene”, har i den sidste Tid vakt en lige saa stor som fortjent Opsigt i hele Evropa, men da navnlig i Tyskland og i hendes Fødeland, Østrig, hvor hun i forbavsende kort Tid har dannet en stor og indflydelsesrig Fredsforening, der blandt sine Medlemmer tæller ansete Navne.

Den franske Fredsforenings Præsident, Mr. Fr. Passy. har i et aabent Brev ydet hende den varmeste Anerkendelse som en af Fredssagens betydeligste Banebrydere. Han betoner heri hvilket Opsving Fredssagen i de sidste Aar har faaet i Tyskland, særlig med Henblik paa den tyske parlamentariske Rigsdagskomité, der allerede tæller 36 Medlemmer, og hvis Formand. Dr. Barth, har indbragt et Forslag i Rigsdagen om at henvise alle fremtidige, Handelstraktaterne vedrørende, Tvistemaal til en Voldgiftsdomstol. Han betegner endvidere hendes Bog som et epokegørende Værk i Fredssagens Tjeneste, og profeterer, at dens Titel vil blive et Feltraab, der om føje Tid vil lyde fra Høj og Lav, fra Borg og Hytte, ja fra selve Militarismens Udklækningssteder, Kasernerne; at det vil samle sig til et stort Skrig fra det Evropa, der er nær ved at segne under sin egen Rustning: „Ned med Vaabnene!”

„Berliner Tageblatt” knytter hertil den Bemærkning, at hvis der fra den anden Side af Vogeserne lød mange fredsvenlige Stemmer, hvis Klang havde en saadan Vægt som M. Passys, vilde Fredssagen snart være paa den lige Vej til Sejr. I sin Kunstanmeldelse omtaler Bladet endvidere Baronesse von Suttners Ophold i Berlin i disse Dage som en opsigtsvækkende Begivenhed: „Alles Øjne er rettede paa hende”. Og den omtaler som et glædeligt Tegn, at Kvinderne ved et Møde i Berlins Journalistforening den 17de Marts, hvor Baronesse von Suttner oplæste Stykker af sin Roman, var talrigst repræsenterede. „Det er dog,” siger Bladet, „dem, der lider mest under Krigen; og de Ord, hun har slynget ud i Verden, har i mange Aar hjælpeløse svævet paa Kvindernes Læber og slumret i deres Hjærter.”

Ogsaa her hjemme vinder Fredssagen mere og mere Forstaaelse blandt Kvinderne, skønt vi ingen Bertha von Suttner har til at gaa i Spidsen.

Et godt Stød frem for denne Sag er, at det danske Folketing i denne Samling har forsøgt at drage Fredssagen ind som Statssag, idet man i forrige Uge stillede det Forslag, at yde et Statstilskud til Repræsentanter, der skulde deltage i den interparlamentariske Conference i Bern til Sommer. Forslaget lød paa 3000 Kr. til 2 - 3 Rigsdagsmænds Rejse. Flere talte varmt for Sagen. Hr. Bluhme, som selv havde været til Stede ved Conferencen i Rom, talte overbevisende om den store Betydning det vilde have, om mange af vore Rigsdagsmænd vilde give Møde ved disse Conferencer, ti hvis der dannede sig en offentlig Mening mellem Parlamentsmedlemmer i de forskellige Lande, havde de ogsaa Magt til at sætte Grændser for Krigen og Krigsrustning i det hele. Hr. Blem motiverede Forslaget med den Bemærkning, at naar Staten kunde bevilge 32,000 Kr. til Officerers Rejse for at følge Udviklingen af Krigstekniken, som gik ud paa at slagte Mennesker, saa kunde vi ogsaa bevilge 3000 til at arbejde for - Fred paa Jorden og Menneskeslagteriets Afskaffelse. Justitsministeren, som talte paa Udenrigsministerens Vegne, undslog sig med den Bemærkning, at den Sag ikke vedkom Udenrigsministeriet. Dog - Forslaget blev vedtaget med 62 Stemmer mod 16.

Landstinget har nu Ordet.