« Tilbage til søgeresultaterne

"Framåt".

« Se emneord

Framåt, der sikkert er kendt og skattet af en Del af "Hvad vi vil"s Læsere, har i det nye Aar skiftet Form, idet det nu udgaar som Ugeblad.


Bladet er Tidsskrift for fri Diskussion, det tillader enhver, der har noget alvorligt paa Sinde, at udtale sig i dets Spalter. - Her kan altsaa de største Modsætninger mødes og Framåts Læsere derved opnaa, i det samme Blad at kunne gøre sig bekendt med de forskellige Strømninger, der er oppe i Tiden, og høre de mest ulige Anskuelser komme til orde.


Desuagtet er Bladets personlige Standpunkt naturligvis i høj Grad moderne og frisindet, og det er derfor sikkert ubetinget Sandhed, naar Udgiveren i sit Forord til den nye Aargang siger: "Hade Framåt viljet sälge sin själ, kunde den sannelikt nu stået sig bättre" (økonomisk).


"Hvad vi vil" giver sit Søsterblad fra Sverige de bedste Ønsker med paa Vejen ind i det nye Aar og anbefaler det til alle dem af sine Læsere, der ved Siden af "Hvad vi vil" har Raad til endnu at holde et fremmed Blad, de vil derved støtte Framåts Program (fri Diskussion) og knytte Forholdet stærkere til vort Nabofolk.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner